Kan man skabe nærvær gennem skærmen?

Af Camilla Tang Jensen, kommunikationskonsulent ved CfDP.

Johnny Szumlanski og Linea Pretzmann er begge chatrådgivere i henholdsvis Bispebjerg Ungerådgivning og på Cyberhus.dk. I chatten møder de unge, der oplever alt fra kærestesorger og kønsvorter til grov vold og seksuelle overgreb. Men uanset hvor alvorlig en problematik de unge henvender sig med, ser de to chatrådgivere ingen problemer i at skabe nærvær, når de rådgiver via digitale medier.

”Man kan sagtens være empatisk og nærværende, selvom man ikke kan se hinanden i øjnene. Det er selvfølgelig på en anden måde, man skaber nærvær i chatten, end man gør i den fysiske rådgivning. Når den unge kommer ned i ungerådgivningen, så er nærværet der med det samme, de kommer ind ad døren. Det sker i måden, jeg byder dem velkommen på og spørger, om de vil have noget at drikke. Den mulighed har jeg jo ikke i chatten. Der skaber jeg nærvær i måden, jeg skriver til de unge,” forklarer Johnny Szumlanski, der sammen med sine kollegaer i Bispebjerg Ungerådgivning har rådgivet børn- og unge via chat siden december 2014.

Mange rådgivere er nervøse for, at de ikke kan afkode de unges signaler, når de ikke kan se deres ansigtsudtryk. Linea Pretzmann har været ungerådgiver på Cyberhus i tre år, og hun er helt enig med Johnny Szumlanski. Hun mener ikke, at man skal være bange for, at man ikke kan skabe en relation til de unge og afkode deres signaler gennem anonym chat:

”Det kræver egentlig ikke de store komplicerede terapeutiske teknikker. Det handler bare om, at man kan rumme de unge og de problemer, de kommer med, og at man møder den unge i den problematik, de har. Vi kan jo ikke se de unge, vi rådgiver over chatten. Derfor spørger vi altid, hvordan de har det, og vi spørger om, hvordan de har det med, at vi spørger dem: ’Er det okay, at jeg spørger dig om de her ting? Hvis du synes, det bliver for meget, eller jeg stiller spørgsmål, du ikke har lyst til at svare på, så skal du bare sige fra – det er helt okay’,” forklare Linea Pretzmann om nogle af de overvejelser, der ligger bag chatrådgivningen.

Åbenhed, rummelighed og anerkendelse

Både Linea Pretzmann og Johnny Szumlanski forklarer, at åbenhed, rummelighed og anerkendelse er nøgleord for, hvordan de skriver med de unge på chatten, og de mener begge, at det er helt afgørende for, at deres relation til de unge bliver nærværende. Johnny Szumlanski fortæller, at det i høj grad er gennem de spørgsmål, han stiller den unge, han gør samtalen nærværende. Derfor er han altid meget opmærksom på, hvordan han formulerer sine spørgsmål til de unge:

”Jeg fokuserer meget på at stille spørgsmål, der ikke er fordømmende, men som er åbne, anerkendende og giver de unge plads. De unge skal først og fremmest have lov til at fortælle om det, de synes, er svært. Derudover spørger jeg ind til, hvad de unge har på hjertet, og jeg er nysgerrig i forhold til, hvad de fortæller. På den måde viser jeg de unge – selvom de ikke kan se mig – at jeg vil dem. Og når man gerne vil nogen, skaber man jo nærvær,” forklarer Johnny Szumlanski.

Linea Pretzmann har flere gange oplevet, at unge med meget tunge problematikker har henvendt sig i chatten, og i nogle situationer kan det være svært som rådgiver ikke at lade sig påvirke, når unge fx fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb den samme dag. Men hun understreger, at det er vigtigt, at man som rådgiver ikke lader sig påvirke og ikke virker fordømmende over for det, den unge fortæller:

”Man skaber nærvær ved at lytte til den unges problemstilling og ikke gå ind og antage noget om, hvad de unge synes om den person, fx en forælder, der har forgrebet sig på dem. Det betyder rigtig meget for de unge, at de føler, at man forstår, at deres forældre ikke er nogle modbydelige mennesker generelt. At man prøver at skabe et nuanceret billede ved at sige: ’Det, din far gør, lyder rigtig ubehageligt for dig, og det er meget forkert af ham. Men jeg anerkender, at han også har nogle gode sider, som du er glad for’. Man skal respektere, at de kan have et ret nært forhold til den, der har gjort det – det, oplever jeg, hjælper rigtig meget i kontakten til den unge,” fortæller Linea Pretzmann.

Man skal skabe tillid og få de unge til at føle sig trygge

Et typisk træk ved en gruppe af de unge, der opsøger chatrådgivningen, er, at de ofte sidder i en krisesituation. Derfor skal man som chatrådgiver være opmærksom på, at de unge ofte henvender sig, når de har det allerværst. Deres følelser kan derfor være oprørte, og de kan have svært ved at reflektere og rumme at svare på rådgivernes spørgsmål. I de situationer plejer rådgiverne at indlede chatten med at snakke om emner, der er lettere for den unge at snakke om. Fx spørger de ind til, hvordan den unges dag har været. Nogle gange kan det nemlig være noget, der er sket i løbet af dagen, der har udløst konflikten, forklarer Linea Pretzmann, og ved at snakke generelt om dagen kan man derfor spore sig ind på selve problemstillingen.

