Instafame – 5 spørgsmål, du bør stille i klassen

I den forgangne uge har vi i medierne set et spændende fokus på fænomenet Instafame. Instafame er den tendens hvor (primært) unge samler sig et astronomisk antal følgere til deres blog eller instagramprofil. Tilsyneladende uden direkte årsag til berømmelsen. I CfDP tænker vi at fænomenet er oplagt at debattere i klassen.

Det hele bliver kommercielt
Instafame er interessant i kommercielle sammenhænge, fordi vi nu ser en tendens, hvor firmaer i stigende grad udnytter de sociale medier, og især Instagram, til en snedig form for markedsføring. Det er billig markedsføring at sende product-samples til bloggere med 100.000 følgere og håbe på bred eksponering gennem billeder og mikroblogging. Det er også en meget naturlig videreudvikling af den stigende kommercialisering af de meget populære gratis-platforme på nettet. Fred være med det. Jeg kan ikke helt komme op i det røde felt og råbe på mere restriktiv lovgivning; men jeg kan dog godt tænke, at det bliver endnu mere relevant at tænke det ind i vores undervisning om netetik.

Som “gammeldags voksen” kan være utroligt svært for mig at forstå, hvordan man samler 140.000 følgere på Instagram ved at poste spejl-sefies i forskellige vinkler. Hvad er fascinationen og hvordan får den slags overhovedet luft under vingerne?
Men jeg er godt klar over at berømmelse er noget helt andet i dag end for 20 år siden. Og det er i virkeligheden det, som er interessant. Vi (CfDP) har for vane at tale om netetik, som noget der vedrører trivsel, mobning og sikkerhed. Men sund netetik er også at kunne gennemskue de mediesystemer, man indgår i. Hvad vil afsendere med min ageren i sociale medier? Det at kunne gennemskue en kommerciel hensigt er og bliver stigende grad en afgørende kompetence.

Fem skarpe
Baseret på vores møder med tusindevis af unge kommer her 5 åbne spørgsmål til klasselæreren eller forælderen, der gerne vil italesætte instafame hos børnene. Modstå fristelsen til at være normativ. Målet er debatten – ikke at nå frem til præfabrikerede  “rigtige” svar.

1) Er fællesskaber som Facebook og Instagram gratis? (Hvis ja – hvad betaler man så med?)

2) Har du overvejet om der findes flere slags berømmelse og om de har samme værdi? (Er der en væsentlig forskel på en berømmelse, der eksempelvis er bygget på en særlig artistisk kompetence og den berømmelse, der opstår ved at poste selfies og håbe på en viral effekt?)

3) Åbner du din profil eller adgangen til dine billeder for flere end nødvendigt, fordi du tænker at det kan skabe en slags berømmelse? (er graden af synlighed i sig selv en måde at tænke berømmelse?)

4) Hvilke konsekvenser har det for troværdigheden at “sælge ud” af den opnåede goodwill til firmaer med kommercielle hensigter?

5) Se den korte videodokumentar “Instafame”  om Shawn Migeras 81.000 følgere, og stil spørgsmålet: Er der forskel på følelsen af at blive bekræftet, når det foregår online, og når det foregår i det fysiske liv?

God fornøjelse med debatten 🙂

]]>