Vil du være med til at skabe glæde og motivation for it blandt børn?

Så meld dig som frivillig til vores kodeklubber,  der i en nær fremtid ser dagens lys på tre østjyske skoler. Du får muligheden for at hjælpe børn og unge godt på vej med kompetencer, der skal styrke dem i den digitale verden. Det kræver blot, at du ved lidt mere om IT end gennemsnittet, har lyst til at arbejde med børn og unge og bor i Østjylland.

Formålet med Kodeklub er at give børn og unge et nyt billede af kodning som en interessemulighed; kodning er en leg, man kan være fælles om. Vi ønsker at tænde elevernes interesse og glæde for kodning og vise dem, at der findes spændende uddannelser og interessante jobs indenfor it. Kodeklub er tænkt som et nyt og anderledes lærings- og dannelsesrum for eleverne – i tæt samspil med lærerne.

Du kan være studerende på en IT-uddannelse, være i et erhverv der beskæftiger sig med IT og teknologi eller måske have en anden relevant baggrund. Læs mere om forventninger og fordele ved at være frivillig i Kodeklub Danmark: Frivillig i Kodeklub.

Vi starter op i uge 43 og 8 uger frem. Du forpligter dig i første omgang kun til 2 timer om ugen i otte uger. Vi forventer, at timerne bliver enten de tidlige morgentimer eller sidst på eftermiddagen, så det bedst passer ind i studie- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for intro-forløb.  

Seneste tilmelding for nye frivillige er 12. oktober.

Kontakt Center for Digital Pædagogik på tlf. 50 5o 24 13 eller projektkoordinator Anne Kathrine Kolby på mail: annekathrine@cfdp.dk

Læs artikler om, hvad Kodeklub Danmarks er her.

Det vil glæde os SÅ meget at høre fra dig…

blivfrivillig_kodeklub

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.