Vi har undersøgt…

I denne rapport har vi undersøgt, hvordan manosfærisk indhold samt indhold med rigide mandeidealer optræder i unge mænds feeds. Samtidig har vi set på, hvordan det påvirker syn på køn, samfund og krop. Det har vi gjort med en kombination af traditionelle og nye digitale metoder. I rapporten kan du blandt andet finde:

• En redegørelse for manosfærens udvikling gennem en kombination af desk research, feed-analyser og inddragelse af egen praksis.
• En analyse af fremherskende temaer, tendenser, sprogbrug og aktører gennem analyser af data fra kunstige profiler, datadonationer og interviews.
• En skitsering af udbredelse og eksponering gennem blandt andet en kombination af interviews og feeds fra unge mænd.
• En afsøgning af manosfærens påvirkning af unge mænd gennem blandt andet interviews med unge og cases fra fagpersoner som lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere.

Rigtig god læselyst!

Manosfærens vej fra lyssky til mainstream

Hvordan bliver jeg en rigtig mand? Hvordan får jeg en kæreste? Hvordan bliver jeg god nok? Hvorfor er det hele så svært?

Mange unge bruger sociale medier til at finde gode råd og svar på de spørgsmål, de har svært ved at tale med venner eller forældre om. Der findes et virvar af svar online, og det er ikke altid let at gennemskue, hvem der står bag. En del af det digitale landskab, som tilbyder klare og håndfaste svar, er manosfæren.

Tidligere var manosfæren og dens tankegods forbeholdt lukkede, lyssky internetfællesskaber. Sådan er det ikke mere.

I 2026 ser manosfæren noget anderledes ud. De lukkede, lyssky fællesskaber er ikke forsvundet, men tankegodset er blevet markant mere mainstream og eksisterer nu også i feeds på sociale medier. Derfor skal man heller ikke længere aktivt tilslutte sig eller fremsøge manosfæren. Som forbruger af sociale medier kan man nu passivt blive eksponeret for manosfæren og dens budskaber via anbefalingsalgoritmer.

I 2026 kan det nemlig svare sig at producere manosfærisk indhold, hvis man ønsker lang rækkevidde på sine opslag. Algoritmer belønner grænsesøgende og polariserende indhold, fordi det skaber stort brugerengagement. Derfor kan det for nogle indholdsproducenter ses som en oplagt forretningsmulighed at indfange unge mænd ved at producere kontroversielt, polariserende og konspiratorisk indhold om bl.a. kvinder og ligestilling.

I 2020 var manosfærens æstetikker, ord og idéer afvigende og radikale. Dengang var det tydeligt, at man befandt sig et afvigende sted, når man trådte ind i et manosfære -forum. I 2026 er det i mindre grad tilfældet. Manosfærens æstetikker, ord og diskurser er nemlig blevet en del af humoren og omgangstonen i mange unges onlineliv. Det kan føre til en tidlig tilvænning, som resulterer i, at man ikke længere studser over det, hvis man pludselig befinder sig i manosfærens afkroge.

Unge mænd møder manosfæren i deres TikTok-feeds

Manosfærisk indhold optræder bredt i unges feed på sociale medier, og det spredes blandt andet i sammenhæng med populære interesser som fitness og dating.

Undersøgelsen viser mere specifikt, at manosfæren på få år er gået fra at bestå af mere eller mindre lukkede, lyssky og afgrænsede grupperinger online til at være en del af unges feeds på TikTok. Konklusionen bygger på flere datakilder:

• Forsøg med kunstige profiler viser, at unge mænd kan få manosfærisk indhold i deres feed efter kun at have scrollet i få sekunder eller minutter. Og i gennemsnit sker eksponeringen i forsøgene efter tre minutter.
• Interviews med unge mænd og drenge samt fagpersoner bekræfter, at manosfæren er til stede i unge mænds feeds.
• En stikprøve, hvor 29 unge mænd i alderen 15-22 år har doneret deres TikTok-data, viser, at manosfæren fylder. Nogle får markant mere manosfærisk indhold end andre, men gennemsnitligt bliver de 29 unge mænd præsenteret for manosfærisk indhold næsten dagligt.

Feedet fodrer unge mænd med rigide mandeidealer

Manosfæren promoverer i vid udstrækning mandeidealer, der indskrænker unge mænd og drenges udfoldelsesmuligheder gennem rigide opfattelser af, hvad det kræver at være “en rigtig mand”. Det er et gennemgående resultat i undersøgelsens forskellige datakilder, hvor eksempelvis stikprøven med datadonationer viser, at de unge mænd og drenge i gennemsnit fik to stykker indhold med rigide mandeidealer i feedet om dagen.

