Efter jeg i august skrev et blogindlæg om afstanden mellem sårbare unge og den etablerede behandlingsverden har jeg i forbindelse med vores europæiske Insafe-samarbejde haft mulighed for at møde Rosa Birch og Jan Smole fra hhv. Facebook & Instagram. De arbejder begge med privatliv, sikkerhed og samarbejder med offentlige institutioner.

Instagram er sit ansvar bevidst
Det seneste møde i Insafe kom i høj grad til at handle om potentielt skadeligt indhold på især Instagram, som eksempelvis billeder af selvskade og spiseforstyrrelser.

Der er ingen tvivl om at Instagram vægter “den fri platform” meget højt, og jeg sad nok også lidt og forventede en glorificeret “salgstale” omkring den ucensurerede sociale platform…men det fik jeg slet ikke. Til gengæld oplevede jeg mennesker, der var yderst bevidste om deres sociale ansvar for særligt sårbare unge.

Jeg fik et billede af en organisation med et hold moderatorer der har lange og svære pædagogiske og etiske diskutioner om hvert enkelt anmeldt billede på deres platform. Meget lig den måde, vi også vurderer og diskuterer de enkelte indlæg i Center for Digital Pædagogik´s online ungerådgivning, Cyberhus.

ana på instagram

Desværre har ingen danske organisationer med speciale i spiseforstyrrelser endnu rettet henvendelse til Instagram, og derfor bliver de danske unge henvist til en engelsk hjemmeside, når de søger på tags som “ana”…

Prøver at henvise til professionel hjælp
De sletter naturligvis indhold, der åbenlyst opfordrer andre til eksempelvis selvskade, eller som forherliger spiseforstyrrelser. Eksempelvis kan jeg på Instagram slet ikke søge på #proana. Tagget eksisterer ganske enkelt ikke på platformen.

Men så er der selvfølgelig en enorm gråzone, der indeholder alt det indhold som kan være potentielt skadeligt. Alle billeder, som Instagram vurderer i denne kategori, får en advarsel vedhæftet, som man ikke kan undgå at læse.

Hvis jeg eksempelvis søger på alle billeder der er tagget med #ana, hvor der i skrivende stund eksisterer mere end 1,8 millioner billeder kommer der en lille advarsel op om at indholdet kan være voldsomt, samt et link til hvor man kan få hjælp og mere viden om spiseforstyrrelser.

Mere sikkert bare at slette
At sætte en lille advarsel på potentielt skadeligt indhold og så vise det alligevel kan umiddelbart godt opleves som en noget halvhjertet løsning. Jeg mener dog, at det er den helt rigtige løsning.

Først og fremmest fordi en stor del af gråzone-billederne tydeligvis kommer fra unge, der er ved at arbejde sig ud af en spiseforstyrrelse, og som nu bruger Instagram til at dokumentere deres rejse. Jeg tænker, at den opbakning, som de kan få gennem platformen, vil styrke dem i deres kamp.

Derudover kan jeg se fordelen i, at de knap så positive fællesskaber omkring dyrkelsen af spiseforstyrrelser (kaldet proana/promia) kommer frem i dagens lys på Instagram, hvor alle kan se dem, tale til dem og konfrontere dem. Så hvor en social platform som Instagram gør dyrkelsen langt mere visuel og efter min mening derfor også mere farlig, skubber den samtidig fællesskaberne og de sårbare unge der hen, hvor det bliver lettere for professionelle voksne at se dem.

Ikke noget samarbejde i Danmark
Den hjælp, som Instagram henviser til i forbindelse med potentielt skadeligt indhold afhænger selvfølgelig af billedets indhold, og af den geografiske placering, som man søger fra. På den måde skal den henvisning, som jeg får, matche den hjælp der er tilgængelig i mit lokalmiljø, uanset om jeg bor på Hawaii eller i Vendsyssel.

Desværre har ingen danske organisationer med speciale i spiseforstyrrelser endnu rettet henvendelse til Instagram, og derfor bliver de danske unge henvist til en engelsk hjemmeside… ØV.

]]>

Digital trivsel