Unge fortæller: Snapchatgrupper kan være stride, men det er værre at sladre
I december var CfDP på besøg hos en specialskole i Aarhus. Her snakkede vi med en gruppe unge piger, der fortalte, at det er værre at blive stemplet som sladrehank, end det er at blive mobbet.
Som fagpersoner kommer CfDP tæt på de unge, og det giver os nogle helt unikke indsigter.
Psykolog og konsulent hos CfDP, Signe Sandfeld Hansen, var i begyndelsen af December på besøg hos en specialskole i Aarhus. Som afslutningen på et gruppechatforløb skulle hun snakke med en gruppe piger mellem 15 og 17 år om online fællesskaber.
– Vi skulle snakke om, hvad et fællesskab er, hvor de er online henne, og hvordan man passer på sig selv i de online fællesskaber, siger Signe Sandfeld Hansen.
Nogle af pigerne havde været en del af et gruppechatforløb på fire uger på gruppechat.dk, som CfDP har faciliteret i samarbejde med Ungecentret Skanderborgvej.
– Formålet var at tilbyde dem et fællesskab online, som er anderledes end dem, de ellers er vant til på Snapchat, Instagram og andre steder, fortæller Signe.
Hård mobning i unges snapchat-grupper
Og i samtalen med pigerne var der især en ting, som fangede Signes opmærksomhed og interesse.
– De havde alle sammen haft negative oplevelser med grupper på Snapchat, hvor de havde været udsat for, hvad jeg ville kalde mobning, fortæller Signe.
Pigerne fortalte, at de alle har været medlem af grupper, hvor der var rigtig meget drama, og hvor fokus var på at tale grimt om en eller flere personer. De havde alle sammen prøvet at være den, der blev talt grimt om.
De fortalte Signe, at de syntes, det var virkelig ubehageligt at være en del af de her grupper. En af dem fremhævede også at deres personlige ære var i risiko for at blive nedgjort eller ligefrem ødelagt.
– Jamen hvad gør I så ved det? Siger I det til nogen? spurgte Signe.
Sladrehank du får bank
Alle pigerne var enige i, at de ikke sagde det til en lærer eller anden kontaktperson, som de ellers havde tillid til.
Ifølge pigerne skyldes det, at der så er risiko for, at der vil blive reageret på det, og hvis det først kommer ud, at man har sladret om, hvad der sker i grupperne, så vil man blive stemplet som stikker eller snitch, og det ville være det absolut værste.
– Så hvis man bliver kaldt en luder, der knalder til højre og venstre, og det rygte spreder sig, så var det stadigvæk mindre slemt, end hvis man blev stemplet som en stikker, forklarer Signe.
Ifølge pigerne, som Signe snakkede med, er det altså mere ærekrænkende at gøre opmærksom på de negative Snapchat-grupper og fællesskaber, hvor der bliver snakket grimt til en person, end det er at være offeret for mobning i grupperne. I stedet valgte de ofte at løse det ved at forlade grupperne.
– Det skaber jo en lose/lose-situation, hvor pigerne ender med at stå alene med den mobning, de bliver udsat for i de her online fællesskaber, og det er enormt hårdt at stå alene med det, når man bliver udsat for mobning, siger Signe.
Der var ganske vist to af pigerne, der snakkede med deres mødre om det, men det gjorde de kun, fordi de vidste, at deres mødre ikke ville forsøge at løse problemet ved at inddrage andre.
Pas på med at tænke for meget i løsninger
Når CfDP underviser fagpersoner i, hvordan de kan tage dialogen med de unge, så lægger vi meget vægt på, at man skal bevare et åbent sind, være nysgerrig og passe på med at tænke for meget i løsninger.
Det er nogle gange lettere sagt end gjort, da behovet for at yde omsorg og hjælp, sommetider kan overskygge evnen til at rumme og forstå.
Mødet med de unge peger på vigtigheden af, at man som fagperson lærer sig selv at være i samtalen uden at komme med løsninger eller skride til handling. Det betyder ikke, at en handling eller en løsning ikke er vejen frem på et senere tidspunkt, men måske bør løsningen eller handlingen være en fælles opgave.
Det kunne eksempelvis være ved at tage flere snakke om det generelle onlineliv, og hvad de unge oplever af positive eller negative ting. Signe oplevede i hvert fald, at de unge var villige til at dele deres tanker, følelser og oplevelser med hende:
– De unge ville gerne fortælle om det her, og jeg kunne mærke at der også var nogle af de her ting, som de ikke havde tænkt så meget over før, siger Signe.
Indsatsen med afholdelse af gruppeforløb og samtaler med de unge er støttet af Trygfonden.
Projektet løber fra 01.09.21 til 30.04.22.
For mere information kontakt projektleder Signe Sandfeld Hansen på signe@cfdp.dk
Du kan også læse mere om de online gruppeforløb ved at klikke på dette link.
Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.