projektets første erfaringer. Vi har dette forår mødt drenge fra fritidsklubben A45, fra den pædagogiske legeplads i Tilst og fra smedelærlingene & jord- og betonarbejderne på Aarhus TECH. Ved siden af vores møder med de unge drenge, har vi talt med erfarne pædagogiske fagpersoner, der har daglig kontakt med de mere udsatte drenge, og vi har delt erfaringer med den britiske organisation Youthnet, som også bruger kræfter på at komme tættere på drengene.

Pædagogisk frontpersonale

Blandt de mange indsigter vi har samlet op fra pædagogisk frontpersonale, har især to elementer været svære for os at arbejde ind i den anonyme digitale dialog.

“Drenge har nok i endnu højere grad end piger brug for at opbygge en tillidsfuld relation, før de åbner op og man kan begynde at tale om rådgivning.”

Det kan blive en udfordring for en anonym online rådgivning at opbygge tilstrækkelig tillid henover en enkeltstående chatsession. Vi imødekommer bl.a. dette ved at give vore rådgivere offentlige profiler, fremhæve rådgiverens særlige karaktertræk og tilskynde personlig stillingtagen mere end i vores andre tilbud, hvor rådgiverens egen personlighed typisk nedtones.

“Den bedste vej til en god snak går typisk gennem et “fælles tredje”, altså en fælles aktivitet, som man kan give sig hen til sammen, indtil man er klar til at snakke om de ting der går én på.”

Det fælles tredje er en udfordring som vi endnu ikke har kunnet knække nøden på, og det kunne i sig selv ende med at danne basis for et helt nyt digitalt projekt.

Ungdomsklubben A45

To af vores medarbejdere brugte en aften i ungdomsklub med seks 14-årige gutter, som vidste en smule om online rådgivning i forvejen og en hel del om computerspil. De seks drenge var enormt ivrige efter at give os deres erfaringer og indsigter med på vejen, og det var tydeligt, at de var stolte af overhovedet at blive spurgt til råds. De udtrykte bl.a.:

“Vold er svært at snakke om, fordi de voksne altid overreagerer, når vi siger det. Vi har ikke brug for at nogen blander sig, men det ville være fedt hvis nogen der selv har erfaring med vold kunne gå ind og sige sådan og sådan kan du gøre… Altså ikke lære at slås, men så man lærer at sige de rigtige ting, så vi selv kan klare det”.

Vores rådgivningsløsning minder mest af alt om et debatforum, hvor også voksne rådgivere kan skrive. Vi vælger emnerne og de unge rådgiver hinanden omkring problematikkerne. Ét af disse temaer kunne være vold. Det bliver ikke det første tema vi lancerer, men på sigt kan vi eksperimentere med emnet.

“Der må ikke være en grænse for hvor mange points vi kan få i rådgivningen, for så tager vi den bare til maks og så bliver det ligemeget for os!” 

Mange af de unge drenge vi har talt med, har haft en overraskende refleksiv tilgang til den rent tekniske opbygning af rådgivningsuniverset. Især pointgivning og snitfladerne til gamificering har drengene haft skarpe holdninger til. Vi laver intet loft på antal point, der kan optjenes i rådgivningen.

“Assist!? Det ved alle da hvad er!”

Sproget udvikler sig hele tiden, og selvom de fleste voksne, som vi har været i kontakt med, laver panderynker ved mødet med ordet “assist”, mener flere af vores unge informanter, at assist vel nærmest må betragtes som et dansk ord efterhånden.

“Avatarer er nice nok, det skal sitet helt sikkert ha’!”

De unge informanter har ikke manglet hverken fantasi eller store armbevægelser, når det kommer til idégenerering omkring rådgivningen. En af de efterspørgsler, som vi ikke kommer til at tilfredsstille i første omgang må nok siges at være ønsket om en fed avatar, pga de store omkostninger forbundet med at udvikle en avatargenerator. Dog vil alle brugere kunne uploade profilbilleder, sådan som de kender det fra de sociale netværk.

Den pædagogiske legeplads i Tilst

En torsdag sidst på eftermiddagen besøgte vi fire 17-årige drenge, som skiftevis spillede fifa og røg smøger ved den pædagogiske legeplads i Tilst var meget enige med drengene i ungdomsklubben, men der var særligt ét emne, som de var optagede af.

“Det skal være anonymt, det er vigtigt, men det er ikke rigtig afgørende hvor gamle de andre brugere er, bare de har erfaring. Altså, det gør ik noget at få råd fra én der var yngre end én selv.”

