Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

En ny brevkasse har set dagens lys i Cyberhus og den hedder “Studievejlederen”. Her kan børn og unge spørge Tina om alt fra skole, uddannelse til drømmejobbet. Vi har været i gang 1 måned nu og oplever allerede et stort behov for brevkassen. Spørgsmålene kan være mange, men en tendens viser sig, en tendens vi også oplever på vores andre rådgivende platforme.


Gymnasieelever har ondt i livet…..

Gymnasierne er begyndt at tilbyde Psykologhjælp til de unge der har behov for det og behovet er stort. På enkelte gymnasier ønsker over 10% af eleverne at modtage psykologhjælp (Kilde: Politikken research). I Cyberhus oplever vi samme tendens blandt de unge studerende.


” Jeg får gode karakter, jeg elsker gymnasiet, jeg elsker min klasse og jeg er vild med mine lærer. Problemet er at jeg har haft nogle personlige problemer, som forhindre mig i at koncentrere mig i skolen ” – Pige 17 år
, brevkassen “Studievejlederen.

Både i vores chatrådgivning og brevkasserådgivning oplever vi et stigende antal unge der har svært ved at klare hverdagen på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser. Årsagerne skal primært findes i præstationsangst, depression og andre personlige problemer der giver sig udtryk i selvskadende adfærd, herunder spiseforstyrrelser.

Bruger Cyberhus som “second opinion”

I vores rådgivning generelt i Cyberhus, oplever vi at den studerende bruger os som en “second opinion”. De har behov for lige at få vendt situationen med en voksen uden for systemet og i en mere anonym og tryg ramme.

Usikkerhed om de tiltag skolen kan iværksætte, eller om hvorvidt de kan tillade sig at spørge om hjælp og hvordan, fylder meget hos de unge der kommer forbi Cyberhus. Om det er i brevkassen eller chatten, så tilbyder Cyberhus et rum hvor den unge kan reflektere over de muligheder og den hjælp uddannelsesinstitutionen tilbyder.

I vores chatrådgivning oplever vi ofte en udvikling hos den unge, gående fra skepsis til mod på at opsøge de muligheder skolen tilbyder og/eller kombinere det med andre tiltag. Jeg håber og tror på, at vores nye brevkasse vil få samme konstruktive betydning for den unge som skriver til den, og det bliver spændende at følge udviklingen i den.

]]>

Nyheder