Krænkelser i en Corona-tid: Flere anmelder grooming og sextortion

Den flirt og sociale leg, der plejer at være forbeholdt halballet, dansegulvet og skolegården, er i høj grad er rykket online. Det er en af konsekvenserne ved, at vi netop har overstået det mest digitale år nogensinde. Lige nu ser en eksplosiv stigning i antallet af anmeldelser for sextortion (afpresning med seksuelt materiale) og grooming. Umiddelbart en katastrofal udvikling. Men det er også et lyspunkt efter flere års målrettet arbejde for at mindske mørketallet. 

Noget tyder på, at flere års fokus på digitale krænkelser som sextortion og grooming har betydet, at sagerne kommer mere frem i lyset. Men de nyeste tal viser muligvis også, at der potentielt er flere børn og unge, der bliver ofre for en yderst nedværdigende og skamfyldt form for kriminalitet. Det skal vi tage (endnu mere) alvorligt:

Hos NC3 (Politiets Cyber Crime Center) har man fra 2019 til 2020 set en næsten 300% stigning i forskellige sager som alle drejer sig om seksuelle overgreb via digitale medier.

I 2019 registrerede man

• 34 anmeldelser om grooming under 18
• 3 anmeldelser om sextortion for penge under 18
• 50 anmeldelser om sextortion/ulovlig tvang under 18

og i 2020 steg tallene til

• 128 anmeldelser om grooming under 18
• 15 anmeldelser om sextortion for penge under 18
• 134  anmeldelser om sextortion/ulovlig tvang under 18

Hertil kommer de sager, der ikke er anmeldt direkte til NC3 gennem politi.dk, men hvor ofret (eller pårørende) i stedet har henvendt sig direkte til deres lokale politikreds.

Umiddelbart en forfærdelig udvikling, hvor det virker til, at tre gange så mange unge udsættes for alvorlige sager og ødelæggende overgreb. Men tallene skal selvfølgelig ses i en historisk sammenhæng, ligesom en stigning i antallet af anmeldelser ikke nødvendigvis betyder, at det foregår mere – ligesom vi kender det fra voldtægtstallene.

Hvor er den relevante voksne? 

Som foredragsholder har jeg siden 2015 haft mulighed for at tale om digital seksualitet og virtuelle oplevelser med unge mennesker. Fra første dag har det været vigtigt for mig, at de unge ved, hvad de kan gøre, når noget går galt “derude på nettet”. Mange unge har sagt – enten ved at række hånden op og udfordre mine gode råd, eller ved løs sniksnak efter mikrofonen er slukket, at de godt ved at de burde gå til politiet eller deres forældre, men at de ikke vil. De har hørt historier om, at politiet alligevel ikke tager dem eller deres oplevelser alvorligt, og er bange for at få skældud fra deres forældre; at få læst og påskrevet, at de ikke skulle have sendt billederne til at starte med, eller indladt sig på en flirt på “det der nye medie…”

Hos Center for Digital Pædagogik ved vi, hvor vigtigt det er at mane den bekymring i jorden. Til alle vores foredrag for børn og unge, understreger vi, hvor de kan gå hen for at få hjælp eller rådgivning, og lover dem, at alle vi voksne aldrig vil udskamme ofrene, eller negligere deres oplevelser og problemer. Ligeledes har vi i vores online rådgivninger altid rost unge for at henvende sig med krænkelsesoplevelser og gjort en dyd ud af aldrig at dømme dem, der måtte være kommet galt afsted.

Vi ved samtidig, at en lang række af vores samarbejdspartnere har brugt flere år på det samme. At understrege, at vi voksne er her for dem – også når det går galt. 

Jeg har også oplevet, at flere og flere forældre, der tør dyrke nysgerrigheden overfor de unges digitale oplevelser – både de gode og de dårlige. Der er blevet markant flere voksne, som har fundet ud af, at hvis man henover koteletterne eller falaflerne kan tage snakken om alle de fede oplevelser på TikTok eller i Counter-Strike, så har man åbnet døren for, at ungerne også kommer når der er sket noget knap så fedt.

Tal skal tolkes

Derfor er den eksplosive stigning i registrerede krænkelser også en lille sejr, for os, der ofte møder de unge i sårbare eller udsatte positioner.

Stigningen er også et udtryk for, at flere unge finder den voksne der kan hjælpe dem med at få anmeldt og stoppet overgrebet. Det, vi ser lige nu, er også et udtryk for, at mørketallet belyses. De unge, som for få år siden ville have tiet, eller selv prøvet at befri sig af overgrebet, er i dag blevet trykkere ved at finde en en voksen eller gøre en anmeldelse selv. 

Det er hamrende flot og modigt af de unge, der gøres overgreb på. Hurra for dem. Og hurra for de voksne, som tør gøre det tydeligt for dem, at vi er på deres side, og både vil, kan og skal hjælpe dem.

Et kort hurra. 

For vi er stadig i en situation, hvor mere end 1.000 børn og unge retter henvendelse til Danmarks eneste specialiserede helpline for digitale sexkrænkelser og overgreb: Red Barnets SletDet-rådgivning. SletDet melder i dag om 1.319 henvendelser om ovenstående emner i 2020, mod kun 707 i 2019, og bare 277 året før. Det er også en konsekvens af udvidede åbningstider og øget opmærksomhed iblandt målgruppen. Men tydeligst står, at mere end tusinde børn og unge sidste år, far deres hjælp hos Red Barnet på nettet. 

Danmark, vi har et problem

Selvom det er glædeligt, at flere og flere ofre får den hjælp de har brug for, er det stadig alvorligt, hvor mange der har brug for hjælp. Som voksne er vi stadig forpligtet på at hjælpe børn og unge der er ofre for afpresning, krænkende adfærd eller nogle af de andre triste forhold som, desværre, stadig findes – også på nettet. 

Børn og unge skal have plads til at opsøge, lege med og styre relationer i digitale rum ligeså vel som i andre rum. Det betyder også, at de skal læres, at de altid gerne må sige nej. Og at man gerne må checke ind med sine søskende eller forældre, når fremmede prøver at eskalere en relation fra for eksempel gaming-kammerater til snapchat-venner. Vi skal lære børn og unge, at retten til at sige nej aldrig kan tages fra dem. De må ALTID gerne sige nej til en venne-anmodning, et billede, et krav eller et opkald. De gør ikke noget galt hvis de føler, at deres grænser bliver overtrådt – det gør til gengæld den person som træder ind over dem.

Som voksne omkring børn og unge, der færdes i digitale universer, hvor vi ikke altid kan følge med i, så skal vi først og fremmest acceptere, at sociale medier er sociale. De venskaber, der kan opstå eller cementeres har værdi, og de interaktioner der foregår, betyder noget for mennesket, der oplever dem – ikke bare for brugeren eller algoritmen. 

Når vi når så langt, så er vi også ude over verdens dårligste råd – at trælse oplevelser skal mødes med en blokering, eller at søge væk fra det pågældende medie. Grænseoverskridende adfærd og digitale overgreb skal ikke affejes – de skal anerkendes.

Du kan altid få hjælp – eller henvise en ung, du kender, herhen:

SletDet – Specialiseret rådgivning om digitale krænkelser. www.sletdet.dk

Cyberhus – Snak om dine oplevelser om andre unge – anonymt! www.cyberhus.dk

Digitalt Ansvar – Juridisk indsigt og rådgivning om digitale krænkelser. www.digitaltansvar.dk