Aarhus har 49 kommunale folkeskoletilbud. Af Undervisningsministeriet er de alle påbudt at have en nedskrevet, officiel antimobbe-strategi. Center for Digital Pædagogik har set nærmere på dem i anledning af den aktuelle ”Drop Mobning Nu”-kampagne i uge 6, som sætter fokus på især digital mobning.

Det viser sig, at 12 af de 49 skoler har indskrevet chikane via sms, Facebook, chat, mail eller andre onlineredskaber i antimobbe-strategien. Nogle skoler nævner kortfattet, at både børn og voksne også skal tale ordentligt til hinanden via nettet, andre har en udførlig handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af digital mobning. Lystrup Skole hører til iblandt sidstnævnte, og CfDP har derfor spurgt nærmere ind til, hvad de gør i Lystrup, og om det virker.

”Vi er blandt andet særligt opmærksomme på det her område fordi, vi har haft tilfælde af mobning via sociale medier, ligesom så mange andre skoler sikkert har,” forklarer Morten Fjord, der er pædagogisk leder på skolen.

 

Opmærksomhed mindsker mobning

Lystrup Skole har deltaget i projektet ”50 skoler bryder mobbekurven” fra 2008 til 2011. Her har man i tre omgange lavet en spørgeskemaundersøgelse om mobning iblandt eleverne, og det første resultat var lidt nedslående.

”Vi fik øjnene op for, at digital mobning var mere udbredt, end vi gik og troede,” lyder det fra Morten Fjord.

Ud af skolens knap 650 elever svarede 20, af de havde været med til at sende negative sms’er. Tre år senere var antallet reduceret til seks, og selvom disse og undersøgelsens øvrige tal i udgangspunktet er små, er den gennemgående tendens, at digital mobning er blevet begrænset, siden Lystrup Skole har fået fokus på fænomenet.

Dette ”fokus” er mange ting. Skolens trivselsudvalg har lavet en generel antimobbe-plan, som også definerer digital mobning og konkretiserer, hvad lærere og forældre kan og bør gøre, hvis et barn chikaneres. Eleverne har selv taget del i processen ved at fortælle om oplevelser i klassen, og Cyberhus underviser 6./7. årgang i netetik hvert år. Men måske er den vigtigste faktor, at der ved al mobning, digital såvel som analog, ikke findes sladrehanke i Lystrup!

”Vi gør meget ud af at opfordre elever til at komme til de voksne, hvis de hører om mobning eller selv er impliceret. Den kultur arbejder vi rigtig meget med: At man ikke er stikker, men hjælper et andet menneske,” siger Morten Fjord.

 

En gråzone mellem skole og fritid

I hverdagen drejer det sig for lærerne grundlæggende om at fornemme, om alle elever trives. Men den digitale mobning repræsenterer en svær gråzone, mener Morten Fjord: ”Det foregår på skærmen og er dermed ikke nær så synligt som anden mobning, men vi er også på vej over i den private sfære. Alligevel mener vi, at når relationen er mellem elever, så er det også skolens ansvar at gå ind i konkrete sager og hjælpe.”

Han har endnu aldrig oplevet, at mobning kun har fundet sted via sms eller nettet. Alt mellem eleverne, både godt og skidt, udspringer af hverdagen på skolen:

”Relationer, der ikke fungerer ordentligt, debat, tilsvining, fortsætter nogle gange på digitale sociale platforme, når eleverne har forladt skolen. Vi har haft den slags sager og er gået hurtigt og kraftigt ind for at stoppe det og inddrage forældrene.”

Også undersøgelsen EU Kids Online kom med 25.000 adspurgte frem til, at mobning så godt som altid migrerer fra den fysiske verden til den digitale og ikke omvendt.

 

Ingen skal hænges ud, heller ikke læreren

”Drop Mobning Nu” er en såkaldt apolitisk kampagne på initiativ af it- og teleordfører Trine Bramsen (S) støttet af social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Cirka 30 organisationer, foreninger og enkeltpersoner deltager i antimobbe-fremstødet, og Center for Digital Pædagogik har blandt andet rundsendt lærervejledning om, hvordan en skoleklasse kan dæmme op for mobning ved hjælp af mobilen (se den her).

”Drop Mobning Nu” er primært tiltænkt børn og unge, men den pædagogiske leder på Lystrup Skole peger på, at voksne også kan lide under mobning.

”Vi havde en sag for nogle år siden, hvor det var lærere, der blev hængt ud med hadegrupper på Facebook. Det er vigtigt at huske, at voksne kan få det mindst lige så dårligt som børn, og derfor griber vi ind overfor begge dele,” siger Morten Fjord.

Du kan følge kampagnen på facebook.com/dropmobnu.

Skrevet af Randi Rehmeier, praktikant i CfDPs formidlende team. Randi studerer på Æstetik og Kultur i Aarhus

]]>

Digital trivsel