Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

Gennem snart 4 år har jeg, og andre repræsentanter for digitale rådgivninger i EU, presset kommissionen til at nuancere retorikken omkring børn og unges liv på nettet. Skræmmekampagner om livet online, overvågning, filtre og sikkerhedsindstillinger har præget indsatsen i forsøget på at skabe et ”sikkert” internet for børn og unge.

Men nu sker der noget…. I formuleringen “a better internet” ligger nemlig en forståelse af, at den unge ikke opdeler livet i online/offline. At de redskaber og kompetencer det kræves for at have et godt liv på nettet, generelt er de samme som ved de sociale relationer i fodboldklubben, i skolen eller på diskoteket, men også at vi som voksne skal engagere os konstruktivt og nysgerrigt i de unges liv, også på nettet.

”A better Internet”, som er arbejdstitlen for EU-kommissionens digitale indsats 2014-20, lægger endvidere vægt på at fokusere mere på de positive elementer, Internettet kan bruges til generelt.

 The Future – Next exit

Jeg er netop hjemvendt fra Estland, og konferencen ”The future – next exit”.

Som værende blandt de ti mest digitale lande i verdenen og hvor selv i parken bag ved hotellet havde gratis trådløst netværk, var den smukke hovedstad Tallin en inspirerende ramme for Insafe og vores netværk af Digitale rådgivninger i EU.

Konferencens primære mål var at kortlægge, hvordan Insafe skal bidrage til et bedre internet for børn og unge på et europæisk plan i perioden 2014-2020. Og for de digitale rådgivninger tegner der sig to klare indsatsområder.

 1.
Det er forældre, lærere og pædagoger m.fl., som skal tackle og kommunikerer den digitale del af livet til børn og unge i dagligdagen. Og når det kan tage digitale eksperter i EU regi 4 år at blive mere konstruktiv i retorik og indsats, er det forståeligt at mange forældre og lærere også oplever at være usikre på, hvordan de skal indgå i dialog med deres børn og unge på dette område. Derfor skal vi have fokus på at uddanne, oplyse og indgå i dialog med denne målgruppe, og derved sikre at den enkelte unge har kompetente voksne at søge hjælp og støtte hos.

Vi (i de digitale rådgivninger) er eksperter i, hvordan vi som voksne kommunikerer digitalt med børn og unge, hvordan unge opfører sig på nettet og hvorfor. Børnene forstår os og vi kan tale også samme sprog som forældrene, læreren, pædagogen, socialrådgiveren m.fl..

Derfor skal vi i højere grad være bufferen mellem EU-kommisionen på den ene side og så børn, forældre og relevante faggrupper på den anden side. Kommunikationen skal gå gennem os, begge veje. Derved sikrer vi, at kommissionens tiltag bliver forstået og implementeret de rigtige steder og vi undgår fejlslagne kampagner, håbløse softwareløsninger og direkte ødelæggende kommunikation til ex. forældre. Men også kommunikationen fra de unge til kommissionen skal forbedres, så kommissionen får den rette feedback og at denne afkodes korrekt.

2.

Vi skal fortsat videndele, arbejde nysgerrigt og innovativt og på tværs af landegrupper med det klare mål, at udvikle og forfine vores praksis. Men vi skal blive bedre til at kommunikere vores viden, erfaring og tilbud ud til rette interessante. Det være sig de unge som skal vide vi er der, men også politikerne, medierne og relevante fagfolk.

Det skal vi dels for at sikre så mange unge som muligt bliver klar over hvor de kan finde hjælp og støtte; men også for at tydeliggøre over for EU- kommissionen, og egen regering, den forskel vi gør i de enkelte lande

Selvom EU-kommissionen kan fremstå som et stort og bureaukratisk organ, er jeg glad for denne udvikling og tror på, at vi med dette fokus rent faktisk kan gøre en forskel på internationalt plan. Der bliver pt. kæmpet for at sikre de økonomiske midler for Insafe netværket, og der vil ske større strukturelle ændringer, men jeg tror, det vil blive til det bedre, og at vi i slutningen af 2013 vil kunne præsentere et målrettet og skarpere A better Internet projekt.

]]>

Digital trivsel