Stine Helding Rand

Stine Helding Rand

Fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning Mere om Stine

Online hate speech er et udbredt problem, særligt på de sociale medier, men efterhånden i snart sagt alle virtuelle arenaer. Et område, hvor der i særlig udbredt grad er problemer med hadefulde ytringer, grimt sprog og heftige tilsvininger er i gamerverdenen.

Digital Vikings

Til at repræsentere Danmark havde vi sendt Digital Vikings af sted. Digital Vikings er fire unge drenge i alderen 14-19 år. Drengene går alle meget op i gaming, og bruger en masse tid hver dag på at game. Meget af tiden foregår det hjemme, men en gang om ugen mødes de i en gamergruppe, hvor de sidder sammen og gamer. Gamergruppen er et pædagogisk styret initiativ, der arbejder i grænsefladen mellem den digitale og den analoge verden. Formålet er, at støtte de unge i deres sociale udvikling. Digital Vikings oplever ofte voldsomme og meget hadefulde ytringer i både skrift og tale når de gamer, og ser derfor online gaming som et oplagt sted at sætte ind, med initiativer til at forebygge og bekæmpe hate speech.

FairGamer

Ifølge Digital Vikings er man nødt til at sætte ind med en forebyggende fremfor brandslukkende metode, hvis man vil komme online hate speech til livs, og de har derfor udviklet konceptet FairGamer. FairGamer er et ingame ratingsystem, hvor man giver både sine med- og modspillere point, alt efter hvordan de har opført sig i spillet, hvordan de har talt og hvordan de har skrevet. For at motivere yderligere til at holde den gode tone, er tanken, at pointene skal kunne ombyttes til skins, spil og spiltilbehør. Hvis man får negativ feedback, og derved har en dårlig rating kan man blive shadowbanned, hvilket vil sige, at man er blevet banned fra at kommunikere med de andre, uden man selv ved det. Det betyder, at alt hvad man skriver og siger ikke kan ses eller høres af andre. Derudover vil man blive henvist til en portal med information om hate speech, der har til formål at hjælpe gamere, der har lav rating, til at lære mere om hate speech og lære hvordan de kan genskabe positiv rating.

En begejstret jury

Juryen var meget begejstret for drengenes idé, og med fire ud af fem mulige stemmer vandt drengene SELMA Hackathon 2018 i Berlin. Juryen havde lagt vægt på kreativitet, innovationsevne, gennemførlighed og modenhedsniveau i deres vurdering af de pitchede idéer, og fandt altså, at FairGamer scorede højt på disse punkter. De så FairGamer som et innovativt koncept med potentiale til at have stor gennemslagskraft og stor indflydelse. Ifølge Petra Pfannes, talsperson for juryen  “tackler idéen et meget aktuelt problem relateret til online gaming. Vi kan godt lide idéen om, at gamere bliver belønnet for god og positiv adfærd, og at idéen blev udviklet med udgangspunkt i Digital Vikings’ personlige oplevelser fra gamingverdenen. Det er tydeligt, at dette er den rigtige idé på det rigtige tidspunkt.”

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Stine Helding Rand

Stine Helding Rand

Fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning Kontakt Stine

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.