Blue Whale-historien er fake news

Oversættelse af

‘Blue Whale’ 2 months later: The real concern

Af Anne Collier
Mit allerførste indlæg om Blue Whale-legen (eller udfordringen) udkom d. 13. marts (og det har fået flere kommentarer end noget andet indlæg på min blog siden 1999!) Der er sket meget siden, og derfor er det nødvendigt med en opdatering. Jeg håber, at I er enige med mig i, at den vigtigste del af denne historie er, hvordan og i hvilken grad fake news faktisk bliver til virkelige og også farlige hændelser, når de deles og spredes til hele verden.
Det er tid til en opdatering. Siden jeg skrev om “Blue Whale” for to måneder siden, har fake news spredt sig endnu mere. Antallet af selvmord forbundet hermed er faldet drastisk (fra 130 til mindst 16), og det er endnu uvist, om disse tal passer; Philipp Budeikin, en russisk ung mand, der påstås at have skabt eller organiseret grupper af “spillere”, har tilstået at have opmuntret mindst 16 teenagepiger i Skt. Petersborg, Rusland, til at begå selvmord ved at deltage i hans “spil”. Nu advarer skoler fra Alabama i USA til Essex i Storbritannien forældre om at være opmærksomme på eventuelle tegn på, at deres børn spiller det såkaldte spil.
Der er ingen tvivl om, at hvis selv ét selvmord er relateret til det, der er rigtigt i denne historie, er det ét for mange. Disse udviklinger giver dog ikke klarhed herom. “Anholdelsen er ægte, men det er uklart, hvornår det skete,” skrev Georgi Apostolov fra Bulgariens Safer Internet-center, som har undersøgt denne “historie” grundigt med det formål at sprede digital mediekendskab – og dermed sikkerhed – for unge internetbrugere i det pågældende land (han svarede på min opfordring til at dele sin synsvinkel på de seneste udviklinger). Mere om sikkerheden om lidt, nu en opdatering af, hvad vi allerede ved…

En mediekenders perspektiv

Nogle kilder hævder, at anholdelsen skete i november 2016, mens andre mener, at det var i marts 2017. Der er ingen officielle oplysninger om det. Som de russiske journalister siger, kom det efter en række sensationelle historier om Blue Whale af Galina Mursalieva (som kalder sig selv “Klikuchka”, et ordspil på “clickbait”), hvilke pressede de russiske myndigheder til at handle. Budeikin blev undersøgt i flere måneder forud for anholdelsen, og han erklærede sig ikke-skyldig. Efterforskningen fandt ikke, at han var skyldig i at anspore teenagerne til at begå selvmord, men dog at han var medlem af Blue Whale-grupper på det russiske sociale netværk, Vkontakte. ” Han blev dog erklæret “psykisk ustabil”, tilføjede Apostolov. “Da historien blev opfanget af mange andre russiske hjemmesider, begyndte han pludselig at hævde (ifølge ikke helt pålidelige kilder), at han var “the master”. Den første nyhedsdækning om emnet i Rusland var allerede i begyndelsen af ​​2016, så i lang tid valgte myndighederne ikke at foretage nogen anholdelser – af hverken ham eller andre. I disse nyheder blev der nævnt forskellige antal ofre – 150, 130, etc. Nu er antallet faldet til 17. ”Som du kan se,” skrev Apostolov til mig, “er hele situationen ganske kaotisk, og den ledsages af en hel del tvivl på grund af en række uoverensstemmelser.”

De unge påvirkes

Blue Whale er snyd og bedrag, og dét i en sådan grad, at det er svært for selv de, der har undersøgt det, at kunne berette om, hvor den intentionelt falske information slutter, og hvor fejlinformationen – dét, som ingen bevidst lyver om – begynder. Spredning af falsk information og frygt er især uretfærdig over for unge, fordi de har for lidt at sige om, hvad de misinformerede voksne beslutter for dem, når de hører en sådan information. Og de unge kan drages mod nyheder, som de hører fra deres jævnaldrende, hvad end det er sandt eller falsk, og de kan dermed utilsigtet forholde sig til det, sprede det og blive påvirket af det. Det er nøjagtigt det modsatte af, hvad selvmordsforebyggende eksperter råder medierne til at undgå. Allervigtigst er det at være opmærksom på risikoen i gruppen af de udsatte unge.
Falske nyheder kan potentielt have en skadelig indvirkning hos især de unge, der mangler støtte og selvværd, og de, der har svært ved at sætte tingene i perspektiv. “Som mange kolleger har sagt,” skrev min europæiske kollega, Georgi Apostolov, “det er falske nyheder, men det kan stadig være farligt for sårbare børn.” (Forældre og lærere vil måske være mere opmærksomme på muligheden for, at børn – især de meget sårbare, der skriger på opmærksomhed – vil bruge udtrykket “Blue Whale” for at få den opmærksomhed, uanset om børnene har haft kontakt med en Blue Whale-gruppe eller med andre der har).

