Alle gør det! Men gør de nu også det? For et par år siden lavede en nordjysk ssp’er en undersøgelse blandt Jammerbugt Kommunes 8. klasser. Den undersøgelse viste faktisk, at op mod en tredjedel af eleverne i Jammerbugt havde prøvet at modtage et nøgenbillede. Selvom det tal er foruroligende højt, så ved vi erfaringsmæssigt, at der er kæmpe forskel på at modtage og på at videredele nøgenbilleder. Langt færre deler billederne videre – og heldigvis for det, for i mange tilfælde er det jo først her, det virkelige overgreb starter. Blandt udskolingseleverne siger Ungeprofilundersøgelsen at 6,6% har delt materiale af sig selv. Antallet af unge fra 7. -9. klasse på landsplan, der har prøvet at dele nøgenmateriale af andre er 3,7%, og det er stadig meget for højt. Det er her, vi for alvor skal sætte ind, for det er i dette felt, at de allermest ødelæggende oplevelser finder sted. Det er også her, at de juridiske konsekvenser bliver meget alvorlige. Den store hurdle er at finde ud af om de unge ‘bruger’ eller ‘misbruger’ nøgenbilleder og videoer. Er man over 15 år kan man jo godt samtykke til at der bliver delt billeder mellem to personer i fortrolighed. Det er vigtigt, at vi ikke giver skyld til dem, der deler, men at vi i stedet tør tale om risiko. Det har været nævnt, at et nøgenbillede i dag svarer til det, der tidligere var et kærestebrev. Jeg vil gerne støtte den analogi, fordi vi jo er nødt til at forstå fænomenet ud fra de unges præmisser. Worst case scenario ved deling af et nøgenbillede overstiger bare langt risikoen ved at dele et kærestebrev. I en digital verden findes glemmebogen jo ikke. Den pointe er vi fortsat nødt til at tale med de unge om. Jeg har hæftet mig ved nedenstående citat fra en ung pige, som er citeret i Politiken i sidste weekend: »Blandt pigerne kører snakken jo om, hvem man nu er interesseret i, og hvad man kan gøre for at skabe interesse om sig selv. Og når billederne ryger af sted, bliver de som regel sendt meget bredt ud – og ikke kun til en kæreste. Og så lander det jo også i hænderne på drenge, der ikke føler sig følelsesmæssigt forbundet med pigen på et billede. Og så er der altså ikke den samme skyldfølelse forbundet med at sende noget videre. Drengene elsker det. Pigerne elsker opmærksomheden. Ingen synes, det er synd for nogen. Det er det spil, der kører hos mange«, siger A. Citatet viser jo med al tydelighed, hvor kompleks det er at placere ansvar. Især for de unge selv. Derfor er det relevant at opjustere snakken med de unge om risiko ved adfærden. Og dette på en måde hvor man italesætter kulturen uden at placere skylden ved velmenende ofre, der i fortrolighed og god tro har delt et billede eller en video.

Flertalsmisforståelser?

Når vi underviser unge i netadfærd, taler vi meget om flertalsmisforståelser og det, man kan kalde uhensigtsmæssig blåstempling af en problematisk adfærd. Det kan være i forbindelse med det sidste års mange mobbesager fra Ask.fm og sladder- og hadesider på forskellige sociale medieplatforme. Her kan vi observere, at unge er mere tilbøjelige til deltage i mobningen, hvis en eller flere fra omgangskredsen allerede deltager eller blåstempler adfærden. Det er logisk. Jeg har set mange eksempler, hvor samtlige elever fra en årgang var følgere på en Instagram-hadeprofil mod en anden elev – alene af den grund, at alle de andre var der. Det er nærliggende at tænke, at samme logik gør sig gældende i forbindelse med nøgenbilleder. Har man gentagende gange oplevet at høre/se eksempler fra jævnaldrende, hvor det er sket; så er det vel også oplagt at få tanken, at alle gør det, og at man også selv bør gøre det for overhovedet at komme i spil. Den flertalsmisforståelse kan godt variere på landsplan. Selvom vi KLART mærker en stigning i skole- og forældrehenvendelser, hvor nøgenbilleder og videoer er del af en konflikt; så er det unfair at samle alle unge i samme gruppe.

Debatten har en positiv effekt

I disse dage hvor hele landets journalister tracker historier og fremlægger dem som testemonials på et helt almindeligt ungdomsliv, er det relevant at huske, at langt de fleste unge har et godt og balanceret ungdomsliv med et fint moralsk kompas. Jeg møder SÅ mange reflekterede unge, som bare gerne vil BRUGE de mange digitale muligheder som en del af ungdomslivet – og i særlig grad som en del af deres leg med seksualitet. Det er vi simpelthen nødt til at give dem credit for. Selvom de sidste par ugers mediestorm på området også har udstillet en række unge gennem meget konkrete sager, så kan jeg allerede mærke på skolebesøgene at bevidstheden om kulturen, praksishistorierne og konsekvenserne har sat sig hos de unge. Nogle gange skal der desværre en række nedslående sager til, før vi kollektivt stiller skarpt og får ændret på de dele af adfærden som er problematiske.]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.