Center for digital Pædagogik er så småt ved at være klar med endnu en webapp, der produceres i samarbejde med webbureauet Create Inside. Webappen produceres for projektet Young Connect, som har iværksat en større proces med at hjælpe tidligere anbragte unge med råd og sparring.

Det startede på Bakkevej

Eksempler fra Bakkevejs app

Som nævnt tidligere her på bloggen har vi været så heldige at få lov at prøve kræfter med digital pædagogiske hjælpemidler indenfor specialområdet. I første runde har vi udviklet en webapp til bostedet Bakkevej. Bakkevej har ønsket en kalenderplatform med piktogrammer og hjælpevideoer. Alt sammen i en visuel indpakning, der appellerer til de unge beboere.

Læs mere om projekt Bakkevej

Understøttelse af mentorordning

Young Connect repræsenterer på mange måder en udvidelse af Bakkevejs app. Organisationen arbejder for unge tidligere anbragte, der gennem samtalegrupper, mentorordning og digitale hjælpemidler skal hjælpes til en positiv voksentilværelse. CfDPs andel i dette projekt er at hjælpe med den digitale platform, der dels rummer en webapp med adgang til mentoren, kalendersystem, link og ressourcesamling samt adgang til et cyberhus-modereret forum med debatter og livshistorier blandt Young Connects brugere. Young Connects webapp kan ses herunder:

Eksempler fra Young Connects hjemmeside og tilhørende app

Sparring og inddragelse er nøglen til de gode løsninger

I begge projekter har vi lagt særlig vægt på sparring og inddragelse. Selvom mange ansatte har haft en fornemmelse af at være it-kompetente, har det været afgørende for os, at der ydes pædagogisk sparring til personalet om det at møde brugere digitalt. Hertil har det været vigtigt for os at møde brugerne så tidligt som muligt i udformningen af projektet. Det værste scenarie ville være at bruge kræfter på at udvikle fremstiller en platform, som den unge ikke ønsker at bruge.

Begge processer deler det formål at lette overgangen til det selvstændige voksenliv, og begge processer har været (og er fortsat) en spændende udfordring for Center for Digital Pædagogik. På den gode måde, altså. Det er nemlig et område med kæmpe potentiale.

Læs mere om fremtidsperspektiverne i ADHD-apps

Vi håber i fremtiden at kunne indgå i samarbejdsformer af denne slags med langt flere opholds- og bosteder i Danmark.

Bakkevejs ADHD-app kan ses i en basal version med begrænsede brugerrettigheder ved tilgå følgende adresse via smartphone/Iphone: https://wacp.createinside.com – Brugernavn: bruger, Password: bruger

For mere info kontakt CfDPs ansvarlige på de to projekter:
Jonas Ravn
jonas@cfdp.dk

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.