Andre gange henvender de unge sig med problemer, som de kan have meget svært ved at tage hul på. Derfor er der mange unge, der chatter i lang tid, før de når ind til sagens kerne. Det er især i situationer, hvor unge henvender sig med tunge problematikker, det tager tid og kræver tillid at få dem til at åbne op, fortæller Linea Pretzmann:

”Hvis de unge fx har meget svært ved at skrive, hvad der er galt, kan man ofte få dem til at åbne sig ved at stille ja-/nej-spørgsmål: ’Har det noget med din mor at gøre?’, ’Nej’, ’Har det noget med skolen at gøre?’, ’Nej’, Har det noget med din ven at gøre?’ ’Ja’, ’Okay’. På den måde kan man langsomt spore sig ind på, hvad den unge gerne vil tale om”.

Et kram via tastaturet

De unge kan ikke se rådgiverne i chatten. Derfor er rådgiverne nødt til at italesætte de måder, hvor på man normalt skaber empati og trøster i den fysiske verden. Det gør rådgiverne i Cyberhus blandt andet ved at give de unge et kram via tastaturet.

”Hvis en ung fx skriver, at de er kede af det, så kan man give et verbalt kram ved at skrive: ’Jeg kan godt forstå, det er rigtig svært for dig lige nu. Det lyder som om, du er rigtig ked af det, så du får lige et kram over tastaturet’. Det kan selvfølgelig aldrig erstatte et rigtigt kram, men det er en måde at vise de unge, at der er en person i den anden ende, som faktisk lytter til dem og vil dem det godt,” fortæller Linea Pretzmann.

Ofte får det verbale kram de unge til at åbne sig mere op. Deres beskeder bliver typisk længere og mere detaljerede, når de føler sig trygge og oplever, at rådgiverne lytter til dem og kan rumme, at de er kede af det. Men det lykkes ikke altid at få skabt en god kontakt til de unge fra starten. I de situationer handler det om, at man som rådgiver er analyserende og indfølende i forhold til, hvad de unge skriver, samt at man får italesat de signaler, man opfanger fra den unge:

”Hvis de unge kommer med meget, meget korte svar, er det som regel et tegn på, at kontakten er dårlig. For at skabe nærvær og komme lidt tættere på de unge i de situationer kan man skrive: ’Jeg har en fornemmelse af, at vi ikke snakker om det, du faktisk har lyst til at snakke om. Er det rigtigt forstået?’. Andre gange kan man mærke, at man stiller spørgsmål, som, den unge synes, er ubehagelige at svare på. I de situationer plejer jeg at skrive:

’Det lyder som om, det er rigtig svært for dig at snakke om det her. Er det rigtigt forstået? Vil du hellere, at vi snakker om noget andet først?’. I de situationer er man som rådgiver ansvarlig for at spore sig ind på andre emner, man kan snakke om i chatten, og det kan man som regel. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at kontakten ikke er blevet genskabt,” fortæller Linea Pretzmann.

Chatten skal gøre de unge trygge

Ofte er det lettere for de unge at kontakte chatrådgivningen, end det er at møde op i den fysiske rådgivning, blandt andet fordi det giver dem mulighed for at være anonyme. Derfor er der mange, der opsøger chatten med problemer, de ikke har fortalt til andre i deres omgangskreds. Men chatten skal ikke ses som en erstatning for, at de unge søger hjælp andre steder – tværtimod skal den betragtes som det første skridt vejen mod, at de unge får åbnet op og snakker om de problemer, de ellers ville være helt alene med. Derfor har chatrådgiverne fokus på, at de unge skal modnes til at søge hjælp enten i deres nære relationer eller hos en voksen, som de har tillid til. Johnny Szumlanski og Linea Pretzmann er derfor altid meget opmærksomme på, hvilke ressourcer de unge skriver ind i teksten – både de ressourcer, de unge har i sig selv, men også de ressourcer, de unge har i deres nære relationer. Og rådgiverne forsøger altid at gøre de unge trygge i at udnytte de ressourcer.

”Chatten er en rigtig god mulighed for de unge, der sidder alene hjemme på værelset med et problem, som de ikke har lyst til at sige højt. Det er en helt ny mulighed for at snakke med voksne. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, om det så er en erstatning for, at de unge snakker med andre om deres problemer. Men jeg ser mere chatten som en mulighed for at gøre de unge trygge i at fortælle det til andre,” afslutter Linea Pretzmann. Og Johnnys Szumlanski giver hende ret – han er sikker på, at anonym chatrådgivning vil skabe helt nye muligheder for en stor gruppe af børn og unge, der ellers ikke ville få hjælp.

]]>