I foråret lavede Børn og Unge i Aarhus Kommune et forslag til udmøntning af en række anbefalinger omkring børn og unges brug af teknologi. Forslagene kommer fra Opgaveudvalget for mindre psykisk sårbarhed og er baserede på udvalgets arbejde med teknologiens – særligt sociale mediers – betydning for psykisk sårbarhed blandt børn og unge.

I den forbindelse inviterede Aarhus Kommune til høringsmøde og eventuel høringssvar. Center for Digital Pædagogik har formuleret et høringssvar, som kan læses nedenfor.

Høringssvar fra Center for Digital Pædagogik vedr. udmøntning af opgaveudvalgets anbefalinger ift teknologiens, særligt sociale mediers, betydning for psykisk sårbarhed blandt børn og unge 

Center for Digital Pædagogik (CfDP) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. opgaveudvalgets anbefalinger ift teknologiens, særligt sociale mediers, betydning for psykisk sårbarhed blandt børn og unge. 

CfDP har siden 2004 i tæt samarbejde med en lang række afdelinger i Aarhus Kommune hjulpet fagpersoner og professionelle med at forstå hvordan man fra et voksenperspektiv udviser nysgerrighed, interesse og omsorg for indholdet af unges digitale liv, og hvordan man forholder sig til kvaliteten heraf.

Fra CfDPs side vil vi gerne indledningsvis rose det overordnede sæt anbefalinger. Vi støtter behovet for en kommunal strategi, og vi vurderer generelt, at afsættet kan blive et godt udgangspunkt for videre handlinger og diskussioner i arbejdet med at sikre børn og unges trivsel og mindske psykisk sårbarhed. Det er en god idé at arbejde bredt med et forebyggende sigte. Ligeledes er det fornuftigt at indtænke en større målgruppe omkring de sårbare børn og unge.  

CfDP vil dog gerne udtrykke bekymring ift til anbefalingenes omkringliggende “indpakning”.  Eksempelvis når man i indledningen skriver “en lille del bliver reelt afhængige af brugen af digitale medier og spil”. Vi mener ikke, at der er videnskabeligt grundlag for at tale om reel afhængighed i denne sammenhæng. Vi vil anbefale at man forholder sig til nyere studier, der til dels kritiserer brugen af ordet afhængighed i sammenhæng ift digitale medier generelt. Ligeledes peger store studier på, at der ikke kan påvises kausal sammenhæng mellem mistrivsel og sociale medier. Se eksempelvis Vives rapport: Børn og unges trivsel og brug af digitale medier, hvor nedenstående stammer fra:

“En gennemgang af, hvad vi fra forskning ved om sammenhængen mellem unges trivsel og deres digitale vaner giver to overordnede konklusioner:

  • Stillesiddende adfærd kan have negativ indflydelse på det fysiske helbred. Det er imidlertid ikke givet, at den øgede skærmtid i almindelighed ’stjæler’ tiden fra børn og unges fysiske aktiviteter.
  • En række studier peger på en negativ sammenhæng mellem megen skærmtid og børn og unges mentale velbefindende. Det er imidlertid vanskeligt at klarlægge forholdet mellem, hvad der er årsagen til, og hvad der er virkningen af denne sammenhæng. Nogle studier har fundet, at unge, der har et moderat skærmforbrug, trives bedre end dem, der er ekstreme skærmforbrugere, og dem, der næsten ikke bruger skærmen.”

I forhold til udvalgets konkrete anbefalinger, har vi desuden nedenstående supplerende bemærkninger med henvisning til eksisterende praksis i Aarhus Kommune, der kan og bør inddrages i overvejelserne om det kommende arbejde inden byrådet tiltræder Børn og Unges forslag til udmøntning af anbefalingerne som beskrevet i afsnit 5.

Kommentarer til pkt 3: Alle børn skal gives alderstilpasset viden

CfDP bidrager gerne med input om relevante aldersdifferentierede uv-tilbud til elever og forældre omhandlende digital trivsel og dannelse. Blandt andet i kraft af vores samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet i det paneuropæiske Safer Internet Centre, kan vi pege på fælles vidensproduktioner, egne materialer og eksterne tilbud med aldersdifferentieret indhold til målgruppen.

Kommentarer til pkt 4: Hvis E-sport og gaming finder sted i kommunale tilbud, skal det være en kvalificeret, pædagogisk aktivitet

CfDP bakker i høj grad op om et kvalificeret og pædagogisk fokus på e-sport og gaming i de kommunale tilbud og har allerede i tæt samarbejde med Ungecentret Skanderborgvej og flere andre kommuner gode erfaringer hermed gennem snart 6 år. 

Siden opstarten af arbejdet  i 2015,  har Gaming Grupperne mødt mere end 100 udsatte unge, hvor nærved alle er hjulpet videre til uddannelse, højere trivsel og stærkere agens i egen tilværelse, i samarbejdet mellem Aarhus Kommune og CfDP. 

