Samfund & demokrati
Internettet afspejler vores samfund på godt og ondt. Nogle befolkningsgrupper oplever det voldsommere end andre. Vi kaster lys på debatkultur og onlinelivets “skjulte” sider.
Vi er eksperter i 4Chan, incels og alt-right
Ekstreme handlinger og holdninger handler ikke kun om religion, hellig krig og terror. I de seneste år er en ny form for ekstremisme blomstret på nettet, hvor grupper af sårbare unge mænd samler sig om hadet til andre – kvinderne, jøderne, politikerne og andre grupper.
Internettets tilgængelighed betyder, at børn og unge har let ved at støde på disse debatter. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne kender til nogle af de mekanismer og kulturer, der dominerer ekstremistisk orienterede fora.
I Center for Digital Pædagogik har vi kastet os ind i arbejdet med at søge og formidle viden om disse sårbare unge mænd. Vi arbejder for at forebygge, at de bliver skubbet mod ekstreme handlinger og holdninger af hadfyldte fællesskaber.
Ny rapport:
Risikoadfærd online 2023
Center for Digital Pædagogik har i adskillige år haft et særligt fokus på fællesskaber online. Senest er det udmundet en rapport om forskellige former for “risikoadfærd”, som unge mænd kan komme ud for, når de færdes i bestemte fællesskaber. Dét kan du læse mere om hér i en pixi-udgave af rapporten:
Arbejdet er støttet af TrygFonden og udviklet af Center for Digital Pædagogik i samarbejde med SSP-samrådet. Den fulde rapport kan rekvireres ved at kontakte os her.
Forældreguiden:
Forstå 5 platforme på få minutter
Øøøøh, det dér 4chan … er det ikke noget med had på nettet? Hvad er Dark Web egentlig? Og hvordan fungerer det der Discord, min dreng bruger hele tiden?
Du finder svar på de mest basale ting lige her. I de fem videoer nedenfor tager vi dig med ind i universer, der ellers kan virke lukkede for omverdenen. Du får også redskaber til, hvordan du kan tage snakken om platformene og det indhold, der findes der, med dine børn.
Hvad er 4chan?
På 4chan handler det om at gå helt til stregen med, hvad man må sige, og hvor groft man siger det. Det kan være både besnærende, men også potentielt problematisk for sårbare unge, der lader sig drage af sammenholdet i at være grænseoverskridende.
Hvad er 8chan?
Platformen er blevet berømt og berygtet for at være stedet, hvor terrorister og massemordere har postet deres manifester, tanker og konspirationer om “de andre”. På 8chan findes forklaringen på, hvorfor andre er skyld i brugernes ulykke. Det kan være tillokkende for unge, der har brug for netop et sted at høre til.
Hvad er Reddit?
Nørdede samtaler fylder alt på Reddit, der med et smart afstemningssystem sørger for, at kun det mest interessante indhold bliver fremhævet.
Det gør, at rigtig mange børn og unge bruger platformen dagligt, uden grund til bekymring. For selvom Reddit også indeholder diskussioner om kontroversielle emner, så foregår det på modereret og med sikkerhed for, at alle sider af debatten er repræsenteret.
Hvad er Discord?
Alle gameres foretrukne værktøj til samtale under kampene er gået hen og blevet en platform til mange forskellige, nørdede interesser. På Discord findes servere, hvor snakken går om alt lige fra FIFA til mekaniske keyboards.
De seneste år er flere ekstreme grupper dog også kommet til Discord, hvor flere angreb på demonstranter i blandt andet USA er blevet planlagt.
Hvad er Dark Web?
The Dark Web er alle de steder på nettet, du ikke kan google dig til. Her kan man finde voldsomt indhold og købe både våben og stoffer. Men det betyder heldigvis ikke, at danske børn og unge nødvendigvis er kriminelle, bare fordi de browser internettet i skjul.
Læs vores magasin om ekstreme onlinefællesskaber
Hvis du er fagperson og gerne vil blive klogere på unge mænd på internettet og de fællesskaber, de færdes i, kan du læse vores magasin, der dykker langt ned i emnet. Det indeholder al den viden, vi har samlet om de unge mænd og de mere eller mindre lukkede platforme, de samles på online.
Vi ønsker at gøre opmærksom på, at vores tilgang til emnet ‘unge mænd og deres adfærd på internettet’ er blevet opdateret siden udgivelsen af rapporten i 2019. Vi beskriver nu de unge mænd som sårbare og i større risiko for at ende i negative digitale fællesskaber. Vi håber, at denne nye tilgang vil give et mere nuanceret billede af problematikken og bidrage til en mere konstruktiv diskussion om emnet.
You can also read the English version
If you are a professional, but prefer to read in English, you can read this magazine, which can give you insights into the phenomenon of young men’s online risk behavior.
We want to make you aware that our approach to the topic of ‘young men and their behavior on the internet’ has been updated since the publication of our report in 2019. We now describe young men as vulnerable and at greater risk of ending up in negative digital communities. We hope that this new approach will provide a more nuanced picture of the issue and contribute to a more constructive discussion about the topic
Læs vores magasin om
The angry internet
Det Nordiske Ministerråd har i 2020 anmodet om en vurdering af omfanget af online-misogyni og antifeminisme i de nordiske lande, som du kan læse her. Rapporten er udgivet i samarbejde med vores partner Analyse og Tal, som har stået for dataindsamlingen. Her udforskes og beskrives nogle af de centrale problematikker, der fostres af den dårlige tone på internettet, herunder ligestilling, demokrati og velvære.
Forstå platformenes unikke sprog
I vores arbejde med platforme som 4Chan, 8Chan, Reddit og andre har vi indset, at det unikke og særprægede sprog i hvert fællesskab kan være en barriere for at forstå brugerne. Derfor har vi udarbejdet en samlet ordbog, som du kan bruge som opslagsværk, når du selv undersøger mere om internetkultur blandt unge.
Viden om samfund og demokrati
Din genvej til ny viden
Vores nyhedsbrev udkommer cirka hveranden måned, og du kan til enhver tid afmelde dig.