Den største bekymring

Så hvad er problemet helt konkret? Det faktum, at flertal påvirker adfærd – i dette tilfælde potentielt selvmordsadfærd. “Meget, hvis ikke det meste af den skade, der er forårsaget af negativ indflydelse fra jævnaldrende, sker gennem misforståelsen af normen,” skriver Wesley Perkins, en af USA’s topforskere inden for social normteori, som har en stor og voksende forskningsgruppe. Professor Perkins tilføjer, at “forskning har konsekvent vist, at jævnaldrende har den stærkeste adfærdsindflydelse på hinanden, især blandt unge.”
På et andet område skrev forskere ved University of Guelph i Ontario i Børnepsykologi-magasinet, at “eksponering for jævnaldrendes sociale normer, der foretrak risikovillighed, forudsagde en betydelig stigning i risikotagning.” Så overdrivende risikotagning blandt unge og spredning af både hype og frygt for denne misinformation øger risikoen hos præcis de unge, der stoler på den umiddelbare opfattelse snarere end på fakta. Det har en direkte indvirkning på deres adfærd, i dette tilfælde i en negativ retning.
De unge fortjener sandheden om deres jævnaldrende – som jeg skrev i 2011, da nyhedsreporter kaldte cybermobning for en “epidemi,” hvilket var helt usandt. Jo mere de unge hører sandheden om, at Blue Whale-historien er falsk, og at flertallet af deres jævnaldrende (som forskere kalder deres “referencegruppe”) ikke manipuleres af bizarre fortalere for selvskade, desto mere sandsynligt vil det være, at de hellere vil opfattes som en del af deres jævnaldrendes mediekendskab. Det er dét budskab, der skal spredes.

Seneste guldkorn fra Bulgariens Safer Internet Center

Her er et resumé af det bulgarske Safer Internet Centers perspektiv på de seneste udviklinger i Blue Whale-fænomenet, baseret på dets undersøgelse af hensyn til online sikkerhed gennem digital mediekendskab: Blue Whale-grupper har eksisteret i Vkontakte (Ruslands største sociale netværksside) siden slutningen af 2015 / begyndelsen af 2016. De var en del af en særlig teenage-subkultur, og medlemmerne “legede” med temaerne selvmord og død. At det var en slags leg betyder ikke, at det ikke kan være ekstremt farligt for psykisk ustabile unge at “lege” med. Ikke en eneste af de forfattere eller initiativtagere, der blev omtalt i nyhederne, kunne identificeres. Historien om (kursiv fint) game masters er altså falsk. Det betyder, at legen også er falsk; der ER ikke nogen leg som sådan, blot en interaktion mellem gruppemedlemmerne.
Philipp Budeikin var medlem af flere af sådanne grupper og var derfor et let bytte for myndighederne, da de følte sig presset til at gribe ind.De eneste to officielle udsagn om historien var:
1. Budeikin blev anholdt efter mistanke om at have en forbindelse til Blue Whale. Myndighederne efterforsker dog stadig sagen og har indtil videre ikke fundet noget konkrete beviser på, at han er skyldig.
2. Fra samme websteder fremgår det, at der ikke blev dannet nogen særlig efterforskningsenhed for Blue Whale. Kilderne her citerer det russiske indenrigsministerium.
Udtrykket biologisk affald (tilskrevet Budeikin i en BBC-artikel samt andre nyhedsrapporter) fremkom på en russisk hjemmeside i november, der hævdede at havde interviewet Budeikin et par dage før hans anholdelse. Der er flere interessante ting på spil her: Budeikin sagde, at han er bipolar. Så afviste han nyhederne om, at 130 teenagere havde taget deres eget liv. ”Det er kun 17,” siger han. Det er uklart, hvordan han vidste det. Udtrykket biologisk affald dukkede op igen i december 2016 i titlen på en artikel baseret på et interview med en højtstående politibetjent. Dette hører man dog ikke noget om i selve interviewet. Politimanden er meget forsigtig og gentager, at de har brug for flere beviser for at kunne fremstille Budeikin for en domstol. Ingen medskyldige er blevet identificeret, siger politimanden.
Jeg håber, at det, der kommer ud af denne mørke historie, er en forståelse for faren ved falske nyheder: Når dét man opfatter som sandt har en stærk indflydelse på den adfærd, man udviser, kan spredning af falsk information udelukkende øge faren for det, den beskriver. Lad os anskue de negative nyheder om mennesker fra en kritisk vinkel, især når det omhandler de unge. De fortjener sandheden, og de fortjener at lære, hvordan man kan skelne mellem rigtigt og forkert, sandt og falsk. Om ikke andet håber jeg, at det bliver tydeligere, at et bredt kendskab til medierne og de processer, der foregår, har en beskyttende effekt.

Kilde:

NetFamilyNews.org – Tech Intelligence for Parents (artikel af Anne Collier)]]>