Hvis der er noget der generer mig grænseløst meget i det forebyggende arbejde med børn og webetik, så er det frasen “tænk før du ..” . Tænk før du uploader, tænk før du sender, tænk før du klikker (eller indsæt selv en vilkårlig, bred internethandling). Nettet svømmer over af (primært udenlandske) sider med gode råd til børn om at tænke sig om. En uendelig liste af komplet meningsløse råd. Hvad er det, man skal tænke på? Og gælder det uanset, hvad man klikker på?

Gode råd kan være en rettesnor, og de kan stå som overskrift for en dybere forklaring på en række webetiske problemstillinger, men det er altså ikke ret brugbart at lave 10 råd om sikker netadfærd, hvor man beder de unge om at tænke sig om. Hvis man skal lære et barn at begå sig i trafikken, vil man heller ikke sige: “tænk dig om, før du cykler ud i myldretrafikken”. Mon ikke man ville sige: “ræk armen ud når du drejer” eller “hold dig til cykelstien” eller “lad være med at give fingeren til den emsige billist”?

“Tænk dig om før..” er et voksent udtryk, der egner sig bedst til enten/eller handlinger som: “tænk dig om, før du vælger et flexlån i dit hus”. Udtrykket er voksent, fordi vi allerede ved, at anbefalingen indeholder en risiko, som vi godt forstår. Det gør børnene ikke nødvendigvis. Hvis man skal give gode råd til børn om noget så abstrakt som web- og mobiletik, så bør man som minimum fortælle, hvad det er man bør tænke på, inden man klikker. Eksempelvis: “Overvej om dine venner synes, det er fedt, at du altid tager billeder af dem og lægger dem på FB” eller “Tænk på om alle dine 327 venner har brug for at vide, at du er forkølet”

Et godt råd arbejder med identifikation. Det skal eksemplificeres og gøres til noget, der kunne forekomme i barnets egen verden. Den svære opgave er at transformere de gode råd, så de bliver til etiske filtre, som børnene automatisk medbringer i deres færden. Også når det globale hotspot engang hedder noget helt andet end Facebook.

Summa summarum: Gode råd kan fungere som stikord, når du skal lære et barn at begå sig på nettet, men tro ikke at velmenende råd gør det alene. Erfaring fra hundredvis af skolebesøg fortæller mig, at børn kun forstår gode råd, hvis de forstår, hvad de konkret skal overveje, når de bliver bedt om at “tænke sig om”.

]]>

Digital trivsel