likeylikeFor et år siden overraskede Dronning Margrethe os alle ved at tale om unge og Facebook i sin nytårstale. Man skulle have oddset på det tema. Det ville nok have givet pengene solidt igen, sagde kommentatorerne.

Dronningen var bekymret. Især for unges gruppedynamikker og deres identitetsarbejde på de sociale netværk:

”Jeg tror, at det i særlig grad er de unge, som er udsatte. De moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder, men der er også farer forbundet med det. De meget unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv. Men de unge skal nå frem til at være sig selv, ikke kun som en gruppe, men som de enkelte personer, de er”

Selv kigger jeg tilbage på et år med en hel masse oplæg for børn, unge og fagpersoner af forskellig art og tænker: hvad har egentligt kendetegnet året 2013? Og synes de unge, at Dronning Margrethe har ret, når hun mener, at de lever i et udstillingsvindue? Bør hun lufte samme bekymring i år?

De visuelle unge
Jeg har netop afsluttet en mindre oplægsturné for 5-600 elever fra Hornslet, Tilst, Malling, Knebel og Nykøbing Sj. Noget af det som står mest klart er, at de unge i dag er mere visuelle end nogensinde før. Med kombinationen SnapChat og Instagram er det blevet nemmere at definere sig selv og andre gennem billeder og de kommentarer og likes, man modtager på dem.

I en tankevækkende historie fra en 8. klasse fortæller en pige mig, at hendes veninde på Instagram flere gange har udloddet præmier (læbestift, en top osv.) til dem der liker og kommenterer hendes billeder. Altså en privat person uden kommercielle interesser, der tilbyder gaver for likes. Da jeg åbenlyst problematiserer dette og spørger, hvilken værdi et like har, hvis det kun gives for at modtage en gave, er der en anden pige der siger: “altså, det var jo kun ting som hun ikke længere skulle bruge selv”.

Det nytter jo ikke noget, at jeg som pegefinger-løftende voksen bruger ord som prostitution her, når de unge selv ser det som en sød og harmløs måde at skille sig af med ting, som man alligevel ikke skal bruge længere. Dog tænker jeg, at man kan tale om et yderligere skred i denne retning i år. De bekræftende likes er blevet en meget væsentlig del af tilstedeværelsen på (især) Instagram. Som en pige i 9. klasse sagde til mig: “jeg hader når der kun er 10 likes under billedet for så står alle navnene nedenunder. Der skal helst komme så mange, at Instagram ikke skriver alle navnene”.
Jeg kan ikke mindes, at der var helt samme ærlighed omkring det sidste år.

Privatliv og gensidighed
Kernegruppen af unge, oplever jeg, er blevet bedre til at ændre på deres privatlivsindstillinger – men måske ikke nok. Selvom mange unge ifølge nye undersøgelser har gjort sig erfaringer med at lave lister og blokere på Facebook, er der forsvindende få, der har det som normal praksis at ændre og gennemse indstillinger. En gennemgående holdning synes at være, at der eksisterer en gensidighed i delingen af materiale. Det anses næsten for uhæderligt at begrænse information, for man får jo også selv ligegyldig (og upassende meget) information om andre.

Det er nok en tilsnigelse, når dronningen kalder de unge for “de særligt udsatte”. Langt de fleste unge navigerer fint på sociale platforme. Men for de unge som virkeligt ER udsatte og ensomme, kan det være svært at deltage i den moderne like-økonomi, som kræver at man er villig til at stille sig selv til skue. Som underviser har jeg den enorme udfordring at videreformidle til de udsatte, at man ikke nødvendigvis behøver at deltage i den proces. Men man vil jo helst ikke være unormal, vel.

Og til spørgsmålet om de unge bliver provokeret af Dronningens udtalelser om, at de lever i et udstillingsvindue er svaret i øvrigt som regel: Nej!
Alligevel er de villige til at give hende ret. Det er jo sådan det er, siger de. Hvorfor skulle man lade sig provokere af det?

Vi glæder os til et 2014 med både nye og gamle travere i oplæggene hos skoleklasserne. Oplægsbeskrivelser HER.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.