Nyt politisk udspil med 5 anbefalinger til børns digitale liv

Børns Vilkårs fem anbefalinger

• Forældrene skal have bedre viden om, hvordan de opdrager deres børn digitalt: Forældrene har generelt grundlæggende en viden om sociale spilleregler, som de har svært ved at oversætte til børnenes digitale liv. Vi bør derfor gøre mere ud af at ruste forældrene til at tage deres forældreansvar på sig med forældreundervisning
• Skole og andre fagfolk skal klædes bedre på: Digital dannelse (herunder viden om lovgivning), sundheds- og seksualundervisning skal være obligatorisk i læreruddannelsen. I dag er der kun frivillige kurser. Samtidig bør pædagoguddannelsen styrkes i forhold til digital dannelse.
• Børn og unge skal have handlekompetencer og ikke kun oplysning: Meget af det, vi for tiden ser med kampagner osv., handler alene oplysning. Men børnene har brug for nogle konkrete redskaber, og derfor skal der være mere undervisning i digital dannelse på skoler og ungdomsuddannelser.
• Alle skoler bør have en digital strategi: Skolerne skal have en strategi, der handler om adfærd, holdninger og udfordringer i den digitale verden, hvilket antimobbestrategien ikke rummer. Den digitale strategi skal have konkrete anvisninger på adfærd og rammer samt handleplaner for, hvordan skolerne klæder eleverne på til at blive bevidste, kritiske og ansvarlige brugere.
• Lovgivningen bør tilpasses den digitale billeddelings tidsalder: Der bør laves en tilpasning i forhold til deling af billeder, videoer og informationer til den digitale verden, så det passer til de konsekvenser, krænkelserne kan have, og så de passer til den digitale virkelighed, unge befinder sig i – fx er reglerne om børneporno måske ikke det mest oplagte sted at håndtere deling af billeder uden samtykke med seksuelt indhold, hvis det er andre børn, der deler. Ofre for deling uden samtykke bør have adgang til vederlagsfri psykologhjælp på samme måde som ofre for fysiske seksuelle overgreb.

Det digitale liv – og den digitale mistrivsel – er del af noget meget større

I CfDP er vi glade for, at Børns Vilkår eksempelvis noterer, at de fleste danske unge har et relativt godt og uproblematisk forhold til sociale medier; og at det er forfladiget “bare” at give Instagram og Snapchat skylden for den generelle stigning i mistrivsel blandt unge. Det digitale liv – og den digitale mistrivsel – er del af noget meget større. Det er vi enige i – ligesom vi naturligvis også er enige i, at den gruppe der så mistrives selvfølgelig skal hjælpes. Det nytter bare ikke, at vi maler et frygteligt billede af ungdommen som helhed.
De fem ovenstående anbefalinger ift børns digitale trivsel rammer fint plet og stemmer samtidigt overens med vores egen praksisopfattelse. Man kan anfægte, at anbefalingerne er meget overordnede og generelle. Det bliver spændende at høre (og måske endda indgå i forslag til) konkretiseringer. Eksempelvis er det jo en velkendt udfordring at aktivere forældrene. Almindelige forældremøder savner ofte deltagelse fra dem, der mest har brug for informationen. Pamfletter med gode råd ender ofte inderst i køkkenskuffen, før de bliver læst.

Ikke-normative samtaler og øvelser skal nedbryde flertalsmisforståelser

Handlekompetencer i stedet for asynkron oplysning giver også god mening;  men hvis børn handler og mistrives på baggrund af manglende viden, så kan oplysning jo godt være en vej til handlekompetencer. Oplysning uden dialog er dog sjældent en oplagt vej indenfor netikette. Ikke-normative samtaler og øvelser der nedbryder flertalsmisforståelser, derimod, er gode redskaber, som burde være en fast del af pensummet på alle klassetrin.
Og det leder så hen til kravet om tilstedeværelse af digitale strategier i skolen og stærkere uddannelse af pædagoger og lærere på området. Begge dele giver glimrende mening. En vigtig pointe her er, at man som underviser ikke skal føle, at man skal kende alle nye aspekter af børn og unges digitale liv men derimod være i stand til at facilitere debatten i klassen. Vi vil aldrig få lærere, der altid føler sig på forkant med nye trends og tendenser på ungeområdet; men mindre kan også gøre det.

Paragraffer skal tage højde for den konkrete digitale virkelighed

Det mest konkrete bud på forandring er anbefalingen med omskrivning af lovgivningen, så vi får andre/nye paragraffer, der tager højde for den konkrete digitale virkelighed. Og det synes vi er en vældig god idé, så vi slipper for at tale om distribution af børnepornografi, når to 17-årige deler billedmateriale af hinanden uden samtykke – eller paragraffen om “brevhemmelighed”, når børnene snager i en vens snap. Vi oplever på skolebesøg, at der fortsat er behov for viden om jura og paragraffer, men at den viden de modtager er svær at hæfte på konkrete handlinger, fordi det er uforståeligt skrevet. En tilpasning til nutiden eller som minimum en officiel omskrivning af paragrafferne til ungesprog ville være en væsentlig ressource i det oplysende arbejde.
Læs hele udspillet fra Børns Vilkår her (pdf, åbner i ny fane)
 
]]>