Når sårbarheden kommer med online

Signe Sandfeld Hansen

Seniorkonsulent med fokus på digital ungerådgivning og fællesskaber Mere om Signe

Udgivet d. 18 mar, 2024 Læsetid: 5 min.

I disse dage sender Danmarks Radio andet afsnit af dokumentarserien “Alene Hjemme på Nettet”. Her står børn og unge frem med deres egne historier om et onlineliv, der har en negativ effekt. Børn og unge på sociale medier risikerer nemlig i dag at blive eksponeret for indhold af eksplicit seksuel karakter, online-mobning, selvskade og selvmord, og her giver vi nogle råd til forebyggelse og håndtering blandt børn og unge.

Hovedbudskabet i det seneste afsnit er, at indhold af negativ, selvdestruktiv eller skræmmende karakter på de sociale medier kan have alvorlige konsekvenser for de børn og unge, som eksponeres for det.

I rådgivningen hos Center for Digital Pædagogik er vi enige i den betragtning, ligesom at erfaringer fra vores interaktioner med børn og unge i sårbare positioner også peger på, at indhold relateret til fx. selvskadende adfærd eller depression øger risikoen for, at børn og unge lader sig inspireret eller motiveret i en negativ retning.

Samtidig ved vi, at adgangen til digitale fællesskaber, hvor sårbarheden er omdrejningspunkt, kan tilbyde frirum og samhørighed for de børn og unge i sårbare positioner, som ikke føler sig mødt, set eller hørt i deres fysiske nærmiljøer. I dokumentaren fortæller en ung kvinde for eksempel, at hun oplevede en ro og forståelse online, men at hun sideløbende blev mere trist og inspireret til at udvikle sin selvskadende adfærd.

I vores rådgivning på Cyberhus.dk oplever vi børn og unge, som fortæller om lignende oplevelser. De fortæller, at de nogle gange aktivt opsøger indhold, hvor sårbarheden er central, fordi de ønsker at dvæle ved deres egen sårbarhed i en afgrænset periode, eller fordi de ønsker at finde andre, som forstår og tør være med dem i det svære. Det bliver på en måde et værktøj til at mærke sin egen sårbarhed i et følt tematisk fællesskab med andre, og det kan ske et sted, hvor man ikke skal bekymre sig om, at andre bliver forskrækkede over ens følelser.

I den forbindelse har vi fire råd forældre og fagpersoner, der ønsker at tage samtalen om de mere sårbare dele af det digitale rum:

• Vær proaktiv i samtalen: Tal med børn og unge om, at de højst sandsynligt vil støde på indhold, som afspejler dét, der gør ondt indeni. Det kan både være på de sociale medier, i en Google-søgning, på YouTube eller via andre streamingtjenester. Det er normalt at opleve svære følelser, og det er også naturligt, at man bliver “smittet”, hvis andre er bange, kede af det eller vrede. Vær nysgerrig på, hvornår eller hvor ofte de støder på indhold, som taler til deres følelser – og gense eventuelt indholdet sammen med dem.
  

• Anerkend, at det også tilbyder noget positivt: Hvis man som barn eller ung allerede går rundt med svære tanker og følelser, kan det digitale rum tilbyde en mulighed for at føle sig forstået og modtage omsorg uden betingelser. Det er vigtigt, at man anerkender dén dimension, fordi det typisk vil være dét, der fastholder interessen for indholdet. Hvis man som forælder eller fagperson “slukker” for fx en app, fordi man er skræmt over indholdet, men man ikke anderkender, at det også har en funktion, kan man risikere at den unge begynder at holde sin færden online skjult eller via andre mindre mainstream kanaler, hvor de potentielt eksponeres for endnu værre indhold
  

• Tilbyd alternativer: Undersøg sammen med barnet eller den unge, hvor der findes professionelt faciliterede digitale rum, hvor man kan udveksle tanker, følelser og erfaringer med andre. Det kan fx være på Cyberhus, hvor der ugentligt åbnes for forskellige gruppechats, hvor en rådgiver faciliterer en samtale om alt fra almindeligt ungdomsliv til tematikker som angst, selvskadende adfærd og seksuelle grænser. Lignende tilbud findes hos f.eks. Psykiatrifonden og Ungtilung.com.
  
  
• Søg hjælp: Selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser er komplicerede problematikker, som der sjældent findes en simpel løsning på. Hvis du erfarer, at dit barn allerede er aktiv i et digitalt fællesskab, hvor eksempelvis selvmordstanker eller selvskade er omdrejningspunktet, så søg hjælp og vejledning fra fagprofessionelle. Som pårørende kan samtalen kræve en mere nuanceret forståelse for, hvordan mistrivsel kan drive én til at gøre skade på sig selv eller have tanker om at gøre det. Hos eksempelvis Livslinien, Psykiatrifonden og Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade kan du søge mere viden om problematikkerne og få vejledning til, hvordan du kan hjælpe.

Langt de fleste både børn og voksne deltager i fællesskaber online, hvad enten de er tematiske og baseret på hashtags eller er teknisk afgrænsede som fx en privat gruppe. Det kan både være et supplement til fællesskaber i nærmiljøet, fx en lokalgruppe, og en vej til at føle sig forstået og motiveret mod trivsel, fx selvhjælpsgrupper.

Det behøver ikke at blive problematisk, men det er vigtigt at klæde børn og unge på til at forstå, hvordan rammerne for fællesskaberne er bygget op, hvordan indholdet kan eller skal forstås, og hvordan det kan påvirke deres liv uden for de digitale platforme.

Læs vores råd til hvordan man som forælder kan tale med sine børn og unge om at opleve ubehageligt indhold online 

Læs Socialt Indbliks artikel om selvhjælpsgrupper for selvmordstanker online