Sandra Halskov
Fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd
Sandra har speciale i online risikoadfærd. Hun stræber efter at forstå og hjælpe særligt unge mænd, der søger fællesskaber online, og hun har gennem mere end 10 år beskæftiget sig med området. Med sit fokus på trivsel og fællesskab online er hun dybt engageret i at skabe ny viden og indsigter, der kan fremme positive forandringer i unges digitale liv.
Sandra er cand.mag i Tværkulturelle Studier fra Københavns Universitet, med specialisering i maskuline online kulturer, og krydsfeltet mellem digitale metoder og det kulturanalytiske.
Sandra er datadrevet af natur og har et skarpt blik for kulturelle analyser af digitale fællesskaber. Hendes erfaringer viser, at sociale udfordringer, kønsstereotyper og følelsen af isolation i det offline liv ofte er drivkræfterne bag unges engagement i destruktive online fællesskaber – og det er denne viden, der gør hendes arbejde så vigtigt.
Med sin varme og kompetente tilgang formidler hun med stor succes komplekse emner på en letforståelig og engagerende måde. Hun er en kæmpe ressource i arbejdet med at skabe trygge og støttende rammer for unge online, og hendes indsats gør en reel forskel for de mennesker, hun arbejder for at hjælpe.
Sandra er desuden født i Polen, har boet i Kina, og så er hun ok sigma til digitalt ungdomssprog og er meme-kender par excellence.