Vi arbejder for at give alle børn og unge mulighed for at udtrykke sig i en tryg og tillidsfuld ramme

Vi var nogle af de første i Danmark til at se og udvikle effekten ved anonym, online rådgivning af børn og unge. Siden 2004 har vi givet dem mulighed for blive set, hørt og forstået på et tidligt tidspunkt igennem chatsamtaler, fora og brevkasser.

Værdigrundlag

Vi mener, at ligeværdige og troværdige relationer er afgørende for at skabe forandring i eget liv. Derfor arbejder vi for at give alle børn og unge mulighed for at give udtryk for egne tanker og følelser i en tryg og tillidsfuld ramme, hvor kompetente rådgivere nysgerrigt reflekterer over problematikker, ressourcer og handlemuligheder, sammen med de rådsøgende børn og unge.

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at vi altid møder unge, der gør det bedste, de kan i den konkrete henvendelse. 

Vi påtager os ansvaret for at møde de unge, hvor de er, og i videst muligt omfang at skabe en positiv relation.

Digitalpædagogik

Det startede med Cyberhus.dk, som stadig er et af Danmarks største rådgivningsuniverser. I dag driver vi også en lang række andre rådgivninger med forskellige målgrupper og emner.

Med vores mangeårige erfaring hjælper vi også andre virksomheder og organisationer med at bygge og drive onlinerådgivninger, ligesom vi i forskellige projekter er ved at udbrede den digitalpædagogiske metode til de kommunale rådgivningstilbud. Det sidste kan du læse mere om nedenfor.

Vi bringer jeres ungeindsatser online

Vi udvikler og implementerer digitalpædagogiske værktøjer for en lang række kommuner i hele landet.

Med støtte fra VELUX FONDEN har vi eksempelvis implementeret digital ungerådgivning i over 20 kommuner. Fra sidelinjen uddanner, opkvalificerer og støtter vi de kommunale rådgivere, der nu er i digital kontakt med lokale unge. Kommunerne oplever her at få kontakt til nye unge, som de ikke har haft held til at opspore med deres fysiske rådgivningstilbud. Arbejdet modtog KL’s Forebyggelsespris 2021.

Er du nysgerrig efter at undersøge hvordan vi kan hjælpe din kommune i gang med digital ungerådgivning?

Eller kontakt adm. dir. Anni Marquard på 50 50 24 13 / info@cfdp.dk

CfDPs egne rådgivninger

cyberhus.dk

Cyberhus er en digital rådgivningsplatform for børn og unge mellem 9 og 25 år. På siden kan børn og unge få rådgivning via chat eller brevkasse, og al kommunikation er anonymt.

gruppechat.dk

På Gruppechat.dk kan unge op til 25 år chatte med jævnaldrende om det, der er svært. De unge indgår i faste, pædagogisk faciliterede gruppeforløb med afgrænsede emner og over korte perioder.

netstof.dk

Netstof er en digital, professionel rådgivning til unge mellem 14 til 25 år, der er på kanten til at udvikle et problem med alkohol, hash eller andre stoffer. Venner, familie og kærester kan også få råd og vejledning.

scammed.dk

Scammed.dk er en anonym digital rådgivningsplatform som yder støtte, rådgivning og vejledning til personer, eller pårørende til personer, der er blevet snydt i handler med skins i computerspil.

Digital praksis på bloggen