I Randers d. 10. september og i Roskilde d. 1. oktober kan du komme til gratis workshop om, hvordan man blandt andet arbejder med drenges trivsel og maskulinitetsidealer online.

Hvordan skaber vi gode samtaler med drenge om trivsel, maskulinitet og de påvirkninger, de møder online?

Det spørgsmål sætter vi fokus på, når Center for Digital Pædagogik inviterer klubpersonale til to gratis workshops med afsæt Mandualen – en indsats udviklet i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed.

Workshoppen giver deltagerne ny faglig viden, konkrete øvelser til personalegruppen og mulighed for at sparre med kolleger om, hvordan vi som fagprofessionelle kan understøtte drenges trivsel og skabe refleksion over de normer og idealer, de møder i deres hverdag.

På workshoppen arbejder vi blandt andet med:

Hvordan digitale fællesskaber og onlineindhold kan påvirke drenges forståelser af maskulinitet

Konkrete øvelser og metoder fra Mandualen

Dialog og erfaringsudveksling med andre klubmedarbejdere

Hvordan materialerne kan omsættes til den pædagogiske praksis.

Workshoppen afholdes i Randers d. 10. september og Roskilde d. 1. oktober. Deltagelse er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Workshoppen henvender sig til klubpersonale, men kan også være relevant for andre faggrupper, der arbejder med unge.

Vi håber at se jer til en inspirerende dag med fokus på fælles refleksion, konkrete redskaber og styrket praksis.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.