I starten af maj løber Internet Week Danmark ad stablen i Aarhus. Her holder CfDP's Christian Mogensen et gratis oplæg om vores og Aarhus Kommunes succes med at bruge gaming og esport som pædagogiske virkemidler i arbejdet med udfordrede unge.

Gaming og esport fylder mere og mere både i familier og medierne. Aldrig før har interessen for computerspil været så stor. Tit handler dækningen dog om, hvordan børn og unge bliver afhængige af spillene, og hvilke negative konsekvenser, de har.

Men spillene giver os – forældre og fagpersoner – en unik mulighed for at møde de unge i øjenhøjde. Det gælder især dem, der spiller rigtig meget, og som bruger spillene som flugt fra en dagligdag fyldt med diagnoser, skoleproblemer og generel dårlig trivsel. I CfDP har vi i fire år kørt Gaming Gruppen sammen med Aarhus Kommune, hvor netop de udfordrede unge bliver løftet og styrket gennem pædagogik bygget op om computerspil.

Nørden og pædagogen deler ud

Vi vil rigtig gerne dele ud af vores erfaringer med spillene som pædagogisk værktøj. Derfor holder vi til Internet Week Denmark, en Aarhus-festival om den digitale tidsalder, et foredrag, hvor nysgerrige kan få mere at vide om Gaming Gruppen og de unges gavn af den. Til foredraget udfolder CfDP’s foredragsholder og gaming-ekspert Christian Mogensen samt Ungdomscentrets pædagog Thoke Thomsen det arbejde, de har udført for at løfte op mod 70 unges trivsel gennem spillene.

Foredraget holdes i Ungdomscenteret, Skanderborgvej 156 i Viby J, den 9. maj fra 16 til 17.30 og er gratis. På dagen får du viden og indsigt i metoderne og erfaringerne med gaming grupperne, men også viden til hvordan du med fordel kan etablere en Gaming Gruppe i din kommune. Hvis det fanger din interesse, lancerer vi i forbindelse med foredraget et hæfte med erfaringerne fra projektet, som du kan tage med hjem.

Vi serverer en gratis sandwich til de sultne.

Læs mere og tilmeld dig

Du kan læse mere på Internet Week Denmarks site lige her. Du tilmelder dig ved at klikke på den orange knap “ATTEND EVENT” til højre på siden – eller skriv direkte til info@cfdp.dk og tilmeld dig.

 

Udbredelsen af Gaming Grupperne er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet.

Hvad er Gaming Gruppen?

Gaming Gruppen, eller UC Gaming, er et frirum for unge, der to gange om ugen kommer og spiller computerspil med kompetent voksen supervision og støtte. De er mellem 13 og 18 år, og er indskrevet hos Aarhus Kommunes Ungdomscenter med forskellige udfordringer, men har alle en (ofte meget stor) interesse for spilmediet og dets kultur. Med udgangspunkt i spillene giver gruppen de unge skæråede sociale færdigheder, og indenfor de første par måneder af forløbet beskriver både de og deres forældre en markant stigning i trivsel og med færre konflikter i hjemmet.

Gaming Gruppen er skabt i et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik og Ungdomscentret og har eksisteret siden 2015.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.