Særligt fylder idealet om, at “en rigtig mand” skal have et bestemt udseende for at opnå succes og kærlighed i livet, og at han bør være stærk og følelseskold.

Der er kommet tre gange mere looksmaxxing-indhold i feedet

På et år er der sket en tredobling i mængden af indhold relateret til looksmaxxing. Det viser data fra stikprøven, hvor 29 unge mænd og drenge i alderen 15-22 år har doneret deres feed-data fra TikTok.

Looksmaxxing er et fænomen, der oprindeligt udspringer af manosfærens kvindehadske incel-miljøer. Noget af indholdet har derfor fortsat direkte og indirekte forbindelser til disse miljøer og trækker på manosfærens logikker. Indhold relateret til looksmaxxing medfører også eksponering for kvindehad, snævre skønhedsidealer og en vifte af skadelige praksisser for at optimere udseende – herunder ulovlige stoffer, som peptider.

De unge, som donerede deres data til undersøgelsens stikprøve, blev i marts 2025 eksponeret for cirka otte stykker indhold med ord og hashtags relateret til looksmaxxing om ugen i deres TikTok-feed. De samme unge blev knap et år senere i gennemsnit eksponeret for 25 stykker looksmaxxing-relateret indhold om ugen på TikTok.

I interviews fortæller unge mænd og drenge også selv at “looksmaxxing” (også kaldet ‘blackpill’ eller ‘BP’ inde i miljøet) fylder meget i deres feeds.

Fagpersoner oplever en påvirkning og kalder på løsninger

Lærere, pædagoger og andre fagpersoner beretter om en forandring i nogle drenges holdninger og sprogbrug i det fysiske rum. Det viser, at manosfærens budskaber ikke forbliver i de unges feed, men i nogle tilfælde adopteres og rykker med ud i det fysiske rum.

Baseret på perspektiver fra 69 fagpersoner på tværs af faggrupper kommer manosfærens påvirkning til udtryk hos unge mænd og drenge på følgende måder:

• Tilegnelse af ord, der stammer fra manosfæren.
• Nogle drenges adfærd skaber utryghed blandt pigerne
• En lille gruppe manosfære-påvirkede drenge dominerer.
• Respektløshed og ringeagt for kvindeligt fagpersonale fylder.
• Online rollemodeller påvirker unge mænd negativt. 
• Kontroversielle figurer fylder hos grænsesøgende unge mænd.

Det fortæller pædagoger, erhvervsskolelære, SSP-medarbejdere, folkeskolelærere, efterskolepersonale og klubpersonale til undersøgelsen.

De danske fagpersoner ville ønske, at de havde…

Fagpersoner har et udtalt behov for ny viden, værktøjer og indsatser for bedre at kunne forebygge, opspore og håndtere drengenes interaktion med indhold på sociale medier. Følgende er de mest gennemgående i undersøgelsens interviews med fagpersoner – og de mest gennemgående, Center for Digital Pædagogik møder i deres arbejde med fagpersoner.

• Flere konkrete, lettilgængelige værktøjer: En samlet værktøjskasse om digital dannelse i formater, der er lette at tilgå og overskue. (Her anbefaler Center for Digital Pædagogik vores nye praksis-magasin Risikoadfærd Online, med viden og værktøjer om unge mænds online risikoadfærd.)
• Flere hænder: En bedre normering i klubber og skoler og dermed mere tid til opkvalificering og fokus på digital dannelse mv.
• Bedre forældrestøtte: Forældre bør få tilbudt værktøjer til at involvere sig i deres børns digitale liv, og der bør være fokus på et bedre samarbejde mellem institutioner og forældre. (Her anbefaler Center for Digital Pædagogik vores forældreunivers og vores Instagram-kanal henvendt forældre.)
• Mere viden: Fagpersoner oplever udfordringer med at forstå og gribe ind overfor de online påvirkninger, da det er svært for dem at få de unge til at fortælle dem om, hvad der foregår. (Her anbefaler Center for Digital Pædagogik at læse rapporten Manosfæren i unge mænds feeds, særligt kapitel 1 og 4)
• Redskaber til at tale med drenge om køn, følelser og online liv: Fagpersoner ønsker redskaber til at tale med drenge om følelser, metoder til at håndtere grænseoverskridende og misogyn adfærd uden at miste autoritet. (Her anbefaler Center for Digital Pædagogik Mandualen, som er vores materiale til personalegruppen med fokus på samtalen med drengene.)
• Digital dannelse og seksualundervisning som fast fag: Digital dannelse og seksualundervisning bør prioriteres på regionsniveau, således at skolerne får mulighed for at tilbyde fagene tidligt og fast.
• Økonomi til opkvalificering: Institutionerne ønsker et økonomisk råderum til at prioritere målrettet opkvalificering af fagpersonale.

