GUIDE: Den gode samtale
Skælder man ud på dem, der bruger diskriminerende sprog? Og hvordan hjælper man dem, der blev diskrimineret? I denne guide hjælper vi med at tage snakken med unge, så de føler sig set og grebet, men også åbne overfor adfærdsændringer.
Assess, Reassure, Offer support/guidance (ARO) er en samtalestruktur, der bearbejder ubehagelige oplevelser. ARO kan bruges, når man taler med et barn eller en ung, der enten har været udsat for eller udsat andre for noget ubehageligt. Noget ubehageligt kunne være kønsdiskriminerende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel chikane. ARO går i sin enkelthed ud på 1) at lytte aktivt til barnets eller den unges oplevelse af hændelsen, 2) hjælpe dem med at sætte ord på deres følelser og at validere dem, samt 3) tilbyde konkrete handlemuligheder, som hjælper dem med enten at lægge hændelsen bag sig eller at ændre uhensigtsmæssig adfærd.
Klik herunder for printervenlig model for den gode samtale (pdf – åbner i ny fane)
Nogle gange er der ikke en god løsning, når børn og unge oplever noget ubehageligt. At mute, blokere eller ignorere kan være nødvendige handlinger for den, der oplever grænseoverskridende adfærd online, men de håndterer ikke den oplevelse eller de følelser, barnet kan stå tilbage med efter at have oplevet noget ubehageligt. At mute, blokere eller ignorere er heller ikke løsningen, hvis den grænseoverskridende adfærd sker internt i foreningen.
Nedenfor gives der eksempler på spørgsmål og vendinger, du som træner kan lade dig inspirere af, når du taler med et klubmedlem. I kender jeres medlemmer bedst, så brug eksemplerne som inspiration, men hold fast i strukturen: assess, reassure og offer support/guidance.
Assess
De grønne kasser henvender sig til børn, der er blevet udsat for noget ubehageligt, og de gule kasser henvender sig til børn, der har udsat andre for noget ubehageligt.
Formål: Det første, du kan gøre, er at lytte til barnet eller den unges fortælling. ”Assess” handler om at finde ud af, hvad der skete eller hvad der går barnet på. Dernæst at vurdere ”omfanget” af eller alvorligheden af barnets oplevelse.
Det handler også om at lade et barn dele deres perspektiv, hvis de gør noget uacceptabelt. At lytte giver grobund for adfærdsændring senere hen. Det handler om at lytte fremfor at løse eller at korrigere deres adfærd med det samme.
Kan du fortælle mig, hvad der skete?
(Opfølgende) Blev du ked af det? Gjorde det dig vred eller irriteret?
Hvordan har du det?
Kan du fortælle mig, hvad der skete?
…da du sagde/skrev [noget ubehageligt]?
Jeg hørte, at bølgerne gik højt derinde – hvad skete der?
Reassure
De grønne kasser henvender sig til børn, der er blevet udsat for noget ubehageligt, og de gule kasser henvender sig til børn, der har udsat andre for noget ubehageligt.
Formål: Det er både naturligt og forståeligt, at man bliver ked af det, vred, irriteret eller bange – det skal børn have at vide. I “Reassure” handler det om at sørge for, at barnet (uanset om det er den, der har gjort noget grænseoverskridende eller oplevet det) føler sig hørt og forstået. Prøv om du kan lade være med at ”fikse” et problem med det samme. Det kan være en løsning i sig selv, at barnet deler oplevelsen og føler sig oprigtigt set og mødt i de følelser, de har.
Ofte siger børn og unge ting uden at tænke over det. Lige her viser du dem, at du ved, de ikke er hverken onde eller forkerte, hvis de kommer til at sige noget sårende.
Jeg kan godt forstå, at du blev [vred/ked af det/såret].
Det lyder som en rigtig træls oplevelse.
Jeg kan godt forstå, du bliver [vred/frustreret], når [I taber/det går galt]…
Offer support
De grønne kasser henvender sig til børn, der er blevet udsat for noget ubehageligt, og de gule kasser henvender sig til børn, der har udsat andre for noget ubehageligt.
Formål: Når man er blevet hørt og mødt i den oplevelse og de følelser, man har, så er det nemmere at kunne forholde sig til en eventuel løsning, en handling eller vejledning. Børn, der har været udsat for noget ubehageligt kan have behov for, at du som træner giver konkrete muligheder, som de kan forholde sig til. Hvis et barn har gjort en anden i klubben kede af det, så er det lige så vigtigt, at du som træner udstikker konkrete alternativer til reaktion eller sprogbrug, så en lignende episode forebygges.
Har du brug for en pause nu eller er du klar til at være med igen?
Skal vi stikke hovederne sammen efter træning?
… men der er andre måder at reagere på, når I taber/når det går galt.
Det duer ikke, at du siger [x], men du kunne i stedet sige [y] – eller har du selv et forslag til noget andet, du kan sige/gøre?