Kan man forestille sig en nær fremtid, hvor journalister fremstiller unges brug af sociale medier korrekt og uden brug af overskrifter som: “Politiet advarer – pas på Facebook“? Århus Stiftstidende bragte for nogle uger siden artiklen med ovenstående navn. Bag overskriften gemmer sig en historie om det østjyske politi, der har valgt at tage på skoleturné med et budskab om, at man skal passe på sit password og undlade at filme og distribuere seksuelle handlinger. Helt reelle budskaber – som ganske vist berører Facebook i bred forstand – men som grundlæggende beskriver et problem, der gælder vores generelle netkultur. “Lærere skal undervise i Facebook” – sådan sælger Politiken nyheden om at UVM sidste år udgav et 14 sider langt faghæfte med fokus på it- og mediekompetencer i folkeskolen. Når anbefalingerne taler om at øge elevernes kompetencer inden for informationssøgning, -indsamling, produktion, formidling, analyse, kommunikation, vidensdeling og samarbejde, så siger det sig selv, at ordet Facebook i overskriften ikke er helt dækkende. Det er ikke decideret forkert, at Facebook nok bør indgå i debatten på skolerne – men igen: Det handler altså om digital dannelse og netkultur i meget bredere forstand end Facebook-kundskaber. På videnskab.dk kunne man for et stykke tid siden læse, at “Facebook er en ny stressfaktor“, der kan forværre astma. Denne artikel er endnu et glimrende eksempel på, at “Facebook” kan indpasses i enhver overskrift. Når man læser artiklen finder man nemlig ud af, at stress generelt kan forværre astma (surprise!), og at en hård melding på Facebook kan øge stress-niveauet. Ergo: Facebook fører til astma. Og sidst, men ikke mindst, kunne man forleden læse en artikel og høre et program på P1 med navnet: “Facebook ødelægger de store tanker“. Uanfægtet om man er enig i præmissen, finder man hurtigt ud af, at problemet ikke er Facebook men nærmere moderne digitale og sociale medier generelt.

Og sådan kunne man fortsætte med at finde eksempler…

Hverken gavnligt eller rimeligt

Ingen tvivl om at ‘Facebook’ er et salgsord, der får os til at læse artiklen, men helt ærligt: Hvordan kan almindelig journalistisk integritet tillade sådanne overskrifter? I en nyhedsstrøm, hvor mange kun læser overskrifter og danner sig formodninger om indhold derudfra, er det ikke gavnligt at fastholde et negativt fokus på budbringeren. Ej heller er det rimeligt i forhold til læseren. Er jeg virkelig den eneste, der læser artiklen og bliver irriteret over den totale mangel på sammenhæng mellem overskrift og pointe i indholdet? Konsekvensen af overskrifter som ovenstående er, at lærere, der kontakter os, lægger stor vægt på, at vi problematiserer Facebook i oplægget. Det gør de, fordi eleverne er ekstremt meget på Facebook; men det gør de også, fordi man uge efter uge kan læse mediehistorier om ‘unge der lægger nøgenbilleder på Facebook’ mv. Og det er bestemt problematisk, men det er da ikke Facebook, der inviterer til, at man uploader nøgenbilleder.

 

Fokus på digital adfærd

Her skal man have fat i adfærden og handlingen i stedet. Jeg mener, at der er langt større pondus i at tale om digital adfærd generelt . Det kan man så illustrere med eksempler fra Facebook og andre steder; men man bliver simpelthen nødt til at give de unge nogle kompetencer, der rækker ud over Facebook. Debattér overordnede emner som billed- videobrug, sprogbrug og privatliv, men lad være med at låse det til Facebook. Ellers kommer man ufrivilligt til at blåstemple andre sites, der på mange områder er mere problematiske i forhold til åbenhed og personlige oplysninger. Jeg vil gerne opfordre til, at man ikke lader journalister diktere, hvad der er de største problemer i de unges netkultur. Bevar helikopterblikket, og husk så alle de områder hvor Facebook er en forbedring i forhold til tidligere.

]]>

Digital trivsel