EU må tage ansvar for at stoppe spredning af overgrebsmateriale med børn

I øjeblikket diskuteres EU’s lovforslag om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

Specifikt handler forslaget om at stoppe deling af seksuelt overgrebsmateriale ved, at tech-virksomheder som Snapchat, WhatsApp og Meta kan pålægges at opspore og indberette seksuelt misbrugsmateriale af børn, der florerer og bliver spredt på deres platforme. 

I dag er der meget stor forskel på, hvor meget de forskellige sociale medier gør for at opspore, fjerne og gribe ind over for deling af seksuelle overgreb og grooming.

Set fra vores perspektiv er lovgivning fra EU et nødvendigt og vigtigt skridt for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn. For børn og unge er ekstra udsatte online, og det er endnu ikke lykkedes at finde holdbare løsninger til at bekæmpe overgrebsmateriale, der deles igen og igen

Stort behov for regulering

Mere end to gange i sekundet bliver seksuelt overgrebsmateriale med et barn delt online. Det viser tal fra den amerikanske organisation NCMEC, National Center for Missing & Exploited Children.

Hvis vi ser på Danmark, registrerede NCMEC i 2022, at der blev uploadet seksuelt overgrebsmateriale med børn 30.215 gange af danske brugere.

Vi kender problemstillingen fra frontlinjen.

Børns Vilkårs BørneTelefonen, Red Barnets SletDet Rådgivning og Center for Digital Pædagogiks Helpline, EU’s Safer Internet Centre Denmark er årligt i kontakt med tusindvis af børn, der er udsat for seksualiserede digitale krænkelser, herunder grooming.

Red Barnets tjeneste AnmeldDet modtager hvert år 3-4.000 anmeldelser af seksuelt overgrebsmateriale med børn, som analyseres ud fra dansk lovgivning og guidelines fra Interpol. Det ulovlige materiale sendes videre til dansk politis National Cyber Crime Center, NC3, for videre politiefterforskning. 

Bag hvert billede og video er der børn, som bliver udsat for et overgreb.

Vi ved, at de psykiske konsekvenser er store og langvarige for børn, der oplever disse voldsomme overgreb. Jo bedre vi er til at finde overgrebsmaterialet, jo større er chancen for, at myndighederne kan identificere og redde børnene. Det kræver effektiv handling nu. 

Centrale nuancer mangler i debatten

På trods af, at problemstillingen er veldokumenteret, har EU-forslaget mødt modstand.

I Berlingske er forslaget blevet omtalt som værende udtryk for masseovervågning, og kritikere mener, det kan være ”et alvorligt indgreb i borgernes privatliv” at pålægge udbydere en forpligtelse til at opspore overgrebsmateriale med børn.

Forslagets opsporingspåbud rejser selvfølgelig spørgsmålet om privatlivsbeskyttelse på nettet, hvor der skal ske en afvejning mellem hensynet til at beskytte børn mod seksuelt misbrug online og retten til privatliv.

Vi anerkender, at der er dilemmaer forbundet med forslaget i sin nuværende form.

Skal et påbud om systematisk opsporing eksempelvis kun omhandle scanning af billedmateriale med børneovergreb, hvor vi i dag har effektiv og velafprøvet scanningsteknologi til rådighed, eller skal det også være muligt at give et påbud om at scanne efter tegn på grooming, som er en mindre velafprøvet teknologi?

Der er dog centrale nuancer og gode initiativer i forslaget, som endnu ikke er blevet belyst i debatten. 

For det første er der ikke tale om, at alle platforme automatisk skal begynde at scanne efter overgrebsmateriale i al kommunikation.

Forpligtelsen til at scanne overgreb er først aktuel, hvis virksomhedernes egne rapporter viser, at der er en betydelig risiko for, at platformen udnyttes til seksuelt misbrug af børn. Hvis virksomheden ikke selv indfører initiativer, der kan afbøde problemet, kan de af myndighederne blive forpligtet til aktivt at scanne midlertidigt. 

For det andet er der stort set ingen fejlmargin eller eksempler på såkaldte falske positive. Det vil sige, at scanningen opfanger uskyldige billeder, der ikke har noget med overgrebsmateriale at gøre, når det gælder kendt billedmateriale med seksuelle overgreb på børn.

Teknologien bruges allerede af mange virksomheder, og er en effektiv løsning på et uoverskueligt stort problem.

Tag fælles ansvar

EU-forslaget er blevet kritiseret for at muliggøre et påbud om at scanne efter seksuelt overgrebsmateriale med børn i krypterede tjenester.

Flere kritikere anser dette for et angreb på retten til privatliv.

Det er utvivlsomt en vanskelig diskussion, som vi på ingen måde vil underkende. Vi ser dog, at flere kommunikationstjenester bliver krypteret. Senest har Meta annonceret, at deres chattjeneste Messenger snart vil blive krypteret.

Fra et børnebeskyttelsesperspektiv rejser spørgsmålet om, hvor effektiv EU-forslaget vil være, hvis krypteret kommunikation ikke omfattes af påbud om opsporing. Da vi ved, at langt det meste overgrebsmateriale deles via private beskedtjenester, som i stigende grad bliver krypteret, bør krypterede tjenester efter vores mening omfattes af den nye lovgivning.

Der er uenighed blandt tekniske eksperter, om og hvordan automatisk scanning efter overgrebsmateriale med børn kan ske uden at kompromittere it-sikkerheden og uden at medføre overvågning af øvrigt indhold i krypterede beskeder.

Derfor anbefaler vi, at regeringer, kommissionen, forskere og andre interessenter tager fælles ansvar for hurtigst muligt at finde holdbare løsninger, som effektivt kan beskytte børn mod overgreb inden for rammerne af EU’s charter om fundamentale rettigheder.

Situationen er uholdbar

Det værste, der kan ske lige nu, er helt at opgive at regulere området.

Der er mange positive elementer i forslaget, som markant vil styrke børnebeskyttelsen, herunder krav til at fjerne overgrebsmateriale inden for 24 timer og muligheden for at blokere hjemmesider, som indeholder seksuelt overgrebsmateriale med børn. 

Børns beskyttelse er afgørende og skal tillægges stor betydning i den videre debat om forslaget. Faktum er, at vi har en uholdbar situationen.

Alt for mange børn udsættes for overgreb og skal efterfølgende leve med, at deres overgreb bliver delt og set igen og igen.

Selvom EU-forslaget i sin nuværende form kan præciseres på nogle punkter, er det udtryk for den bedste løsning på problemet.

Hvis EU-forslaget falder, svigter vi børnene og tillader et internet, hvor store mængder af materiale med overgreb deles til stor skade for børn og unge.

Indlægget er bragt i Altinget d. 6. november 2023 og er underskrevet af:

Anni Marquard fra Center for Digital Pædagogik, Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår, Ask Hesby Krogh fra Digitalt Ansvar og Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet.