De digitale platforme giver adgang til en næsten ubegrænset verden af underholdning, spil, viden og udveksling af alt fra opskrifter til manifester. Selvom platformene bringer mange positive muligheder med sig, kan vi ikke undgå, at der også er betragtelige risici forbundet med at bevæge sig på dem. I egenskab af Helpline i den europæiske sammenslutning af  Safer Internet Centre møder vi ofte tech-industrien til debatter om sikkerhed på platformene. Et af de varme emner er lige nu aldersverificering og sikring af børnene under 13 år.

Der er ændringer på vej

Et af de steder, hvor mulige løsninger drøftes, er Safer Internet Forum (SIF), hvor bl.a. platformene, forskere, politikere, politi, repræsentanter for de unge selv og organisationer der arbejder for at fremme unges online trivsel, mødes årligt. Årets konference er netop afholdt i Bruxelles med et særligt fokus på EU´s nyligt vedtagne BIK+ strategy, der har til formål at fremme børn og unges sikkerhed og trivsel online.

Et af fokusområderne i BIK+ er at sikre børn og unge nem og sikker adgang til alderssvarende indhold, og her kommer aldersverificering til at spille en afgørende rolle. Og hvor bedre redskaber til aldersverificering også tidligere har været på dagsordenen, er det tydeligt at mærke, at det skærpede politiske fokus for alvor sætter skub i arbejdet med at finde brugbare løsninger.

Kan jeg holde mit barn fra TikTok, hvis alle de andre 10-årige allerede er der?

Aldersverificering handler om, at de sociale medier skal have mulighed for at bekræfte børns alder, så man ikke kan få adgang til indhold, der er upassende eller grænseoverskridende for den pågældende alder. På nuværende tidspunkt har langt de fleste sociale medier en aldersgrænse på 13 år. Vi ved dog, at rigtig mange børn og unge opretter en profil tidligere – f.eks. er Snapchat og TikTok populære allerede fra 9-10 års alderen.

Vi ved fra undersøgelser, at forældre egentlig ønsker, at deres børn debuterer senere end tilfældet på sociale medier. Men også at forældrene samtidigt frygter, at børnene ekskluderes fra fællesskabet, hvis de sætter restriktive grænser eller blot følger platformenes anbefalinger. Det er svært at være vedholdende, når barnet proklamerer, at alle andre i klassen har en profil. Med en velfungerende aldersverificering er det vores håb, at den beslutning ledes mere væk fra forældrene selv og over til platformene.

Aldersverificering høster stor opmærksomhed i takt med at platformene pålægges større ansvar for at beskytte og skærme børnene. TikTok oplyser, at platformen har lukket ca. 20 millioner profiler i løbet af sidste kvartal pga. mistanke om, at brugerne var under 13 år. TikTok har udsigt til kæmpe millionbøder for tidligere at have bearbejdet data fra børn under 13 år. Derfor har platformene naturligvis også en forretningsbetinget grund til at lukke af for de yngste.

Det handler også om at sikre alderslighed

Et positivt element ved aldersverficering er også et stærkere værn mod voksne, der med negativt forsæt søger kontakt med børn. Eksempelvis bruger platformen Yubo allerede ansigtsgenkendelse og teknologi, der vurderer/skønner alder, hver gang et foto uploades, så man sikrer, at brugeren ikke er under 13 år eller er en voksen, der har oplyst en forkert alder.

Vi er for aldersverificering, men det kræver bedre træningsbane for børn og unge

Biologisk alder er bare ét af mange parametre hvormed man kan afskærme børn fra potentiel skadelighed. Der kan være børn på 11 år, der er vel påklædt til at anvende sociale medier og unge på 17 år, der ikke er. På den ene side kan det være en fin øvebane at få adgang til de sociale medier tidligt, fordi det giver mulighed for at starte dialogen om god digital trivsel, inden teenageårene rammer, hvor langt de fleste unge interesserer sig mere for, hvad vennerne gør og tænker, end hvad forældrene formaner.

Med en lidt tidligere introduktion kan man træne barnet i sikker adfærd, mens man stadig har teten og mulighed for at kigge med og stille krav. Da børn ikke automatisk bliver klar til at være på sociale platforme, bare fordi de puster lysene ud i deres 13 års fødselsdagskage, risikerer vi, at børn og unge kommer til at mangle en indføring i do’s and don’ts. Vi er overordnet set meget positive overfor tiltag med aldersverificering, som vi længe har efterspurgt, men vi er også bevidste om, at det forudsætter børnevenlige alternativer, der klæder børnene på, inden de påbegynder at bruge de traditionelle SoMe-platforme.

Hvordan virker det?

Præcis hvordan alderverificeringen kommer til at foregå, er der stadig ikke et entydigt svar på. Meta tester i øjeblikket en løsning på Instagram, hvor man f.eks. kan bekræfte sin alder ved at uploade officielle identifikationsdokumenter, tillade ansigtsgenkendelse eller få andre, som allerede er godkendte, til at stå inde for ens alder.

Under det tidligere nævnte SIF debatteres bl.a. muligheden for en fælles løsning, eller som minimum en fælles standard. Nogle nævner endda, at man bør kigge ind i muligheden for at bekræfte alder, allerede når et device anskaffes, og at denne aldersverificering så kan gælde for alle apps, der downloades, da flere giver udtryk for at have mere tillid til datasikkerheden på deres device end til enkelte apps/platforme. 

Ønsket om en fælles standard eller løsning nævnes også fra dele af industrien. Hvor tech giganter som Meta, Google og Snapchat har ressourcerne til at udvikle nye og egne værktøjer, kan det være svært at følge med for de mindre platforme.

“Der er også unge under 18, der køber vodka”

Vi ved godt, at tekniske værktøjer alene ikke gør det. Ligesom der også fortsat findes mindreårige, der køber vodka, til trods for at der findes både lovgivning og en praksis på salgs- og udskænkningssteder, der skal forhindre, at det sker. 

Vi er i Center for Digital Pædagogik meget tilfredse med, at der langt om længe endelig er kommet en øget opmærksom på, hvordan det digitale kan være et sikkert sted for alle at være – herunder også børn og unge – og vi er sikre på, at uanset hvordan aldersverificeringen bliver udført i praksis, så vil det have betydning for, hvordan vi forstår og anskuer digital dannelse og trivsel i fremtiden. Det gør os glade på vegne af unges digitale liv – og de børn og unge, som vi er sat i verden for at beskytte.

Tak for faglige bidrag og redaktionelt indhold til mine gode kollegaer Emil, Jonas, Niels-Christian og Signe.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.