Flere medier har I dag grebet historien om, at de danske folkeskolelærere kæmper en opslidende og demotiverende kamp mod forældet og ukampdygtig IT-udstyr. Hvordan skal man leve op til nationale mål om at skabe it-kompetente elever, når basale teknikproblemer dræner al energien?
Debatten er vigtig, og CfDP har selv ved flere lejligheder kommenteret på problematiske forhold omkring teknologi i skolerne. Men selvom debatten er relevant, håber jeg inderligt, at man ikke fjerner fokus fra det, der virkeligt bliver en udfordring fremadrettet: nemlig at klæde lærere på til at facilitere en udfordrende og kreativ undervisning, der naturligt inddrager it. Da jeg læste dagens aviser var min første frygt, at man nu ville kaste sig ud i endnu flere hovedløse projekter med at uddele Ipads til elever, fordi det jo må være løsningen på alle problemer. Heldigvis er Anders Bondo fra DLF i dag citeret for følgende:

Udstyret skal selvfølgelig være i orden”, påpeger han, men han mener ikke, at løsningen på skolernes it-frustrationer er at købe stort ind af udstyr. Man skal snarere fokusere på lærernes it-kvalifikationer. “Lige nu har vi lærere ikke de nødvendige kvalifikationer til at bruge it, men vi har til gengæld nogle andre meget vigtige kvalifikationer, der gør, at vi igennem et fagteam og nogle ressourcepersoner på skolerne vil kunne bruge det aktivt i undervisningen. Det kræver bare, at vi får tid og mulighed for at tage de drøftelser i de enkelte fagteam

Tak for den afklaring, Anders Bondo! Jeg er meget enig. Teknik-panik fører til piccoline-syndromet, hvor udstyr forældes i det øjeblik, det er købt, fordi klogere og mere fremsynede løsninger allerede er tilgængelige. Intet indkøb af Ipads eller interaktive tavler kan eksempelvis kompensere for strømproblemer i klassen eller et defekt netværk. Lad kommunerne leve op til deres forpligtelse om at levere funktionsdygtigt netværk til skolerne og lad eleverne bruge deres egne computere, tablets eller hvad de nu måtte have. Vores erfaringer fra skolebesøg giver i hvert fald lærerne ret i, at skolens udstyr er et langt større sats end elevernes eget.

Links:
https://www.folkeskolen.dk/504525/fire-ud-af-fem-laerere-er-frustrerede-over-it
https://www.folkeskolen.dk/~/5/2/fs28x11-samlet.pdf

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.