2017 handlede mest om nudes, mobilpolitik og negative fællesskaber

Praksis først

I løbet af 2017 har Center for Digital Pædagogik besøgt mere end 11.000 elever på de danske uddannelsesinstitutioner. Ca. 500 skoleklasser fra 2. årgang og op til ungdomsuddannelserne har modtaget undervisning om digital trivsel og dannelse. Hertil kommer 3400 forældre og næsten 5000 fagprofessionelle. Vores praksisworkshops med børn, unge og voksne er centralnerven i vores foredragstjeneste. Selvom om viden kan komme mange steder fra, giver mødet med børnene en balanceret viden og en tiltrængt modvægt til de (ofte) lidt for rigide udlægninger i medierne. En meget væsentlig historie (som ofte overses) er, at langt de fleste børn og unge har et godt og balanceret forhold til sociale medier. Men der er selvfølgelig også udfordringer:

Nudes og digitale krænkelser

Tilbage i februar måned fremlagde tre ministre en større aktionsplan mod digitale krænkelser. Materialet er super godt, men det er jo i sidste ende implementeringen af materialet, der bestemmer værdien af det. I hvert fald er vi gennem hele 2017 blevet konfronteret med nye sager om billed- og videodeling uden samtykke; og det har været en meget væsentlig del af vores undervisning hos elever fra 5. klasse og op.
Vi har mødt mange undervisere, som oplever, at det er svært at debattere emnet. For hvordan balancerer man information om jura, moral og etik med en accept af, at unges leg med seksualiteten og dens udtryksformer naturligvis er blevet digital ligesom alt andet i denne verden? Man kan meget let komme til den konklusion, at hvis de unge nu helt undlod at sende/dele billeder med seksuelt indhold, så ville problemet forsvinde. Men hvis man siger lige præcis det i sin undervisning, mister man de unges opmærksomhed. Det har nemlig intet med virkeligheden at gøre. I stedet må man fokusere på flertalsmisforståelser om udbredelsen. Hernæst på det positive i, at den voldsomme stigning i antal anmeldelser om deling uden samtykke i 2017 kan være udtryk for, at flere ofre er blevet bedre til at sige fra. At ofret ikke er den skyldige. Og at der er forskel på deling uden samtykke og deling mellem kærester.
Med ministrenes udspil om digitale krænkelser blev der også lagt op til en hårdere juridisk linje mod krænkerne. I løbet af i år har vi set afgørelser med betydeligt højere straf og erstatning. Vi vil helt sikkert komme til at se flere sager med unge i 2018. Desværre.

Mobilpolitik og nærvær

Debatten om mobilpolitik i skolen har taget en vild drejning i 2017. I løbet af året har mange skoler truffet beslutningen om at være mobilfri i hele skoledagen.
Vi bifalder grundlæggende, at skolerne gør sig nogle overvejelser om effekterne af og målsætningen med sådan et tiltag. Det er blot vigtigt, at det laves i samarbejde med børnene, og at det ikke bliver et “enten-eller-spørgsmål”. Vi bliver ikke digitalt dannede af at blive tvunget tilbage til Morten Korchs tid. På den anden side kan man heller ikke mærke, hvad en mobilfri zone betyder for FOMO-niveauet, hvis der ikke skabes en kollektiv ramme for at prøve det af. Vores bekymring med mobilfrie zoner i 2017 har mere gået på forældrene. Det er hjerteskærende at høre så mange børn i indskolingen og på mellemtrinnet fortælle om, at de savner deres forældre og ældre søskende, fordi mobilen æder nærværet. Forældrene som rollemodeller har været et stort tema i 2017 – det bliver det også i 2018.

Fællesskaber og stress

Offensimentum skabte overskrifter gennem hele 2017, men mest af alt da den omdiskuterede Facebookgruppe endelig blev tvangslukket i sensommeren. Sagen om Offensimentum har været en interessant katalysator for vores diskussioner om fællesskaber og vores ansvar for hinanden. Med sociale medier er det meget nemt at være tilskuer. Offensimentum havde i sin storhedstid 105.000 medlemmer; men relativt få aktive skabere af indhold. Det efterlader en kæmpe skare af bystanders og medløbere. Vi har brugt sagen om Offensimentum og en masse andre “negative” fællesskaber til at diskutere “det tavse flertal” og det problematiske i, at man blåstempler adfærden ved at være til stede.
2017 blev også året, hvor de såkaldte Streaks på Snapchat skabte udfordringer. Streaks er navnet på den tendens, at man fastholder en daglig, gensidig snapkontakt med en kontakt. For de fleste er streaks et sjovt konkurrenceelement i hverdagen og en måde at cementere venskaber. For andre bliver streaks en stressfaktor, som er meget svær at komme ud af. Vores undervisning har som regel udsigelsen: “Vi er glade, hvis du er glad“. I en verden af sociale medier og spil, som hele tiden bliver bedre til at fastholde dig, er det en afgørende kompetence at kunne gribe kontrollen og turde handle mod strømmen men for dig selv.
Du kan læse mere om vores foredrag og workshops her på siden.
Kontakt jonas@cfdp / 22302091]]>