Vi har gravet i drengenes forhold til, hvem der må give råd. De fleste af vores informanter har ikke noget imod at søge råd ved voksne, det er snarere kommunikationsformen, de hæfter sig ved. Det skal for alt i verden være anonymt, hvis det er en voksen man spørger. Anonymiteten er knap så vigtig, når det kommer til at få råd fra jævnaldrende. Her bliver den vigtigste parameter til erfaring. På MitAssist.dk bliver erfaring gjort op i tal, når brugerne får points for at rådgive hinanden.

Smede og jord- og betonarbejdere

[caption id="attachment_14141" align="alignright" width="405"]Ung struktørlærling: “Det kunne vel også handle om psykiske problemer? … Men det skal ikke hedde noget med psykisk, fordi det handler mest om selvtillid.” Ung struktørlærling: “Det kunne vel også handle om psykiske problemer? … Men det skal ikke hedde noget med psykisk, fordi det handler mest om selvtillid.”[/caption] Vi besøgte Aarhus TECH ad to omgange. Begge gange havde vi et helt hold af unge mænd i alderen 17-25 år. De fleste var omkring 19 år. Hos smedene fik vi en helt anden feedback end i fritidsklubberne. Hvor vi tidligere havde fået positiv genkendelse for assist-begrebet hos de yngre klubdrenge, var de 20-årige drenge på TECH mildest talt skeptiske:

“Skal det hedde dét der, My Assist, eller hvad?? Det virker bare… det gør mig faktisk rigtig sur. Altså, hvorfor skal det hedde sådan noget træls engelsk noget, når det er en dansk side!?”

Projektnavnet har været et heftigt debatteret emne i udviklingsfasen, især da vi måtte sande at hjemmesidedomænet assist.dk allerede var taget. Som tidligere nævnt, vækker assist-begrebet genklang indenfor både sport og gaming, hvilket er positivt, idet vores primære målgruppe er unge drenge. Efter gentagen kritik fra drengene på Aarhus TECH, besluttede vi os dog for at ændre navnet fra MyAssist til MitAssist. På den måde har vi gjort navnet mere jordnært og samtidig understreget fordanskningen af ordet “assist”.

“Hvordan bliver man sådan én der giver gode råd om livet? Det vil jeg nemlig gerne… men det skal være alvorligt, ik sådan noget med folk der hele tiden tager pis på hinanden… De fleste fora er fanme så useriøse!”

Der var stor interesse for den storebror-rolle, som drengene kommer til at kunne indtage på platformen, men samtidig blev vi overraskede over, hvor vigtigt det var for drengene at blive taget alvorligt. Vi havde nok haft en idé om, at platformens udtryk skulle bære præg af humor, men denne antagelse har vi fået manet grundigt til jorden. Hos jord- og betonarbejderne mødte vi samme behov for det jordnære og seriøse, men her fik vi også hul på en god dialog om psykiske problemer og tematisering af bestemte temaer:

“Det kunne vel også handle om psykiske problemer? … Men det skal ikke hedde noget med psykisk, fordi det handler mest om selvtillid.”

“Ja, “selvtillid” er rigtigt!”

Engelske erfaringer

Vores britiske samarbejdspartner, Youthnet, har i foråret 2015 undersøgt de engelske drenges rådgivende adfærd, idet man i England oplever samme udfordringer med at få drenge til at opsøge de etablerede ungerådgivninger. Herunder bringer vi nogle af nøgleindsigterne fra Youthnets undersøgelser. De britiske drenge:
  • ser det stadig som tabu at være sårbar som ung dreng
  • kan lide at finde alt hvad de har brug for på det samme sted
  • søger oftest til deres mobiltelefon, når de ikke ved hvad de skal lave
  • er mest tilbøjelig til at søge hjælp på steder, som også kan opsøges uden at man behøver være i nød – hjælpen må gerne kunne “listes ind”
  • er stærkt orienterede mod rollemodeller
  • ser anonymitet som en afgørende faktor
  • betragter sig selv mere som hjælpere end som rådsøgere
  • er ikke kun interesserede i vejledning og støtte, men vil gerne have et lille “spark i røven”
  • ønsker at kunne finde steder, der er eksklusivt for drenge
Mange af de britiske indsigter stemmer overens med vores egne undersøgelser, dog med små forskelle. Eksempelvis fandt vi, at de danske drenge ikke umiddelbart var interesserede i eksklusive drengeløsninger, og at de havde stor forståelse for at nogle piger også gerne vil “lege med der hvor vi er”. Læs mere om baggrunden for projektet her: Maskulin ungerådgivning lanceres i 2015 ————– Projektet løber til udgangen af 2017 og drives i partnerskab med TUBA. For spørgsmål til projektet, kontakt konceptudvikler Jonas Sindal     Dette projekt er støttet af Velux-Fonden]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Sindal Birk

Seniorrådgiver, konceptudvikling og strategi Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.