Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

Der er så meget forældre ikke forstår … Aktiviteterne på Sikker Internet Dag 2017 er spejlet, der forhåbentligt kan få forældrene til at overveje og reflektere over deres egen digitale dagligdag – ikke mindst i forhold til deres børn. Ønsket er at styrke forståelsen og trivslen i hjemmet og mellem generationerne. Aktiviteterne er bygget op om kampagnen ”Der er så meget forældre ikke forstår …”, der løber fra den 7. februar til fredag d. 3. marts og ligger i forlængelse af guiden ”Der er så meget forældre ikke forstår …”, som blev udgivet i 2015. På Sikker Internet Dag lancerer Medierådet for Børn og Unge:

    • Kampagnefilm med skuespiller Ditte Hansen i rollen som mor, der glemmer at gå forrest som den gode rollemodel i forhold til egne medievaner.
 
    • Sikker Internet Dag-arrangement på Frederiksberg Hovedbibliotek den 7. februar kl. 18.00-20.00. Kulturcrewet, der består af 4.-5. klasses elever fra Skolen på Grundvigsvej, tilrettelægger i samarbejde med Medierådet og biblioteket et gratis børn & forældre-arrangement.
 
    • En quiz der tester, om forældre egentligt har fingeren på pulsen.
 
    • En ny undersøgelse af forældre til børn mellem 8-15 år. Undersøgelsen kigger nærmere på mobiladfærd, brug af sociale medier og online privatliv både i forhold til forældrene selv og til deres børn.
 
    • Medierødder’, en ny gruppe på Biblo – bibliotekernes online community for de 7-14-årige børn. I gruppen får børnene mulighed for at dele egne oplevelser fra deres online-liv – med og uden deres forældre.
  Vi vil i februar løbende dele Medierådets kampagnefilm, undersøgelse m.m. – så følg gerne med på vores Facebook eller LinkedIN.

En årlig begivenhed på verdensplan

Hvert år i februar afholdes Sikker Internet Dag over hele verden. Det fejres med en lang række aktiviteter, som sætter fokus på den ansvarlige og positive brug af internet og mobil blandt børn og unge. Dagen organiseres af Insafe og er støttet af EU’s Safer Internet Plus Programme. Siden 2004 er dagen blevet fejret over hele verden, og inkluderer i dag mere end 120 deltagerlande. Læs mere om den internationale fejring af Sikker Internet Dag på Saferinternetday.org.  ]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.