Kimen i Gaming Grupperne, som sidenhen er etableret og for nuværende i drift i 5 andre danske kommuner, er at hjælpe de unge til selv at træffe sunde valg i deres hverdag, uden at voksne kontrollere, fordømmer eller sygeliggør den hobby der tidligere har været deres trivselsmæssige redningskrans, og som nu er den sociale krog de i grupperne bruger til at møde jævnaldrende. I grupperne bruges computerspillene som pædagogisk redskab til at møde de unge i en arena de mestrer (spillene), og deri hjælpe dem til et ønskværdigt liv. Erfaringerne i Aarhus Kommune over de sidste seks år har tydeligt vist, at det ingenlunde foregår ved at frarøve de unge deres eneste sociale kompetence, bare for at udskifte den med forhold de unge føler at de tidligere har fejlet i, og derfor har trukket sig fra (skole, fodboldtræning, ungdomsklub o.lign.). Erfaringerne har vist, at det netop er i det møde som er sikkert for de unge, at det sociale og pædagogiske kan lykkes, og, at når de unge får det bedre (via arbejdet i og ved computerspillene), så nedbringes deres forbrug hurtigt – men i et format hvor den unge selv vælger sin udvikling, og støttes heri af fagpersonerne omkring sig.

Aarhus Kommunes Gaming Grupper er en uforbeholden succes, og de tilknyttede fagpersoner nyder en hidtil uhørt relation til de unge, baseret på nysgerrighed og åbne arme, snarere end fordomme og løftede pegefingre.

Kommentarer til pkt. 5: Der skal være opmærksomhed på udsatte børn og unge

Udvalget skal roses for særligt det femte punkt i anbefalingerne –  som vi hos CfDP håber, kan tage udgangspunkt i flere af de allerede etablerede og succesfulde initiativer som Aarhus Kommuner gør.

Der  efterlyses i høringsbrevet andre initiativer, der kan understøtte, at udsatte børn og unge får viden om digitale medier og får adgang til de rummelige, fysiske fællesskaber. Det kan være i samspil mellem magistratsafdelingerne eller med aktører i civilsamfundet. Heriblandt må nødvendigvis Gaming Grupperne, som beskrevet ovenfor,  nævnes som en meget vigtig indsats i arbejdet med udsatte børn og unge.

Desuden vil vi gerne fremhæve CfDPs og Ungecentret Skanderborgvejs succesfulde arbejde gennem mange år med at etablere en digitalpædagogisk strategi i arbejdet med udsatte børn og unge, som dels har sikret viden om digitale medier til både børnene, de unge, deres forældre og deres fagpersoner, men i høj grad også sikret indsatser der er baseret på innovative digitale løsninger. Her kan bla. nævnes en-til-en chatsamtaler, som under covid-19 nedlukningen kunne iværksættes fra første dag af nedlukningen, gruppechat hvor der afholdes virtuelle gruppesamtale om udvalgte tematikker som ensomhed, venskab, seksualitet og ‘’flytte hjemmefra’’ samt SMS-rådgivning.

Gennem det seneste år har CfDP i tæt samarbejde med Aarhus Kommune, Bikubenfonden m.fl. desuden arbejdet på at skabe brobyggende og virkningsfulde digitale indsatser med offentlige tilbud, civilsamfundet, erhvervslivet og andre relevante aktører. Det sker som del af Bikubenfondens innovationsproces med udvalgte kommuner og andre aktører, der skal udvikle nyskabende løsninger for at styrke anbragte eller tidligere anbragte unges netværk og relationer. 

Kommentarer til pkt. 6:  Kommunen skal stille relevant og opdateret viden til rådighed for forældrene

I anbefalingerne lægges op til at Børn og Unge skal samle og formidle et overblik over viden om børn og unges brug af digitale medier, og at overblikket kan blive formidlet via kommunens hjemmeside og andre kanaler for at sikre, at informationen når så mange som muligt. Det kan være i form af pjecer, film eller henvisninger fra sociale medier.

Efter behov vil CfDP gerne bidrage med vores erfaringer med at formidle til forældre. Her på bagkant af Coronanedlukningen har vi blandt andet gode erfaringer med alternative formidlingsmetoder til forældregruppen, som kunne være relevante at sætte i spil. På den netop afholdte festival’’ Internet Week Denmark’’ (IWDK), som finansieres og afholdes på initiativ af Aarhus Kommune, har CfDP med stor succes afviklet 18 events med borgerrettede aktiviteter, herunder talks til forældre om børn og unges digitale liv. Det var en stor succes med eksempelvis 681 deltagere til oplægget ‘’Børns digitale liv og din rolle som digital forælder’’. Det skal ses i lyset af vores normale forældre oplæg på skolerne, der ofte henvender sig til et markant mindre publikum. Vi tror derfor på dette format som en meget relevant og vigtig kilde til at stille relevant og opdateret viden til rådighed for forældrene. CfDP har planlagt lignende events på de kommende års IWDK, som allerede er budgetteret i Aarhus Kommune.

