Regeringen har præsenteret et stort udspil, der skal tage hånd om nogle af de mest centrale udfordringer med dominerende tech-giganter og problematisk indhold på sociale medier. Det er grundlæggende et godt udgangspunkt for at diskutere, hvad vi kan gøre for at skabe trygge rammer for børn og unges liv i digitale miljøer, men der er også lidt at tænke over.

Hos CfDP bruger vi alle ugens timer på at prøve at forstå, hvordan digitale og sociale medier påvirker børn og unges liv, og hvordan vi med digital rådgivning til unge samt undervisning, oplæg og foredrag for børn, unge og forældre kan være med til at øge børn og unges digitale trivsel. Derfor følger vi naturligvis også godt med, når der præsenteres nye idéer og initiativer, der skal give bedre vilkår og tryghed de steder på nettet, hvor vi ved, børn og unge bruger rigtig meget af deres tid.

Og nye initiativer er der helt klart brug for. Det gælder for eksempel i forhold til deling af krænkende billeder og videoer, som bør være lige så nemme og hurtige at pille ned igen, som de er at dele. I dag er det en svær og langsommelig proces, og det skal vi selvfølgelig gøre bedre, som vi tidligere har gjort opmærksom på i en kronik i Jyllands-Posten sammen med en række af vores søsterorganisationer og samarbejdspartnere.

Deling af krænkende materiale uden samtykke er en af de 35 punkter, som regeringen med et udspil rettet mod tech-giganter og sociale medier vil gøre noget ved, men vi mener også, der er mange andre interessante tiltag i udspillet, som vi gerne vil være med til at kvalificere og kaste lys over, inden de på et tidspunkt skal gøres til konkret handling. Overordnet ser vi hos CfDP mange positive takter i udspillet, omend vi også kan pege på steder, hvor vi skal tænke os godt om og vurdere, hvilket værktøj eller hvilken metode, der er bedst, og om der allerede findes indsatser, som vi kan gøre brug af på en smart måde

Storbritannien har vist vejen

En af de idéer, vi ser meget positivt på, er punkt 15 i den del af udspillet, der handler om tech-giganter. Her vil regeringen arbejde for, at der i EU stilles flere krav til platformene om tydeliggørelse af reklame mod børn og unge. Det er åbenlyst et godt og rigtigt punkt. Det er vigtigt, at børn og unge fremover kan kende forskel på reklame, underholdning og almindelig oplysning, når de scroller igennem deres feed eller leder efter det nyeste indhold fra deres yndlings-influencer, for det er ikke altid tilfældet i dag. I det konkrete arbejder med initiativet mener vi, at man bør skele til arbejdet med Children’s Code i Storbritannien.

Children’s Code er udviklet for at beskytte børn og unge online, og man har samtidig gjort det på en måde, hvor man ikke begrænser børns adgang til digitale medier, men fortsat giver dem mulighed for at udforske, lære og lege online. Med Children’s Code skal platformene sikre sig, at indholdet er alderspassende, at indsamling af data tager hensyn til børnenes privatliv, og at børnene ikke fastholdes foran skærmen i lange perioder ved automatisk at sætte en ny video på, når en anden er færdig. Children’s Code har hurtigt ført til ændringer hos TikTok og Youtube, og det vidner om, at der hos de store spillere er lydhørhed over for den slags tiltag, og at de kan gøre en forskel.

Vi skal ikke skræmme de unge væk

Også på andre måder er der i udspillet taget tilløb for at skabe en mere tryg tilværelse for børn og unge på nettet. Under punkt 6 i den del af udspillet, der omhandler sociale medier, vil regeringen arbejde for, at politiet får en større tilstedeværelse på sociale medier. Konkret foreslås det, at der oprettes en digital patruljeenhed i politiet, der skal patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier for at forebygge blandt andet digitale krænkelser og gribe ind, hvis der sker lovovertrædelser. Med få forbehold, er det rigtig godt at øge politiets digitale tilstedeværelse. For nylig kom det frem, at man har modtaget mere end 70.000 anmeldelser ved Politiets Landsdækkende Center for It-relateret Kriminalitet, siden centret blev oprettet i december 2018, hvilket har resulteret i ventetider på op til to år. Det er et tydeligt bevis på, at det digitale arbejde er nødt til at blive prioriteret højere.