De unge mænd ville ønske, at de voksne engagerede sig mere i det online

De unge mænd og drenge, vi interviewede, havde også nogle gennemgående ønsker til de voksne. Det er særligt følgende fire typer adfærd, de kunne ønske sig mere af fra de voksne i deres hverdag.

• Engagér jer, når det er risikofyldt, og når det er sjovt: Drengene beskriver, at det får dem til at føle sig trygge, når de kan mærke, at en voksen kan forstå referencer til deres online-virkelighed, fx memes eller jokes. Indsigt i det, der foregår online, er vigtigt for tillidsrelationen.
• Sæt jer ind i det, før I kommer med modnarrativer De voksne bør bruge tid på at sætte sig ind i bestemte onlinefænomener, før de begynder at fortælle de unge om, at det er uhensigtsmæssigt. De unge mænd udtrykker stor frustration over følelsen af, at de voksne ikke har sat sig nok ind i det digitale til at forstå, hvad drengene snakker om, og samtidig tager afstand fra det. De vurderer, at en øget forståelse ville gøre de unge mænd mere modtagelige for modnarrativer.
• Mød os i øjenhøjde: De unge mænd kalder på en større forståelse og anerkendelse blandt voksne af, hvad det vil sige at være en ung mand i dag. Særligt de udfordringer, de unge mænd står i, og de forventninger, de oplever, der er til dem. De voksne skal være bedre til at møde dem i øjenhøjde uden fordømmelse og bedrevidenhed, men med nysgerrighed og rummelighed over for de unges livsverden.
• Tal med os: Når vi spurgte de unge mænd, hvad de ønskede fra voksne omkring dem, svarede næsten alle noget relateret til dialog. De unge vil gerne tale med de voksne. De ønsker blot, at dialogen kan tages på en åben, respektfuld og nysgerrig måde i stedet for at blive mødt med bekymring eller fordømmelse.

Vi fandt ikke tilsvarende mandehad i pigernes feeds

Vi har undersøgt forekomsten af mandehad i 59 unge kvinder og pigers TikTok- feeds med en definition, der er parallel til den, vi har anvendt til at identificere kvindehad i unge mænds feeds.

Mandehad er her defineret som indhold, der nedværdiger mænd eller bidrager til diskurser om at indskrænke deres frihedsrettigheder eller udfoldelsesmuligheder.

Med en søgenøgle, der skulle indfange den type indhold, fandt vi ikke mandehad i de 59 kvindelige datadonores feeds. Det betyder ikke, at der ikke findes indhold på TikTok og andre platforme, som mænd kan opleve som stødende eller ubehageligt. Men på baggrund af vores datamateriale og definition kan vi ikke påvise en tendens til, at unge kvinder eksponeres for mandehad i deres feeds.

Forældre

Forældre skal have forståelse for, at deres drenge passivt eksponeres for manosfæren og ikke nødvendigvis selv har fremsøgt eller udvist interesse for det.

Forældre skal hjælpe deres drenge til at opbygge et robust selvværd og samtidig have en opmærksomhed på, at fænomener som looksmaxxing nedbryder drenges selvværd.

Det handler om at tilbyde modnarrativer, men uden fordømmelse eller foragt for de idealer ens barn ser op til.

Fagpersoner

Der er behov for øget opkvalificering og mere viden på området, så fagpersoner kan rustes bedre til at tackle de udfordringer, de oplever som værende direkte relateret til manosfærens indflydelse på unge mennesker.

Politikere

Der kan med fordel indføres digital dannelse som en fast og tidlig del af skoleskemaet.

Ligeledes kan seksualundervisning tilbydes tidligere end i dag med særligt fokus på relationer, venskaber og køn. Endvidere vil det være positivt, hvis frontpersonale løbende kan opkvalificeres inden for online risikoadfærd og manosfæriske tendenser, så de altid er opdaterede med nyeste viden og værktøjer.

Der bør afsættes ressourcer til løbende monitorering og afrapportering, så vi baserer indsatser på opdateret viden.