Jeg har i de seneste snart tre år arbejdet som chatrådgiver for sårbare børn og unge i den digitale rådgivning på cyberhus.dk. Det har været nogle fantastisk spændende og lærerige år. Det har virket inspirerende og sat tanker i gang i forhold til flere interessante psykologiske aspekter. Bl.a. hvor går grænsen mellem rådgivning og terapi? Hvad opstår der i spændingsfeltet mellem rådgiver og modtager online? Hvilken psykologisk hjælp kan man reelt yde i dette nye medie?

 

De allertungeste problematikker finder vej til chatrådgivningen

Udgangspunktet med chatrådgivningen i Cyberhus er, at der skal være en voksen, der kan lytte og rådgive børn og unge i situationer, hvor de ikke selv kan se en vej ud. En skulder at græde ud ved og en, der kan give råd med på vejen om, hvor barnet kan søge hjælp i sit nærmiljø. Undersøgelser viser dog, at det ofte er de allertungeste problematikker, der finder vej til chatrådgivningen i forhold til i fx telefonrådgivning. I disse tilfælde, er det således ikke altid tilstrækkeligt med råd og vejledning. Vi opsøges her i højere grad af børn med alvorligere psykosociale problemer. De er udsat for omsorgssvigt, vold, incest, mobning eller udviser selvskadende adfærd som fx spiseforstyrrelse eller cutting. Nogle af disse unge har brug for, at få snakket deres problemer igennem inden de overhovedet kan nærme sig at være klar til, at fortælle om dem ude i virkeligheden. De har brug for først at få sat ord på deres tanker og det de har oplevet for på den måde gennem refleksion, at bearbejde det, der er sket, og som måske fortsat finder sted. I samtalen ser vi ofte, at de, gennem anerkendelse af deres problemer, begynder at få en forståelse for, at deres situation rent faktisk er en, der kræver hjælp og forståelse for hvordan denne hjælp ser ud for dem. En hjælp vi gør dem klar til at opsøge.

Chatrådgivning virker til at kunne have en terapeutisk effekt

I chatrådgivningen med disse unge opstår der en rådgivning, der, definitorisk set med psykologøjne, ikke kan kategoriseres som terapi, men som ikke desto mindre virker til at kunne have en terapeutisk effekt. Så nok udbyder vi ikke terapi i Cyberhus, men nogle grupper af unge vi møder i chatten ”tager” selv noget, der, for dem, har en mere terapeutisk effekt. Efter flere genhenvendelser fra unge piger, der kæmper mod spiseforstyrrelser, får man en fornemmelse af, at dette ikke længere ”bare” er en snak, men at det har en betydning i deres liv. At noget sker.

Ofte kan der være skam og skyldfølelser forbundet med det, de unge oplever, følelser, der står i vejen for den hjælp de gerne skal have. Anonymiteten og usynligheden, er nogle af de Internet-specifikke faktorer, der fordrer mange problematikker frem, problematikker der ellers kan være svære at tage fat på ansigt-til-ansigt. Rigtig mange, der har brug for hjælp af psykologisk karakter, går af forskellige årsager ubehandlet rundt, og man kan med stor succes indlede et nødvendigt forløb online.

Som terapi kan dette forløb nok næppe defineres, men hvad er det så? På engelsk findes termen Counseling, en term, der ofte bruges i flæng for både terapi og rådgivning, men som også nu benyttes om den form for psykologisk intervention, der foregår online når psykolog og klient mødes. Vi mangler et sådan ord på dansk. Jeg er med på, at det, der foregår i en chatrådgivning, ikke er terapi i den traditionelle forstand af termen, men at der, efter min overbevisning, heller ikke blot er tale om ”råd”-givning – så hvad kan vi kalde dette nye felt? Hvad kan vi kalde det, der opstår i spændingsfeltet mellem bruger og psykolog når disse mødes online? Jeg har igennem oplæring af chatrådgivere oplevet, hvordan denne særlige rådgivning med en fornemmelse af terapeutisk effekt opstår (særligt når chatrådgiveren har et psykologisk fundament at stå på) – og er derigennem blevet interesseret i, hvordan vi kan udvide chatrådgivning, som vi kender den i dag, hen til at have et mere terapeutisk sigte.

Unge giver ofte udtryk for en mere ligeværdig relation gennem chatrådgivning 

Der bliver allerede forsket i effekten af, at flytte nogle psykologiske interventioner online, særligt kognitiv terapi i form af selvhjælpsprogrammer til behandling af bl.a. angstproblematikker og depression, men når det drejer sig om chatrådgivning, er det minimalt, hvad der eksisterer af undersøgelser. Ikke at chatrådgivning ikke bliver brugt, for det gør det i stor stil verden over – særligt overfor børn og unge – men der bliver her ofte ihærdigt understreget, at der er tale om ”råd”-givning og ikke terapi. Måske netop fordi det er så uudforsket, men måske også som del af en ansvarsfralæggelse, da der i udførelsen af terapi unægtelig ligger et større ansvar.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et område vi bliver nødt til at bevæge os ud på. Jeg forestiller mig, at vi herigennem dels kan nå unge inden deres problemer er taget så meget til, at der skal sættes ind med massive hjælpeforanstaltninger, men også nå dem, der allerede sidder midt i den helt tunge problematik, men som af den ene eller den anden årsag ikke er modtagelig for den hjælp de møder ansigt-til-ansigt. Der er ikke mange grænser for, hvilke problemstillinger jeg mener, man ville kunne imødekomme online, herunder fx voldtægt, mobning, omsorgsvigt af forskellig grad, selvskadende adfærd, men også unge, der er på vej ud i kriminalitet med fx misbrug. De unge giver ofte udtryk for, at de gennem chatrådgivning føler en mere ligeværdig relation, hvilket afføder, at de har lettere ved at tale om, hvad der virkelig sker i deres liv, frem for når de sidder ansigt-til-ansigt med en behandler, hvor de ikke længere føler de har kontrol over situationen og dermed over, hvad der skal ske fremadrettet i deres liv.

Der ligger efter min mening, dels ud fra mine erfaringer gjort i arbejdet i Cyberhus, dels i forbindelse med udfærdigelse af mit speciale Psykologisk behandling via Internettet, et kæmpe potentiale i chatrådgivning som behandlings- og hjælperedskab i arbejdet med sårbare børn og unge, så jeg kan kun spørge: hvad venter vi på? Lad os begynde at udforske chatrådgivning og se hvad den kan udvikle sig til. Chatterapi, måske?

 

Skrevet af cand.psych. Anne Sophie Bauer, frivillig chatrådgiver og chat-koordinatorvikar i Center for Digital Pædagogiks digitale rådgivning, Cyberhus.dk

 Læs også Anne Sophie Bauers artikel fra Psykolog Nyt – maj 2012.

]]>

Online rådgivning