På projekt Netstof har slutbrugernes motivation for at deltage i udviklingsprocessen været høj, ikke mindst pga. en gulerod fra Roskilde festival.

Netstof’s udviklerteam hos CfDP har gennem de seneste to måneder kunnet juble over talrige besvarelser på et indledende spørgeskema, som allerede nu har givet os et bredt indblik i målgruppens medievaner i forbindelse med rusmiddelbrug.

Konkurrence via Facebook

For at kick-starte besvarelserne har vi udloddet en billet til Roskilde Festival (sponsoreret af festivalen) i en konkurrence, som vi i maj måned annoncerede over Facebook. (OBS: Konkurrencen sluttede onsdag den 30. maj) For at deltage i konkurrencen skulle man som en del af spørgeskemaet komme med sit bud på et alternativt domænenavn for det nye netstof.dk, og det bedste navn vandt billetten.

Guleroden fra Roskilde Festival har ikke alene kickstartet projektets dataindsamling i sit omfang, men har også sikret en bred geografisk repræsentation af besvarelser fra unge over hele landet via facebook-kampagnen.

Fortsat input

Siden konkurrencen udløb den 30. maj, er spørgeskemaet også blevet delt på psychedelia.dk’s debatforum (læs mere om involveringen af Psychedelia), samt på forsiden af det eksisterende netstof.dk. Trods fraværet af konkurrenceelement, modtager vi med jævne mellemrum nye besvarelser med masser af konstruktive indspark til vores fortsatte udviklingsproces.

Er du mellem 15 og 25 år, kan du stadig svare på spørgeskemaet hér.

Dette projekt er udarbejdet for Socialstyrelsen i samarbejde med Slagelse Misbrugscenter.

 

 

]]>

Online rådgivning