Er vi eksperter eller reflekterende voksne i vores rådgivning?

Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

Et spørgsmål der har fyldt meget i den 2 dages workshop, jeg netop har afholdt for den bulgarske Helpline.bg her på kontoret i Aarhus. Helpline.bg  tilbyder information og rådgivning til unge og voksne vedr. online relaterede problematikker. De har eksisteret 1 år og har allerede en del erfaringer med både chat, mail og telefonrådgivning, men ønskede at hente inspiration ved vores erfaringer, primært med chat og brevkasserådgivning, samt vores organisering og arbejde med frivillige rådgivere. Bl.a. fordi de overvejer at udvide deres rådgivning til en mere generel helpline som ex. vores digitale rådgivende platform Cyberhus.

Helpline.bg har et stærkt fokus på kvalitet, er reflekteret omkring deres faglighed og er nået langt på det år, de har eksisteret. Men som de fleste nyopstartede helplines inden for den digitale rådgivning oplever, så er der flere faglige nuancer og elementer, der er unikke ved at arbejde digitalt – flere end man først lige forventer.

Ekspert eller reflekteret voksen
Hvilken rolle vi som voksne rådgivere indtager i ex. en anonym 1 til 1 chat med en ung, er ofte et område, der ikke er blevet gennemtænkt hos nystartede helplines. Er vi eksperter eller reflekterede voksne til den unges historie, og hvornår er det ene eller andet konstruktiv? Her spiller det også ind, hvilken type helpline vi tilbyder – om det er en generel helpline, som i Cyberhus, hvor vi kan chatte om alt, eller en mere specifik helpline, som eksempel Albahus, der tilbyder rådgivning vedr. seksuelle overgreb.

Rollen som reflekteret voksen
I Cyberhus arbejder vi meget på at skabe et rum, både i chat og i brevkasser, hvor vi ved at være nysgerrig og være vidne til den unges historie, giver den unge mulighed for at reflektere over egen situation. Hvor vi anerkende den unge som ekspert i eget liv og i stedet for at låse os fast på en løsning, prøver at nuancere og brede problematikken ud, så den unge selv kan finde frem til konstruktive handlingsmuligheder. Læs evt. om vores opbygning af brevkassesvar

Denne rolle som rådgiver er speciel vigtig hos en generel helpline som Cyberhus, hvor vi oplever mange unge, der for første gang prøver at sætte ord på de ting de oplever som svære i deres liv. Hvor det er yderst vigtigt, at vi følger barnets tempo og sikrer at den unge oplever tryghed og mulighed for at udvikle sig i et roligt tempo – hvilket skal sikre motivation og tro på, at det nytter at snakke om det, og at der findes voksne der både vil lytte og respektere èn.

Rollen som ekspert
Kan være både konstruktiv og nødvendig at indtage som rådgiver, men man skal være bevidst om hvornår og hvordan. Som rådgiver i en emnespecifik rådgivning, kan det skabe tryghed for den unge. Her er der en voksen, der virkelig ved hvad det handler om, som har en masse erfaring med netop den problematik, og som har et sæt tydelige redskaber, den unge kan arbejde videre med. Som ekspert kan man være meget tydelig og klar i sine formuleringer på en måde, som kan skabe troværdighed og tillid hos den unge.

Når man som unge besøger ex. albahus eller en anden emnespecifik rådgivning, er man ofte godt på vej i sin proces imod et bedre liv og den unge forventer at møde en rådgiver med specifik viden på det pågældende område. Det er også ofte formuleret på hjemmesiden, at her møder man fagpersonale med en specialisering. Rammen er altså også en anden end i fx. Cyberhus.

Den unge har ligeledes ofte været igennem en erkendelsesproces for at logge på ex. albahus. Den unge har måske accepteret problemets omfang eller er mere motiveret fordi vedkommende kan modtage specifik og professionel hjælp. Og derfor må rådgiveren i en vis grad indtage rollen som ekspert.

Rollen som ekspert kan sagtens kombineres med rollen som en reflekterende voksen, og endda med stor fordel. (Hvilket også albahus er et strålende eksempel på). I Cyberhus er vi ikke så glade for ordet ekspert, da vi i højere grad anser os som almindelige voksne, der gerne vil lytte og prøve at hjælpe. I stedet bruger vi ordet tydelig voksen. Men grundlæggende handler det om, at vi også tør stå frem med vores erfaring, holdninger og viden når den unge kan profitere af det. Det kan være hvor den unge søger et voksent modspil og en klar holdning til en oplevelse. Spørgsmål som “hvad synes du?” og “jeg har brug for at høre en voksens holdning til noget” indbyder os til at være tydelige og voksne over for den unge. Også i tilfælde af overgreb, hvor der etisk og lovmæssigt er brug for megen klarhed.

Bruges rollen som ekspert/tydelig voksen til gengæld for meget og på forkerte tidspunkter, kan det have meget negative konsekvenser for den unge. Det kan betyde, at den unge ikke føler sig hørt eller respekteret, at vi ikke tager udgangspunkt i den unges virkelighed, at vores sprog ikke er i øjenhøjde og at vi præsentere handlemuligheder, der ikke er brugbare for den unge. Alt dette resultere i at den unge, måske igen, oplever at det ikke nytter noget at bede en voksen om hjælp – og den unge stopper med at prøve.

I arbejdet med vores rolle som rådgiver er det vigtigt at være bevidst om ovenstående, men også hvordan vi så skriftligt agerer i forhold til den rolle. Hvilke ord vi bruger, sætningskonstruktioner, pauser, antallet af spørgsmål, brug af navn, brug af smileys, hvordan vi tænker samtalen/brevkassesvaret opbygges osv., har betydning for om vores rolle er tydelig og konstruktiv for den unge. Og det kunne jo godt udmønte sig i et andet blogindlæg senere….

]]>