Beviset kommer i form af et diplom og et digitalt badge, som de unge kan bruge, når de skal ind på arbejdsmarkedet. Projektet har resulteret i, at vi har udbygget Cyberhus med en kursusafdeling: Cyberhus Kurser.

Reflektioner over egne evner

I projektets opstartsfase blev der afholdt en co-creation workshop, hvor der blev inviteret en håndfuld unge og forskellige relevante personer fra arbejdslivet, herunder en repræsentant fra Jobcenter Århus, og en ung iværksætter. På workshoppen blev der undersøgt, hvilke kompetencer det kunne være interessant at arbejde videre med. Både de unge og de faglige repræsentanter bidrog med en masse interessante overvejelser omkring, hvilke kompetencer som en arbejdsgiver ligger vægt på, og hvilke kompetencer der er svære at sætte ord på. Her kan du se mere om vores co-creation workshop. I forlængelse af vores workshop blev det besluttet at gå videre med to kurser: Superhjælper og Problemknuser.     

Superhjælper og problemknuser

De to kurser er baseret på erfaringerne fra The Mix, og har et interaktivt syn på læring. Det vil sige, at kurserne består delvist af tekst, der skal læses, og små opgaver, der skal løses. Det hele er bygget op omkring en pædagogisk tanke om, at kurserne skal kunne tages af både job- og skoleparate unge, og unge som oplever udfordringer, enten i skole eller i forbindelse med jobsøgning. Der er i den forbindelse også mulighed for at få de lange tekststykker læst højt. Superhjælper-kurset handler om, at den unges deltagelse på Cyberhus.dk, f.eks. ved at skrive en kommentar, give et like eller deltage i gruppechatten, kan være en stor hjælp for andre unge. Vi argumenterer for, at den unges deltagelse på mange måder indeholder mange af de samme kvalifikationer som et frivilligt arbejde, selvom det måske er mindre synligt, når det foregår online. Kurset har derfor til formål at styrke den unges forståelse af, hvordan han eller hun allerede gør en forskel for andre unge. Superhjælper-kurset består af 1 modul, og det tager cirka 20 min at gennemføre. Problemknuser-kurset handler om at give den unge en række værktøjer til at styrke sin evne til at løse problemer. Der bliver introduceret nogle (måske) nye begreber, såsom at være proaktiv og reaktiv, samtidig med at der tages udgangspunkt i den unges succeshistorier. Problemknuser-kurset består af 3 moduler, som hver tager cirka 15-20 min at gennemføre. Afslutningsvist skal den unge gennemføre en multiple choice test, hvor spørgsmålene tager udgangspunkt i forskellige cases, som den unge måske kender fra sin dagligdag.   [embed]https://www.youtube.com/watch?v=_KiZTdSt0CA[/embed]

Er det noget for dine unge?

Det er gratis at tage et kursus gennem Cyberhus Kurser, og det henvender sig særligt til unge i alderen 16-24, som har lyst til at få sat ord på deres deltagelse på Cyberhus eller deres evne til problemløsning.

Vil du prøve selv?

Du finder Cyberhus Kurser på: kurser.cyberhus.dk. Her laver du et login. Når din bruger er godkendt, er det bare at komme i gang med at få bevis for dine skills! Hvis du har flere spørgsmål eller ønsker at få en guidet tour ind på Cyberhus Kurser, så skriv en mail til projektansvarlig Signe Sandfeld Hansen på signe@cfdp.dk. Læs også Er du empatisk? Bevis det! om den første del af udviklingsprocessen]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Signe Sandfeld Hansen

Seniorkonsulent med fokus på digital ungerådgivning og fællesskaber Kontakt Signe

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.