Akkreditering: fra sund skepsis til positiv oplevelse

Flere fordele end ulemper ved akkreditering

Der har været en årelang debat om fordele og ulemper ved akkreditering inden for både sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren, og nu er turen kommet til sociale rådgivninger. RådgivningsDanmark har udarbejdet et akkrediteringssystem, som indeholder både en kvalitetsmodel og en akkrediteringsproces. Modellen indeholder fem punkter (faglig tilgang, kompetencer, ydelsen og målgruppen, værdier, etik og lovgivning samt ledelse og inddragelse), som ligger til grund for kvalitetsstandarden hos sociale rådgivninger (læs mere om systemet her).
For Niels-Christian Bilenberg har tanken om akkreditering givet en del overvejelser:”Min første tanke var vel nok, hvad er nu det, og hvorfor skal vi det? Og sådan tror jeg, der er mange, der har det.” Niels-Christian fortæller, at det at hjertevarmen og ønsket om at gøre en forskel pludselig skulle kvalitetssikres, vækkede en skepsis i ham. Det strider imod pædagoghjertet. Men som nyudklækket rådgivningsfaglig auditor ser han på akkreditering med helt andre øjne. Det har givet ham et personligt og fagligt løft samt en masse inspiration fra andre rådgivninger, som han kan bringe i spil hos Center for Digital Pædagogik.

Rådgivningsfaglig auditor – hvad er det?

Det rådgivningsfaglige område arbejder med en lang række faktorer, der kan gøre det svært at lave en meget præcis måling af et rådgivningstilbud.
Eksempelvis:
• At effekt og kvalitet i den enkelte situation vil være en subjektiv vurdering fra rådgiver, rådsøgende, ledelse, samarbejdspartnere m.fl.
• At der arbejdes med en sårbar og til tider helt anonym brugergruppe, hvor man ikke har mulighed for at spørge ind til de unges oplevelse og erfaringer med den rådgivning, de har modtaget.
• At der kan være særlige udfordringer i forhold til rekruttering og løbende udskiftning af rådgivere for de mange, der arbejder med frivillige rådgivere.
For at sikre en akkrediteringsproces, der tager højde for disse faktorer, har man fra RådgivningsDanmarks side valgt, at der altid skal deltage en auditor med erfaring fra rådgivningsbranchen. Det skal ydermere være en auditor, der fortsat er aktiv inden for feltet. Den rådgivningsfaglige auditor har primært til opgave at fungere som “tolk” mellem akkrediteringssystemets målbare krav og den enkelte rådgivnings måde at arbejde samt forstå og beskrive sig selv på.

Akkreditering – hvad får man ud af det?

Som organisation får man mulighed for at få sin praksis kigget godt og grundigt igennem i henhold til de tidligere beskrevne faktorer (de fem punkter), som brancheforeningen er blevet enige om, beskriver god kvalitet i det rådgivende arbejde. I og med at det er en særlig akkrediteringsmodel udarbejdet af og til RådgivningsDanmarks medlemsorganisationer, får man kvalitetssikret sin praksis.
Det er naturligvis et plus at modtage en akkreditering som et slags kvalitetsstempel, men den interne proces omkring akkrediteringen har måske endnu højere værdi:
“Jeg har været ude og lave akkreditering hos en anden organisation, og det var enormt positivt! De fik en god proces, hvor de fik snakket hele organisationen igennem, både struktur, mål, arbejdsgange og arbejdet med de frivillige. Den interne proces vil helt klart øge kvaliteten i deres arbejde,” siger Niels-Christian. Ifølge ham er det bedste ved akkrediteringssystemet, at der er rum til forskelligheder, således at de mange organisationer vurderes ud fra samme kriterier, selv om der er meget stor forskel på medlemsorganisationerne og deres praksis.
CfDP er ikke selv akkrediteret i øjeblikket: “Det skal vi helt sikkert blive i fremtiden. Vi afventer i øjeblikket klarhed om, hvorvidt det er CfDP som hovedorganisation eller de enkelte rådgivningstilbud som Cyberhus, Netstof og MitAssist, under CfDP, der skal akkrediteres hver for sig,” afslutter Niels-Christian.
Læs mere om RådgivningsDanmark her.
]]>