Incest: "Det er min egen skyld"

Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

“Det er synd for far” og andre udsagn som “Jeg tør ikke sige det” og  “Det er min egen skyld”, fylder meget for den unge som har været udsat for seksuelt overgreb fra fx en far eller mor. Det er også disse overbevisninger der gør, at det kan føles umuligt for den unge at søge hjælp i virkeligheden. Tilliden til den voksne er ødelagt og skylden lægges på egne skuldre.

Chatrådgivningen i Cyberhus oplever i øjeblikket en markant stigning af børn og unge, der søger en voksen at snakke med fordi de har været eller er udsat for incest. Hvorfor mon?

Som koordinator for rådgivningen, støtter jeg dagligt vores rådgivere i at chatte med børn og unge, som har været eller er udsat for seksuelt overgreb. Grundet min tavshedspligt kan jeg ikke udtale mig om konkrete chats, men for at tydeliggøre hvilke muligheder vi som anonym online rådgivningsplatform kan bidrage med, vil jeg prøve at beskrive hvordan vi generelt oplever og håndtere sådanne samtaler i chatten.

Chatten er et øverum
Den unge kan anonymt afprøve holdninger, ord og følelser uden at være bange for konsekvenserne. Den verdensopfattelse og de begrundelser som fx far har indprintet i den unges hoved igennem så mange år og igennem så mange overgreb, stemmer ikke overens med deres mavefornemmelse. Det gør ondt.

I chatten prøver de at samle puslespillet og forstå hvorfor det gør ondt, forstå hvorfor far gør og siger det han gør. Det er min klare holdning, at dele af dette puslespil skal lægges, før den unge kan og tør spørge om hjælp i virkeligheden

Når et barn som har været udsat for seksuelt overgreb besøger chatten, gør det indtryk. Primært på grund af barnets skæbne, men også fordi det tydeliggøre chatrådgivningens unikke muligheder og hvorfor vi som samfund skal medtænke denne platform i en fælles strategi til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Tryghed og tempo i chatten er afgørende

For denne type chats gælder det, at barnet tit er utryg og usikker på den voksne som rådgiver. Derfor handler den første time i chatten om, at den unge skal føle sig velkommen og opleve en voksen der udviser respekt og forståelse. Det gør rådgiveren ved at følge deres tempo, lytte og lade den unge bestemme hvor vi skal hen. Vi veksler mellem at være et aktivt vidne til deres ord og igen og igen give korte modsvar til ovenstående udsagn.

Ord prøves af

Som tiden går, falder der ofte en vis tryghed over den unge og rådgiveren begynder i højere grad, at kunne skabe et modbillede til de udsagn og begrundelser for overgrebene, som far er kommet med. Et modbillede som bedre harmonerer med den smerte de oplever indeni.

Igen og igen prøver den unge ordene af, smager på dem og er nysgerrige på hvad rådgiveren synes og dennes reaktion. Rådgiveren svarer tit det samme, med små variationer, fordi gentagelsen er vigtig for barnet. Kan det virkelig passe at min følelse er okay? Kan det virkelig passe, at det far gør er ulovligt? og kan det virkelig passe at det ikke er min egen skyld? Det er som om deres overbevisninger langsomt løsnes op og at gentagelsen medvirker til at en nyt billede langsomt forankres.

Rådgiveren kan skrive små refleksioner, som udover at bidrage til denne forankring, også viser at de forstår den unge. De ord og beskrivelser rådgiveren bruger kan genkendes af barnet. Det øger også graden af tryghed for den unge – her er en voksen der forstår.

Som en fodboldspiller
…øver sit frispark, øver barnet sig i at tænke i drømme og muligheder.  “Jeg har ikke lyst til det mere” eller “Hvad sker der hvis jeg siger det” prøves af. De øver sig i at bruge ordene og øver sig i at fortælle det til en voksen. Igen og igen oplever de, at det bliver positivt modtaget og de bliver bekræftet i at deres ønsker og drømme ikke er forkerte og urealistiske.

Det er både en svær og følelsesladet chat for den unge og for de fleste unge skal der mange besøg til, mange øvelser hvor de samme spørgsmål og de samme svar langsomt formes til et mere solidt fundament for handling. Men sommetider handler barnet også under chatten. Det kan være at kontakte en lærer, sms`er til en anden voksen eller hvis barnet er i akut fare, har vi oplevet at barnet efter chatten vil stikke af hjemme fra for at finde hjælp.

Chattens anonyme platform skal bruges

Både i medier og faggrupper er der i øjeblikket meget fokus på seksuelle overgreb, dels grundet Brønderslevsagen og dels grundet regeringens nye udspil. “Handling bag ord – ny strategi til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn”. Camilla har i sit seneste blogindlæg reflekteret over regeringens udspil og jeg vil lade dette stå som min kommentar til dette.

I modsætning til flere offentlige tiltag, eksempelvis sigdetbare.dk (se evt. Niels Christians blog vedr. dette), oplever vi, at den unge selv henvender sig i vores chatrådgivning for at få hjælp. I sidste uge havde vi 4 henvendelser og ugen før det 5. Hvorfor mon?

Det er min klare overbevisning, at den anonyme og online platform har en afgørende betydning, hvis vores indsats som samfund mod seksuelt misbrug af børn skal lykkes.

Og det skal den.

]]>