Virale udfordringer som Momo er kun skabt for at skræmme

Henover de sidste måneder har flere internationale medier skrevet om, at børn og unge bliver kontaktet på Facebook og WhatsApp af en profil, der kalder sig Momo, som vil have børnene til at udføre en række farlige udfordringer. Historien har især fået omtale, fordi der var skabt rygter om, at chikanen har ført til selvskade og endda selvmord, men der er INGEN bekræftede tilfælde. Rygterne er fake news. Kigger vi bagud på tidligere varianter af den slags fænomener, har de alle været fake news. Der er intet, der tyder på, at Momo er anderledes. Hele formålet med "challenge games" som Momo, er at få medierne til at bringe vandrehistorierne som reelle nyheder. Den svære udfordring er at vurdere, hvordan vi bedst informerer og forebygger uden at give liv til vandrehistorierne.

Hvad er Momo?

Det er svært at definere Momo nærmere end et “skræmmefænomen”. Momo er navnet på en falsk profil på Facebook og WhatsApp, som kontakter tilfældige børn og unge via ukendte telefonnumre. Børnene opfordres af den falske profil til at kontakte et bestemt telefonnummer, hvorfra de efterfølgende modtager en række trusler og udfordringer, de skal udføre. Det kan angiveligt være at udføre en form for selvskade. Hvis de ikke vil udføre handlingerne, kommer den falske “Momo”-profil med en række tomme trusler om fx at udgive personlige data om barnet eller slå personer tæt på dem ihjel. Billedet på profilen Momo er en uhyggelig dukkefigur, som kan virke skræmmende for børnene.

Rygterne om Momo er et fupnummer

Der er INGEN bekræftede tilfælde af selvmord eller bare dokumenterede forløb, hvor unge har ydet skade på sig selv eller andre som følge af Momo i hele vores europæiske netværk af digitale ungerådgivninger. Det er en såkaldt Hoax, et fupnummer.

Der er blandt medieeksperter bred enighed om, at de ukendte telefonnumre, som i figuren Momos navn kontakter børn via Whatsapp i virkeligheden er mange forskellige anonyme profiler. Den anerkendte mediejournalist, Anne Collier (som bl.a. har skrevet om BlueWhale) udtaler: “Momo is probably more than one account because copycats often join the “fun” as coverage grows, and more than one phone number associated with it [Momo] has been found in WhatsApp.”

Hvad kan du så gøre som fagperson eller forælder?

Skab modfortællinger

Det er helt naturligt som forælder at blive bekymret for, om ens barn kan få ubehagelige oplevelser online. Derfor er det også vigtigt at tale med sit barn om deres online liv, og fx spørge ind til, om de har modtaget beskeder, hvor nogen truer dem med at gøre bestemte handlinger eller om de har hørt om andre, der har modtaget sådan nogle beskeder. Du behøver ikke at nævne Momo ved navn, men snak generelt om lignende challenges. På mellemtrinnet er kæde-sms’er og -snaps et stort problem. Vi møder rigtig mange børn, der har fået tilsendt kædebreve, hvori det antydes, at andre er kommet ud for dødsulykker, fordi de ikke videresendte kædebrevet. Tal om, hvorfor folk sender kædebrevene og fortæl, at de vandrehistorier, der bruges som hovedfortælling, er ren fantasi og bare et skræmmemiddel – i Momos tilfælde er der bl.a. blevet truet med, at afsenderen vil offentliggøre personlige data, hvis barnet ikke videresender kædebrevet eller efterlever dets udfordringer.

Anmeld, bloker og slet

Hvis dit barn eller modtager et kædebrev eller en anonym henvendelse på fx WhatsApp, der truer barnet med at udføre en række farlige handlinger, er det vigtigt at reagere, for mange børn bliver skræmte og bange.

Først og fremmest er det vigtigt at anmelde det. Vores kontakt hos Facebook siger:

The best way to flag and report this content is to report for graphic violence or suicide. This will ensure that the right teams are looking at and dealing with the content. Although the content could be considered as spam this is a much lower priority and much of the reporting is automated so using graphic violence or suicide will help to ensure it is dealt with as a priority.

På Whatsapp kan man anmelde ved at klikke på modtagerens navn, gå helt ned i bunden og trykke på Rapporter kontakt. Læs evt. denne vejledning om, hvordan man anmelder en kontaktperson på WhatsApp.

Dernæst skal man blokere kontakten, sådan at vedkommende ikke kan skrive til ens barn igen. Og endelig bør man slette beskeden.

Og endelig kan det hjælpe at tænke på, hvordan du generelt taler med dit barn om, hvad han eller hun skal gøre, hvis fremmed personer henvender sig på gaden, eller på nettet.

DR Ultra sendte et indslag om Momo samme dag, som vi udgav dette blogindlæg. Indslaget er særligt godt til at lade sig inspirere af, hvis man skal tale med sine børn om fænomenet:

Hold dig orienteret

I Center for Digital Pædagogik følger vi disse kædebreve og challenge games, og vi er løbende i kontakt med det europæiske netværk. Fænomenerne spiller helt bevidst på børns og forældres frygt, og vi opfordrer til at man ikke lader sig rive med og unødigt videregiver skræmmehistorier til børn, unge og deres voksne.

Er du nysgerrig efter at vide mere, anbefaler vi, at du kigger forbi artiklerne af hhv Anne Collier og Larry Magid, begge medstiftere af ConnectSafely.org, der opsummerer udfordringerne med rygter som Momo og BlueWhale. Vi arbejder i skrivende stund på en dansk oversættelse af Anne Colliers artikel.

 

 

 

En kommentar

  1. […] samarbejdspartner i Sikker Internet Center DK, Center for Digital Pædagogik beskriver i denne artikel Momo som et fænomen i lighed med tidligere virale udfordringer. Her er også vejledning til, […]

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.