Center for Digital Pædagogik har udviklet en open source rådgivningschat i Drupal, konstrueret på baggrund af 8 års erfaringer med online rådgivning til børn og unge. Vores mål er, at kunne tilbyde samarbejdspartnere muligheden for en chatløsning – målrettet til brug i forbindelse med rådgivning i det pædagogiske arbejde.

Vi mener, der indenfor det pædagogiske arbejde er brug for netop fri software til at drive kontrolleret online rådgivning, hvor man kan udføre pædagogisk arbejde. Især i smalle brugs-situationer som vores, har fri software nemlig en række fordele som du kan læse mere om på siden: Rådgivningchat i fri software.

 Tilbyd dine brugere chatrådgivning

Chatten giver mulighed for hurtig og øjeblikkelig rådgivning til dine brugere i modsætning til en brevkasse, hvor der kan gå flere dage før der foreligger svar. Med rådgivningschatten kan en fagperson møde brugeren i en unik chat-samtale med mulighed for at henvise direkte til konkrete behandlingstilbud online/offline og med mulighed for blot at lytte til brugerens udfordringer i en ligeværdig samtale, der kan motivere brugeren til at handle.

Vi anbefaler, at I vælger at starte op med en lukket en-til-en chat fordi anonymitet kan være et væsentligt kriterium for den person som søger hjælp. I en lukket chat er det kun rådgiveren og brugeren der chatter, i modsætning til gruppechatten hvor et større antal brugere mødes på samme tid.

Den valgte chatløsning er skalerbar i sin konstruktion, og den kan på sigt nemt udvides til også at omfatte gruppesamtaler hvis den løbende monitorering viser behovet herfor blandt målgruppen. En åben chat vil give brugerne en fornemmelse af, at det er et levende sted, hvor de kan møde ligestillede.

Øjeblikkelig henvisning via chat

I 2010 førte 48% af knap 2000 chatsamtalerne på CfDPs digitale ungdomsrådgivning (cyberhus.dk) til, at de unge blev henvist til yderligere hjælp enten i deres nære fysiske netværk (forældre, lærer, pædagog osv.) eller til andre etablerede hjælpemuligheder som læge, psykolog, fysiske ungerådgivninger eller andet. Tallet understøtter værdien af en chatfunktion i forhold til en præcis og personlig henvisning.

Gennemtestet og fleksibel chatløsning med 8 års erfaring

Chatrådgivning er en bekostelig affære, der på trods af et børnefagligt korps af frivillige, kræver mange timers bemanding af pædagogfaglige medarbejdere og teknisk fokus i forhold til sikkerhed, drift og stabilitet. Du opnår et stærkt rådgivningskoncept ved etablere et tæt samarbejde med CfDP – og kan samtidig drage fordel af et allerede veletableret pædagogisk team og en gennemtestet chatfunktion.

Styrken ved at vælge vores chatløsning er, at der fra projektets start tilknyttes et trænet korps af frivillige børnefaglige rådgivere til projektet, der har erfaringer med at rådgive via digitale medier, samt at et allerede veludviklet chat-koncept med træningsprogrammer, metodebeskrivelser, beredskabsplaner m.m. er opsat med interne velfungerende effektmålingssystemer.

Løsning leveret og tilpasset til eget design

Chatten kan nemt udbygges med jeres eget design og blive indsat direkte på jeres hjemmeside, uafhængigt af hvilket system I benytter. Vi sørger for hosting og sikkerhed i forbindelse med chatten. I skal bare logge på og tale med brugerne.

Kontakt Anni Marquard for yderligere information, demonstration og en snak om fordele og evt. priser.

Læs mere om, hvorfor vi bruger og anbefaler fri software.

]]>

Nyheder