Kommentarer til pkt. 9: Alle kommunale tilbud skal have principper for anvendelsen af digitale medier

Vi støtter anbefalingen. Det er CfDPs erfaring at mange kommunale tilbud allerede har gjort sig relevante overvejelser om dette, men at man altid er på udkig efter et fælles ståsted med kuraterede anbefalinger.

Kommentarer til pkt. 10. Personalets viden og kompetencer skal løftes

I CfDP har vi ad to omgange gennemført et kursusforløb for klubpædagoger i regi af Ung I Aarhus. Vi vurderer generelt, at der er et stort behov for fælles viden på området. Samtidigt er det dog også vores indtryk fra nævnte kursusforløb, at mange pædagogiske tilbud allerede har gjort sig overvejelser omkring pædagogiske indsatser omkring aktiviteter, der centreres om digitale medier. En anbefaling herfra kan være at man fra Aarhus Kommunes side indsamler denne praktiske erfaring og formidler den bredt.

Kommentarer til pkt. 11: KRAM/KRAMS

Fra CfDP’s side er det nødvendigt at rejse en skarp kritik af punkt 11 i anbefalingerne – at udvide KRAM-begrebet til KRAMS, for herved også at tælle ‘skærmbrug’ som en risikofaktor i unges liv. 

Påstanden om, at det er meget relevant at tænke ‘skærmbrug’-begrebet ind i arbejdet med unges trivsel, livsmestring eller mentale sundhed modsiges af relevant forskning fra- ind og udland, og støttes ingenlunde af den mangeårige erfaring og ungearbejde som man i CfDP, og samarbejdsorganisationer som bl.a. Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge m.v. har gjort. 

Det er slet og ret ikke rigtigt, at skærmbrug i sig selv kan udgøre en risikofaktor i unges liv, og begrebet tåler slet ikke at blive sat i sammenhæng med kost, rygning, alkohol eller motion. 

Når man i anbefalingsmaterialet understreger, at der ikke forefindes længerevarende eller relevant forskning på området, så er det slet og ret forkert. Meta-, kohorte- og randomiserede studier med peer-reviews og anerkendte metoder findes, og taler netop imod både at skærmbrug i sig selv er et relevant begreb, dernæst også at det kan behandles som isoleret trivselsfaktor (som netop K.R.A.M.-faktorerne kan). 

  • Kierkegaard, L, Larsen, LMP, Flensburg, S, Bonnesen, CT, Madsen, KR, Pant, SW & Thorhauge, AM 2020, Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge: En litteraturgennemgang. SDU, Statens Institut for Folkesundhed
  • Johannes, Niklas, et al. “No Effect of Different Types of Media on Well-being.” PsyArXiv, 28 Apr. 2021.
  • Johannes, Niklas, Matti Vuorre, and Andrew K Przybylski. “Video Game Play Is Positively Correlated with Well Being.” OSF, 4 Mar. 2021. Web.
  • Johannes, Niklas et al. “Objective, Subjective, and Accurate Reporting of Social Media Use: No Evidence That Daily Social Media Use Correlates with Personality Traits, Motivational States, or Well-Being’. OSF, 7 Apr. 2021.
  • Vuorre, Matti, et al. “There Is No Evidence That Associations Between Adolescents’ Digital Technology Engagement and Mental Health Problems Have Increased.” Clinical Psychological Science, May 2021,

Forskningen er udgivet på anerkendte europæiske universiteter (Oxford, København, Wien m.fl.), og er af solid og velfunderet kvalitet. Den benævnte forskning er et udsnit af de udgivelser, som bare indenfor det seneste år har afvist skærmtid-/skærmbrugs-begrebet som isoleret risikofaktor eller overhovedet isoleret relevant trivselsfaktor i unges liv. 

Den planlagte KRAM*S*-udvidelse taler altså imod bedre vidende, og bør udelades fra en færdig anbefaling. 

Afslutningsvis vil vi gerne anerkende og rose opfordringen til at afsætte samlet 1.000.000 kr. i perioden 2022-2023 til at tage fat på udmøntningen af anbefalingerne og sikre en forankring og fastholdelse af fokus på området med særlig opmærksomhed på udsatte børn unge og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere om indsatser i Aarhus Kommunes tilbud.

Det er vigtigt og nødvendigt at afsætte midler for at løfte området, og vi håber i høj grad at det kommer til at ske i tæt samarbejde med den eksisterende gode digitalpædagogiske praksis og de gode initiativer som allerede er tilstede i Aarhus Kommune. Dermed bygger vi dels videre på skulderne at mange års erfaringer med unges digitale liv, dels sikrer vi mest mulige indsats for midlerne ved at læne os op ad allerede udviklede initiativer.

Høringssvaret kan også findes her

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.