Børnehjælpsdagen, Børnerådet, IDG og it-branchen har netop lanceret ‘Børnenes it-fond’ som skal samle penge ind til computere til de ca. 12.500 børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet i Danmark. En behovsanalyse viser, at der i snit er tre børn om hver computer på hjemmene (plejefamilier tæller ikke med). På behandlingshjemmene er der mere end 5 om hver computer.

Analysen konkluderer blandt andet, at 78 % af alle de børn/unge, der har adgang til en fælles computer på hjemmet (og som ikke har deres egen personlige), må deles om computere, der snart er udskiftningsmodne eller direkte gamle (3-10 år). I en tid hvor eksempelvis Odder Kommune har valgt fremadrettet at spendere flere års it-budgetter på tablets til alle kommunens folkeskoleelever, og hvor S og SF’s 2020-udspil lover computere eller tablets til alle landets skolebørn, bliver en bestemt gruppe børn og unge overset – nemlig børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet.

Projektleder hos Børnehjælpsdagen, Sylvia Blazejowski siger i gårsdagens Politiken: “Disse børn – der i forvejen føler sig isolerede – skal da ligesom alle andre børn lære at skrive og stave og kommunikere og begå sig på en computer“ Her er en omskrevet analogi, jeg har lånt hos Knud Vilby: En gruppe børn stiller op i en løbestaffet med to delmål inden den endelige målstreg. De der kommer først til delmål 1 får udleveret en cykel – men konkurrencen fortsætter på samme vilkår. De der kommer først til delmål 2 (sjovt nok alle på cykel) får udleveret en racerbil til resten af turen mod mål. Det siger sig selv, at gruppen af løbere, der ikke nåede at få cyklen heller ikke har en levende chance for fair konkurrence. De vil til stadighed blive distanceret af “de hurtige”. Sådan er det også med teknologien og de digitale kompetencer, som alle er enige om er en forudsætning for at kunne begå sig i fremtidens samfund. Set fra oven virker det ret utroligt, at man alene i Odder Kommune kan finde 8 millioner til at købe tablets til en børnegruppe, der (formodentlig) allerede har solid adgang til teknologi; og at man på landsplan ikke kan finde de relativt beskedne midler til at opgradere computer-forholdene hos en gruppe børn, som i langt højere grad har brug for det. Dejligt at Børnehjælpsdagen, Børnerådet, IDG og it-branchen nu tager sagen i egen hånd. Anbragte børn er ofte bosat langt fra det oprindelige miljø med venner og familie. Her taler vi altså om en gruppe børn, der rent faktisk har brug for den sociale teknologi, som eksempelvis Skype og Facebook tilbyder. Hertil kommer behovet for webetik gennem “learning-by-doing” – spilleregler på nettet skal ofte tillæres gennem egen brug og rådgivning baseret på egen brug. Ved flygtigt og forhastet brug er der ikke plads til den nødvendige refleksion over egen online adfærd.
Samtidigt oplever vi i vores rådgivende aktiviteter, at udsatte børn og unge står i kø for at modtage digital hjælp. De seneste 2 år har Cyberhus haft 219 rådgivende chatsamtaler med børn bosat på opholdssteder – og det er vel at mærke kun den lille del, der vælger at oplyse rådgiveren om boforhold. Vi spørger os selv, hvor mange samtaler vi kunne have gennemført, hvis adgangen til teknologi ikke også var/er en barriere. Det er ikke helt rimeligt, at man skal dele computer med 4 andre børn, hvis man har brug for rådgivning, vel?

Herfra skal lyde en stor støtte til Børnenes IT-fond, som jeg synes er et meget sympatisk og rigtigt tiltag. Du kan læse mere om projektet her

 

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorrådgiver og foredragsholder - børn og unges digitale liv Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.