
CfDPs Bestyrelse
Center for Digital Pædagogik har en kompetent og erfaren bestyrelse. Fælles for alle gruppens medlemmer er passionen om at gøre en forskel for udsatte børn og ungeBestyrelsen mødes mindst fire gange om året. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet.

Louise Morell Holm
Forperson
Louise Morell Holm er konsulent i FriSe – Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark og har mange års erfaring som leder og konsulent i NGO’er. Louise har erfaring med ledelse, strategi, projekt- og foreningsudvikling og er optaget af civilsamfundets rolle i udviklingen af velfærd og samspillet mellem den frivillige, den offentlige og den private sektor. Cand.mag i Medievidenskab.
Jakob N. Mortensen
Næstforperson
Jakob N. Mortensen er administrerende direktør og partner hos det digitale udviklingsbureau Combine. Her arbejder han for at gøre samspillet mellem mennesker og teknologi enkelt og effektivt, når bureauet skaber nye produkter, løsninger, nye relationer og mere forretning.


Anne L. Vinther
Medlem
Anne L. Vinther er leder af Pædagogisk Udviklingssektion i skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Hun har været frivillig gennem mange år i både menighedsråd, borgerforeninger, KFUM og KFUK.
Anne Mette Thorhauge
Medlem
Anne Mette Thorhauge er lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet ved Sektion for digital kommunikation og information. Hendes forskningsinteresser omfatter medier i hverdagslivet i bredeste forstand, herunder computerspil som samværsform og konfliktemne i moderne familier, og smartphones som redskab til socialisering og balancering af hverdagslivets forpligtelser og relationer.


Stine Liv Johansen
Medlem
Stine Liv Johansen er ph.d og lektor ved institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet. Hun forsker i børns brug af digitale medier og besidder stærke kompetencer og stor erfaring inden for digital dannelse og trivsel generelt.