Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Mere om Jonas

Vi får temmelig mange henvendelser om Ask.fm i CfDP. Hvis du har været på rumrejse de sidste to måneder har du muligvis ikke hørt om den nye dille og de mange mobbehistorier i medierne? I artiklen herunder vil jeg kort forsøge at anskueliggøre, hvad der fascinerer ved Ask og hvorfor det er en god idé at være med på sidelinjen som forældre eller fagpersoner.

Hvad er Ask.fm?

Ask.fm har eksisteret i ca 5 år. Det er opstået i Litauen men er fornyligt blevet opkøbt og rebrandet af et amerikansk firma. Ask er derfor ikke nyt overhovedet; men det er den danske interesse. For to år siden var et tilsvarende socialt medie, Formspring, meget i medierne af de præcist  samme grunde som Ask er i medierne nu: Mobbesagerne som opstår, fordi man har mulighed for at være anonym. Som udgangspunkt er Ask opbygget omkring “det at stille spørgsmål til hinanden”. Man opretter en profil, connecter den til andre sociale medier for at finde venner, og så er man i gang. Alle profiler er offentlige, og du kan således stille spørgsmål til helt fremmede, hvis du har lyst. Den bærende funktion på Ask er, at man kan vælge at stille sine spørgsmål anonymt. En funktion som langt de fleste vælger at bruge, når de stiller spørgsmål.

ironi på ask.fm
Mange af de spørgsmål, der bliver stillet, er helt banale: Er du til Cola eller Pepsi? eller semi-ironiske som ovenfor.

Nogle spørgsmål kører på hverdagens trivialiteter og oplevelser med det at være ung:

Hos andre krydses en grænse, og spørgsmålene kommer hurtigt til at være meget konfliktsøgende.

Det bliver hurtigt meget nemt at “støbe kugler”:

Eller:

Eller:

Eller:

Ask.fm er den moderne udgave af “S P eller K”

Hvis man, som voksen, skal forstå fascinationen ved Ask, må man tænke tilbage på egne teenageår. Du kan måske huske S P eller K-legen, hvor man må stille intime og personlige spørgsmål til hinanden? Eller den anonyme “du er sød” besked fra en unavngiven fra klassen? Teenagerens leg med identitet foregår bestemt også på nettet. Det kan hurtigt blive meget pirrende; og faktisk også et solidt redskab til at forstå “det andet køn” eller andre ligesindede. Muligheden for at kunne spørge om de ting, man ikke ville spørge om face-to-face er enormt tillokkende. I den forstand er den en god ide at tilbyde de unge en ventil for at stille de spørgsmål om teenagelivet, som sagtens kunne være lidt pinlige at bringe frem i den fysiske verden. Cyberhus har eksempelvis med stor succes kørt et projekt hvor man kunne dele sine kropshemmeligheder med andre. Her er det jo udelukkende positivt at man for en stund kan træde ud af spotlyset. (læs mere om vores holdning til online anonymitet lige her) Problemet er bare, at anonymiteten ofte sidestilles med det at lukke sin indre svinehund ud. Mange unge vælger desværre at misbruge funktionaliteten til at blive modbydelige overfor hinanden.

Normalt er min holdning til sociale medier, at der oftest ikke findes forkerte sociale medier men derimod forkerte måder at bruge dem på. Ask.fm udfordrer lidt den tanke, fordi så mange profiler indeholder materiale, der skaber konflikter. Hvis et socialt medie bevidst skaber så meget konflikt, så er det måske også på sin plads at advare mod selve mediet i denne forbindelse. Dog synes jeg også at der findes mange positive måder at bruge anonymiteten på. Så jeg vil helst, at vi bredt set underviser de unge i ansigtsløs kommunikation og netetik. Hvad betyder det for det virkelige menneske på den anden side, at man får smidt en meget negativ kommentar i ansigtet? Hvad er forsvarlig og moralsk brug af Ask.fm?

Når jeg gennem årene har talt med de unge på skolerne om fascinationen ved Formspring og nu Ask, så siger mange af eleverne, at drivkraften er DRAMAET! Det faktum at der næsten er garanti for en reality-agtig stemning på Ask, gør også at det er spændende at besøge og følge. Konflikt er et svært nyhedskriterium at konkurrere med, men de unge skal lære, at der er virkelige mennesker på den anden side – og virkelige konsekvenser af ens handlinger.

Hvordan kan du rådgive om god brug af Ask.fm?

Først og fremmest skal du forstå at ALT er offentligt på Ask. Når man opretter en bruger på Ask.fm, er der intet man kan gøre for at afskærme andre fra at se de spørgsmål, andre stiller én. Det giver dig som forælder eller fagperson et enestående indblik i de unges leg med koder og identitet. Gå ind på Ask, søg på navnet og få et indblik i de unges online liv.

Ved misbrug af tjenesten bør du opfordre til at blokere og anmelde. Ved at anmelde er man medvirkende til at stoppe drillerierne på egen side men muligvis også at det sker hos andre.
Man kan også informere de unge om muligheden for at bruge de indbyggede privatlivsindstillinger. Her kan man vælge IKKE at tillade anonyme spørgsmål. Det vil med garanti fjerne den værste mobning. Dog vil det også (formentligt) fjerne 90% af de spørgsmål, som man ellers ville få, hvilket ofte er grunden til at de unge netop tillader de anonyme spørgsmål.

privatindstillinger på ask.fm

 Aldersgrænsen på Ask.fm

Du bør også læse og videreformidle Ask.fm’s misbrugspolitik, som giver et fint indblik i, hvad Ask selv ser som forkert brug af tjenesten. Som de fleste andre sociale medier, så eksisterer der en aldersgrænse på 13 år på Ask. Som forælder synes jeg i høj grad at man skal overveje, om denne grænse ikke bør håndhæves i tilfældet her. Netop fordi mængden af konflikt er så stor, og fordi muligheden for misforståelser og mobning i høj grad vil være større, jo yngre man er. Endeligt skal man oplyse de unge om, at også anonymiteten har en grænse. Overtræder man juridiske grænser, så kan adfærden meldes til politi og Ask.fm, som derefter kan finde frem til ejeren af profilen.  Selvom det kan være vanskeligt, er det vigtigt at forsøge at leve sig ind i fascinationen i stedet kun at fokusere på misbrugen. Selvom det kan være godt gemt, så findes der også stærke egenskaber ved Ask og andre spørgetjenester, som rent faktisk hjælper de unge i deres søgen i teenageårene.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.