Sociale medier fra en teenagers synspunkt

Et sted midt i mellem store repræsentative undersøgelser og kvalitative vurderinger fra målgruppen selv finder man måske sandheden om unges brug af sociale medier. I januar måned har en amerikansk teenagers ærlige syn på sociale medier skabt en del diskussion i USA. Herhjemme har DR netop offentliggjort “Medieudviklingen 2014”. Både den personlige beretning fra USA og den store analyseende undersøgelse fra DR byder på interessante konklusioner på de unges fascination og irritation ved sociale medier. I artiklen herunder tager jeg et hurtigt kig på de steder, hvor jeg ser ligeheder og forskelle i forhold til CfDPs møde med danske unge.

Facebook – nr. 1, men…

“It’s dead to us. Facebook is something we all got in middle school because it was cool but now is seen as an awkward family dinner party we can’t really leave.” Sådan skriver den 19-årige Andrew Watts om Facebook på blogging platformen Medium i et indlæg, hvor han tydeligt ønsker et opgør med voksnes måde at udlægge de unges brug af sociale medier på. Watts tager fat på flere af de mest anvendte sociale netværk og rammer hovedet på sømmet på flere af dem. Især hans analyse af Facebook passer godt sammen med de tendenser, jeg selv ser ved mine oplæg hos teenageelever. Han beskriver blandt andet den dobbelthed, der eksisterer ift Facebook: at man ikke nødvendigvis har lyst til at være der; men at man er nødt til det, fordi gruppefunktionerne og messenger-beskedtjenesten bliver et væsentligt værktøj til planlægning af skole, fritid, fest mm. I den netop lancerede Medieudviklingen 2014 peges der på, at Facebook oplever en svag tilbagegang hos danskere under 30 år. Men også at det stadig er det langt mest brugte sociale medie i danmark. Samtidigt understreges det at de 12-29-årige ikke er ved at forlade Facebook, men blot tilgår det mindre hyppigt end før. Jeg oplevede for nyligt (og for første gang i 6-7 år) at besøge en 7. klasse, hvor fire elever ikke havde (og aldrig havde haft) en Facebook profil. Da jeg spurgte hvorfor de ikke var på Facebook fik jeg to svar: 1) Jeg har ikke opdaget/følt behovet endnu 2) Facebook er for offentligt – jeg kan ikke lide, at alle kan se alt hvad jeg liker og kommenterer. Den sidste pointe er også en af Watts’ forklaringer på, hvorfor vi ser en tilbagegang hos Facebook og en fremgang hos eksempelvis Instagram: “I’m not terrified whenever I like something on Instagram that it will show up in someone’s Newsfeed and they’ll either screenshot that I liked it or reference it later. The same goes for commenting.”

Instagram og Snapchat

Instagram fremhæves af Watts som det mest anvendte medie. Et medie som endnu ikke er blevet overrendt af den ældre genereation. Et sted hvor det er ok, at der er forskel på antallet af ‘followers’ og ‘following’ – og som et medie, hvor man ikke konstant spammes med indhold af lav kvalitet i form a links og kommercielt indhold. Selvom ovenstående giver fantastisk god mening i den kvalitative vurdering af forskellen mellem Facebook og Instagram, så er det min erfaring, at populariteten og mængden af tid der bruges på de to platforme også styres af klassekulturen. Ofte ser jeg klasser, som overrasker ved, at kun halvdelen bruger Instagram. Her er forklaringen ofte, at klassens “socialt stærkeste” ikke selv bruger det, og derfor slår det ikke igennem bredt set. I disse klasser er Facebook ofte det langt mest brugte medie. På den måde spiller en lang række faktorer ind, når man vil analysere den enkelte klasses brug af sociale medier. Det er det ikke altid nok at læse opsummerende undersøgelser som eksempelvis Medieudviklingen 2014, hvis man vil forstå de konkrete børn, man arbejder med. Snapchat og Instagram er vokset heftigt i 2014. Siden 2013 er det steget med henholdsvis 77 % og 55 % i følge Medieudviklingen 2014. “Snapchat eksisterer stort set kun blandt danskere under 30 år, men her er det også stort. Halvdelen af alle 12-19-årige og godt en fjerdedel af alle 20-29-årige bruger Snapchat dagligt.” Snapchat er på alles læber for tiden, og jeg kan også godt afsløre, at Snapchat er det medie, der debatteres mest på mine skolebesøg. Som lukket og flygtigt medie er det nemlig svært at få en masse at vide om Snapchat, med mindre man selv spørger de unge, hvad de synes. Jeg kan ikke snage i de unges indhold (som jeg ofte kan på Instagram og Facebook), fordi alt indhold sendes privat (og stærkt tidsbegrænset) til en afgrænset og specifikt udvalgt gruppe mennesker. Denne kvalitet fremhæves også af Watts som den vindende egenskab ved Snapchat: “Snapchat is where we can really be ourselves while being attached to our social identity. Without the constant social pressure of a follower count or Facebook friends, I am not constantly having these random people shoved in front of me. Instead, Snapchat is a somewhat intimate network of friends who I don’t care if they see me at a party having fun.” Ser man bort fra det sidste års mange debatter og mediesager om nøgenbilleder, så oplever jeg Snapchat som et positivt medie i den forstand, at det netop skubber de unge i en anden retning end de meget æstetiserede billeder, hvor unge forsøger at leve op til et urealistisk glansbillede og/eller kropsideal. Rigtigt mange teenagepiger bekræfter mig jævnligt i, at Snapchat skaber et modstykke til Facebook og Instagram, hvor billeder hele tiden måles i likes og kommentarer. Snapchat ER bare… det skal ikke vurderes. Både Watts’ udlægning og DRs repræsentative analyse af de unge giver mening. Bevægelsen hen mod primært billed- og videoorienterede medier som Snapchat og Instagram bekræfter, at vi fortsat skal debattere billed- og videoetik i klasserne. Vi skal nok også vænne os til, at det bliver sværere at følge med i de unges måde at være sammen på, idet Snapchat er mere privat end de andre sociale medier. Men det kan man jo vælge at se som en positiv udvikling. Læs meget gerne “A Teenager’s View on Social Media – Written by an actual teen“, hvis du vil læse et ærligt partsindlæg fra en amerikansk teenager. Han har fantastisk gode pointer, som enhver fagperson, der arbejder med unge og sociale medier bør overveje – dog uden at det nødvendigvis skal læses som en profeti om danske unge.]]>