Gaming fylder – både på teenageværelset, i klassen og i SFO’en. Derfor inviterer vi dig som fagperson til en spændende online temadag om computerspil: Hvornår de bliver problematiske for børn og unge? Og lige så vigtigt: Hvordan bruger vi spillene pædagogisk?

I CfDP har vi beskæftiget os professionelt gaming i mange år, og har stor erfaring med, hvordan spil påvirker børn og unge. Både på godt og ondt.

Vi driver projektet Gaming Gruppen, hvor vi bruger spil som pædagogisk værktøj og har udviklet sociale og personlige færdigheder hos knap 100 børn og unge.

Vi driver rådgivninger, hvor vi støtter børn og unge, der bliver snydt eller kommer i andre problemer med skins og skinbetting.

Og så holder vi foredrag om computerspil og uddanner pædagoger og andre fagpersoner i spillenes faldgruber. Det sidste kan du nu få del i -helt gratis.

Tre oplæg, du kan komme med til – hjemmefra!
Med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet udbyder vi nu tre temadage/webinarer, som du kan deltage i gratis. Oplæggene er primært henvendt til fagpersoner, der arbejder med spil/gaming i pædagogisk kontekst (eksempelvis i SFO’er). Du kan også være kommunalt ansat og arbejde med socialpædagogisk metode og/eller visitering.

Forældre er også velkommen.

Datoerne er d. 14., 15. og 16 december. Oplæggene starter på forskellige tider, så flest muligt kan komme med. Indholdet vil være det samme alle tre dage.

Program
Vi glæder os til at fortælle om hvad computerspillene kan, skal og bør, i en social og pædagogisk kontekst. Vi vil gerne snakke om, hvilke muligheder computerspil kan have for at nå og engagere sårbare unge, motivere dem for at deltage i gruppe-aktiviteter, samt få dem tilbage på sporet, hvis de er kørt fast.

Vi vil også gerne fortælle om de farer og risici som truer nogle spil: 

  • Hvordan undgår man det voldsomme sprog? 
  • Hvornår er det for meget spilletid? 
  • Findes der gode og dårlige spil? 
  • Hvad gør vi med skins og lootboxes? 

Foredragsholdet fra Center for Digital Pædagogik er: 

  • Christian Mogensen, Cand. Mag i Filosofi og Psykologi og gamingekspert
  • Stine Helding Rand, Psykolog
  • Lars Esmarch, Kommunikationsmedarbejder og gamingekspert

Du kan tilmelde dig på de følgende links:

Mandag d. 14. december kl. 10-12

Tirsdag d. 15. december kl 12-14

Onsdag d. 16. december kl 14-16

Ugen før temadagene løber ad stablen, får du tilsendt et link til det zoom-rum, vi skal være i.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.