Alene hjemme på nettet

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

Udgivet d. 11 mar, 2024 Læsetid: 6 min.

I disse dage sender Danmarks Radio dokumentaren “Alene Hjemme på Nettet”. Dokumentaren beskriver i to afsnit, hvordan danske børn i bekymrende omfang eksponeres for grænseoverskridende og ubehageligt indhold på sociale medier, i høj grad som følge af algoritmisk udvælgelse på de hurtige platforme.

Eksemplerne er hårrejsende, og de kalder på to handlinger: Dels fortsat arbejde på regulering af platformene og deres håndtering af indhold til børn. Dels at tilbyde pædagogisk hjælp og vejledning til forældre, der er bekymrede, og som oplever, at børnene fravælger at tale med dem om de ubehagelige oplevelser.

Dokumentaren styrker eksempelvis debatten om aldersverificering, og her kan du læse mere om Center for Digital Pædagogiks holdning til emnet og vigtigheden af at lave regulering og fælles standarder på EU-niveau. De to veje skal selvfølgelig følges samtidig, og det er hverken børnenes eller forældrenes ansvar, at der på nettet florerer selvmordsvideoer og dick pics. Det er dog en familieudfordring, at kun 42% (jf. dokumentaren og Epinion) går til deres forældre, når de har set noget ubehageligt. Ansvaret skal tages tilbage fra børnene, og vi skal tale om, hvordan man skaber dén tryghed, der gør, at de taler med deres forældre og andre voksne, når de oplever noget dårligt online. Her er vores ni råd til, hvordan man kan gøre dét:

1. Se dokumentaren, hvis du ikke allerede har set den

Selvom “Alene hjemme på nettet” giver anledning til store bekymringer, er den også en god kilde til viden og indsigt, som kan være svær at opsøge blandt egne børn. Det er ikke sikkert, at dine egne børn har oplevet det samme som børnene i dokumentaren, men det er desværre sandsynligt, at de har set noget, der minder om.

2. Gå ikke i panik, når børnene fortæller om ubehageligt indhold

Børnene har brug for rolige voksne, der møder dem med en “passende” reaktion og afstemmer deres følelser. De har brug for, at det er de voksne, der trækker i arbejdstøjet og tager ansvaret på sig. Hvis børnene oplever, at de voksne overreagerer/bliver kede af det/bliver forskrækkede, vil der være risiko for, at de ikke kommer næste gang. Børn vil nemlig gerne undgå at gøre mor/far kede af det.

3. Tal med andre forældre, når dit barn har oplevet noget ubehageligt på nettet

Hvis dit barn fortæller om en ubehagelig video, som han/hun har set, vil der være en risiko for, at de andre børn fra klassen/klubben også har set videoen. Hav en klar aftale for, hvordan I i forældregruppen kan dele jeres oplevelser med hinanden, så flest muligt forældre bliver opmærksomme på de videoer, der florerer i børnenes feeds.

4. Vær opmærksom på ændret adfærd hos dit barn

Hvis dit barn har ændret adfærd, kan det skyldes, at barnet har oplevet noget ubehageligt online. Det kan være, at barnet trækker sig ind i sig selv, spørger ind til noget seksuelt eller bekymrer sig over krig. Hvis du ikke ved, hvorfor barnet ændrer adfærd, kan det være, at barnet har set eller oplevet noget dårligt online. De kan fx være blevet mobbet, have set seksuelt indhold eller være blevet eksponeret for barske krigsvideoer.

5. Spørg ind til, om barnet har set noget på sociale medier, der gav dem ondt i maven

Mange børn har ikke et sprog for ubehageligt indhold. Børnene vil derfor ikke nødvendigvis direkte kunne svare på, om de har oplevet noget ubehageligt. I stedet kan du tale med dem om, om de har set noget, der gjorde, at de havde svært ved at sove, eller at de fik ondt i maven. Det er aldrig for sent at tale med sit barn om oplevelserne – heller ikke hvis det er længe siden.

6. Børn frygter også at skuffe forældre, der allerede har talt med dem om grænseoverskridende indhold

Der skal være en kattelem åben, så børnene kan komme til dig, selvom du allerede har sat grænser. Hvis du som forælder har sagt, at de ikke skal se “voksenindhold”, og de så alligevel får det i deres feed, kan det være endnu en barriere for at række ud. Forstå, at det kan være noget, de ikke selv har opsøgt. Forklar, at du stadig er der for dem, selvom jeres regler for brugen er blevet brudt i et øjebliks nysgerrighed.

7. Hvis du har små børn, giver det god mening at udsætte debutalderen på hurtige platforme

Både af hensyn til dit barns data, og fordi de hurtige, algoritmestyrerede design ikke er beregnet til små børn. Også her er der en fordel i at søge enighed iblandt jævnaldrendes forældre, så du ved, om fravalget af bestemte medier bliver noget, der gør det sværere for dit barn at følge med socialt og tage del i dén børnekultur, der er omkring det digitale.

8. Forældreparring på platforme er en god idé

Samkørsel af barnets profil med din egen giver dig mulighed for at varetage kontakter og indhold, samtidigt med at du tilbyder en træningsbane. Nogle platforme giver dig mulighed for at “nulstille” algoritmen og/eller helt frakoble muligheden for personliggjorte feeds. Hvis barnet er havnet i et algoritmisk kaninhul, kan det være en hjælp.

9. Gå til barnet med et løfte om ikke at lave restriktioner

Overreaktioner og restriktioner er to af hovedårsagerne bag, at børn og unge ikke deler negative onlineoplevelser med forældre. For at barnet har lyst til at dele, skal I have en aftale om, at det ikke medfører forhastet inddragelse af deres enhed eller blokering af visse apps, at de deler en negativ oplevelse, selvom det kan føles som det rigtige at gøre i øjeblikket. Sig eventuelt, at “hvis du deler med mig, tager jeg ikke din telefon eller siger, du ikke må bruge Snapchat eller Instagram, men jeg har set den her dokumentar og vil rigtig gerne tale om det, hvis du har set indhold, du ikke synes var rart.”