Lad os huske nuancerne, når vi taler om børn og unges digitale liv
I løbet af 2023 har der været mange vigtige diskussioner om børns digitale liv. Der er blevet diskuteret skærmtid, digital narko, computerspilsafhængighed og meget mere. I foråret handlede det særligt om, hvorvidt den tilsyneladende øgede skærmtid er med til at ødelægge børns opmærksomhed. Debatten om børns opmærksomhed kom i lyset af udgivelsen af en forskningsartikel i det amerikanske tidsskrift JAMA Pediatrics. Studiet var fra Singapore og handlede om små børns skærmbrug i hjemmet. Resultaterne spredte sig meget hurtigt og bredt i det danske medielandskab og gav som nyeste forskning på området anledning til overskrifter, der advarede om, at skærmtid kan føre til langsigtede hjerneforstyrrelser hos børn.
Vi kan i Center for Digital Pædagogik være bekymrede for, at et rigidt fokus på skærmtid i den verserende “skærmdebat” kan være med til, at mange vigtige sider af børns digitale liv overses. Når der nu varsles om nationale anbefalinger for brugen af skærme i skolen, så mener vi derfor, at det er vigtigt at huske på de nuancer fra praksis og forskningen, der ikke altid kommer med i overskrifterne. Det er f.eks. ikke så simpelt, at skærmtid ødelægger børns hjerner. Men det vil vi vende tilbage til.
Skærmtid, opmærksomhed og hjerneaktivitet
Dykker vi lidt ned i det førnævnte studie fra Singapore, så ser vi, at forfatterne indsamlede data ad tre omgange: Da børnene var 12 måneder, 18 måneder og 9 år. På baggrund af dette undersøgte man sammenhængen mellem skærmtid hos småbørn, neurale signaler (EEG-markører) og kognitive processer (eksekutive funktioner) i niårsalderen. Eksekutive funktioner dækker over de kognitive processer, der har til formål at regulere og støtte en bred vifte af andre kognitive processer. Her fungerer de eksekutive funktioner som en slags “styrmand”, der modulerer de øvrige processer på en fleksibel og målrettet facon. Det gælder opmærksomhed, arbejdshukommelse samt følelses- og adfærdsregulering.
I dette studie fokuserer forskerne på de aspekter af de eksekutive funktioner, som er inhibering, adfærdstilpasning, arbejdshukommelse, opmærksomhedsproblemer og generel eksekutiv kontrol målt gennem en NEPSY-II, CBCL og BRIEF-2, der er neuropsykologiske tests og spørgeskemaer. Her finder forfatterne en sammenhæng mellem skærmtid i en alder af 12 måneder og de kognitive processer i en alder af 9 år. Det vil sige, at flere timers skærmtid er associeret med en dårligere score i de anvendte neuropsykologiske tests og spørgeskemaer. Forfatterne finder også en sammenhæng mellem neurale korrelater i de frontale og parietale hjerneregioner målt gennem EEG og skærmtid i en alder af 12 måneder.
Udviklingsmuligheder – med eller uden skærm?
Selvom det hurtigt kan give anledning til at tro, at hjernen bliver forstyrret, fordi forfatterne finder en sammenhæng mellem brugen af “skærm” og eksekutive processer, så er det vigtigt at understrege, at det er mere nuanceret end som så. Det kan f.eks. være problematisk, at vi som udgangspunkt forstår anderledes kortikal aktivitet og lavere score i neuropsykologiske tests som værende det samme som en forstyrret hjerne, eller at de kognitive processer er skadede. Kognitive tests bruges i mange sammenhænge, f.eks. i PPR og inden for psykiatrien, og vil ofte kunne sige noget om, hvordan barnets arbejdshukommelse, adfærdsregulering eller andet ligger i forhold til andre børn. At vide hvordan barnet ligger kognitivt kan være en vigtig viden ift. at møde barnet på bedst mulig vis. Resultaterne siger dog ikke nødvendigvis noget om, at de kognitive processer er skadede. Heller ikke, at hjernen er forstyrret. F.eks. antages det i dag, at store dele af det neurale grundlag for flere af de beskrevne eksekutive processer netop har afsæt i hjernens frontoparietale regioner. Derfor er det på mange måder også forventeligt, at man finder en anderledes kortikal aktivitet i disse område
Dernæst skal man også være varsom med at tro, at “skærm” i sig selv fører til nogen form for udvikling, idet man inden for nyere udviklingspsykologi er begyndt at bevæge sig væk fra monokausale forklaringer. Det vil sige, at én betingelse i barnets liv ikke kan tilskrives at være netop dét, der fører til en bestemt udvikling, om det så er en skærm eller andet. Der er med andre ord flere betingelser, der er grobund for mange forskellige udviklinger, da børn har forskellige baggrunde og personlige retninger i livet. Barnets udvikling skal derfor forstås i lyset af de mange kontekster, som det indgår i. I studiet understreger forfatterne f.eks. selv, at
“… the findings from this cohort study do not prove causation. Screen time likely represents a measurable contextual characteristic of a family or a proxy for the quality of parent-child interaction.” (side 315)
Skærmtid i børnehøjde: Fokus på barn og kontekst
Der kan ikke være nogen tvivl om, at studiet kommer med relevante resultater, som vi skal forholde os til. Men vi må ikke glemme nuancerne – slet ikke dem, som forfatterne selv understreger. I Center for Digital Pædagogik anbefaler vi, at vi frem for at fokusere på “skærmtid” i stedet kigger på de betingelser, som børn i dag lever under, og hvordan medierne på godt og ondt kan opleves som vilkår for vores børn: Hvilken rolle har medierne ift. fællesskaber og mobning? Hvordan kan snapstreaks både være med til at konsolidere venskaber og samtidig trække børnene tilbage på telefonerne, når de ikke ønsker det? Og hvordan kan sociale medier være med til at inspirere børn til at lære nye ting, mens de for andre er afsæt til uhensigtsmæssige sammenligninger online? Med denne tilgang bliver fokus med andre ord de udviklingsmuligheder og -betingelser, som børn i dag har i hjemmet, i børnehaven, skolen, klubben eller andre steder, hvor det digitale medie er blevet brugt – eller hvor det ikke er blevet brugt. Her er fokus således ikke “skærm”, men i stedet på den oplevede kvalitet i barnets hverdagsliv. En nuance, der i dag desværre ofte bliver glemt.
Ovenstående artikel er bragt som debat-indlæg på Radar d. 05/09/2023. Den kan findes her: Giver skærmtid hjerneforstyrrelser og dårligere opmærksomhed hos børn? | Radar
Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.