Dernæst er synlighed på sociale medier et godt fokusområde. Det er vigtigt, at børn og unge ved, at de kan henvende sig til politiet, når de bliver udsat for grove digitale angreb eller ser noget, der ikke er i orden, og at politiet også er der for dem. I Norge har politiet i længere tid haft en tydelig tilstedeværelse på TikTok, hvor man med sans for, hvad der er godt indhold på platformen, har fået en følgerskare på næsten en halv million. Det bringer både brugerne tættere på politiet og politiet tættere på brugerne og er et godt eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge indsatsen på en god måde, for af erfaring ved vi også, at unge kan have tendens til at forlade sociale fællesskaber, hvis der er for mange løftede pegefingre og for meget indblanding fra de voksne. Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at digitale krænkelser og lovovertrædelser ikke kun finder sted i åbne Facebook-grupper, men i høj grad også i lukkede forummer. Her kan man for eksempel nævne den nu lukkede Facebook-gruppe Offensimentum, som der var stor debat om for en lille håndfuld år siden. Gruppen var præget af mobberi og chikane, men selvom der var mange tusind medlemmer, levede gruppen længe et stille liv, fordi man skulle inviteres til den for overhovedet at få viden om dens eksistens.

Alderen snyder

Et andet sted at være opmærksom er punkt 15. Her foreslås det, at man strammer loven, så influencere, der primært har følgere under 18 år, ikke må markedsføre produkter, som man vurderer kan have en skadelig virkning på børn og unge. Det kan være seksuelt eller pornografisk materiale, kosmetiske behandlinger og indgreb samt produkter, der lanceres som slankeprodukter. At kigge på følgernes alder, som man også gør med filmpublikum i biografen, er som sådan en god ide. Problemet er imidlertid, at det er meget lettere at kontrollere folks alder, inden man lukker dem ind i biografsalen, end hvor gamle følgerne af en given influencer er. De sociale medier gør ikke noget for at verificere identiteten eller alderen på deres brugere, og vi ved af erfaring, at mange opretter en profil på eksempelvis Instagram, inden de, som krævet, er fyldt 13 år. En elev fortalte os for nyligt, at han havde oplyst til Instagram, at han var 70 år. Altså et helt tilfældigt tal.

Mere end en digital trafikklub

Til sidst læser vi med interesse punktet om at lave en national indsats for digital dannelse gennem et nyt landsdækkende undervisningsmateriale, en digital trafikklub for børn og unge samt en skolepatrulje for digital færdselssikkerhed (punkt 7). Den “digitale trafikklub” er i vores optik en lidt slidt metafor, der ikke helt favner de udfordringer, som børn og unge i dag møder digitalt. I de digitale miljøer holder man sjældent for rødt lys eller med håndbremsen trukket. Derfor er det svært at sammenligne med den undervisning, eleverne får, når de på mellemtrinnet skal lære at cykle i trafikken. At der er behov for en grundig indsats for at styrke den digitale trivsel og dannelse blandt børn, unge og forældre, er vi til gengæld ikke i tvivl om. Vi er en stribe organisationer, der gennem en årrække har arbejdet med børn og unge i forhold til digitale medier, fordi vi mener, at digital trivsel og dannelse er hamrende vigtigt.

Fra regeringens side er modellen, der er lagt op til, en one size fits all, men vores erfaring er, at det er vigtigt hele tiden at være i øjenhøjde og møde de unge der, hvor de er. CfDP har allerede et lokalt samarbejde med 26 kommuner om et undervisningsmateriale målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling og ikke mindst deres forældre. Her taler vi bredt om unges digitale liv i forhold til både digital trivsel, digital dannelse, gaming og teknologiforståelse, og vi bliver hele tiden klogere. For os handler det om at være åbne, nysgerrige og relevante, uden løftede pegefingre, så de unge får lyst til at dele deres oplevelser, erfaringer og problemer, og det er netop den direkte dialog med de unge, der er styrken i meget af det, vi laver. Derfor håber vi også, at man vil overveje vores og andre organisationers rolle i det arbejde, der venter. Måske ligger nogle af de løsninger, man leder efter, allerede gemt her. Som NGO og civilsamfundsaktører er vi under alle omstændigheder klar til at tænke med og være en del af det brede løft, der skal til.

Regeringens fulde udspil kan læse her

Digital trivsel