Digital Selvskade blandt LGBTQ+ personer
Følgende artikel baserer sig på indsigter fra en kortlægning af litteratur om digital selvskade og sårbarhed i digitale fællesskaber, foretaget i projekt “Når unges mistrivsel flytter online”. Vi er nysgerrige på hvordan digital selvskade kommer til udtryk blandt LGBTQ+ personer, da denne gruppe lader til at være overrepræsenteret blandt unge i risiko for at udøve digital selvskade. Artiklen er skrevet af Morten Erland Pedersen og kvalificeret af Signe Sandfeld Hansen
Digital selvskade
Digital selvskade er et fænomen, der betegnes som en form for selvskade, som manifesterer sig gennem digitale medier.
Ifølge en artikel af Ken Corish, kan digital selvskade manifesterer sig ved at man anonymt poster nedsættende kommentarer om sig selv (kaldet auto-trolling) bevidst fremprovokation af negative reaktioner ved at bruge sig selv som lokkemad (kaldet self-baiting), digitalisering af selvskadende adfærd gennem fx udveksling af metoder og billeder (kaldet “tool of the trade”) aktiv søgen efter online fællesskaber med sårbarheden som omdrejningspunkt (kaldet “finding your tribe”).
LGBTQ+ personer, trivsel og digital selvskade
I forbindelse med kortlægning af litteratur knyttet til søgeordene “digital selvskade” og “sårbarhed i digitale fællesskaber”, viste der sig et mønster af at LGBTQ+ personer oftere var negativt repræsenteret i statistikkerne. Både i forhold til deres generelle trivsel, men også i forhold til digital selvskade adfærd.
Det ses f.eks. i en undersøgelse fra VIVE (2024)*, hvor godt 40% af LGBTQ+ elever mellem 15-25 år i grundskolen, på ungdomsuddannelser og FGU-institutioner rapporterer lav livstilfredshed. Næsten hver fjerde oplever lavt selvværd, og cirka hver femte udviser tegn på alvorlig angst og depression.
* Ifølge VIVE-rapporten (2024) var 13,3% af de 31.420 elever i alderen 15-25 år LGBT+. Ud af disse elever var cirka 4.172 LGBT+, og da 40% rapporterede lav livstilfredshed, svarer det til, at cirka 1.669 LGBT+ elever rapporterede lav livstilfredshed.
En rapport fra Red Barnet (2022) beretter, at LGBT+ unge i særlig grad oplever mobning og chikane på nettet på grund af deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet, og Red Barnet’s fagpersoner vurderer, at det kan skyldes, at krænkere ofte retter deres angreb mod personer, som allerede er sårbare.
Et studie af Justin W. Patchin og Sameer Hinduja (2017) viser, at ikke-heteroseksuelle unge har tre gange større sandsynlighed for bevidst at dele noget nedsættende om sig selv online end heteroseksuelle unge, såkaldt auto-trolling**.
** Ifølge Patchin og Hinduja (2017) identificerede 7,2% af de 5.593 adspurgte elever i alderen 12-17 år sig som ikke-heteroseksuelle, svarende til cirka 402 elever. Undersøgelsen viste, at ikke-heteroseksuelle elever var tre gange mere tilbøjelige til at poste nedsættende ting om sig selv online. Dette betyder, at cirka 121 ikke-heteroseksuelle elever i undersøgelsen deltog i auto-trolling.
I en dansk kontekst viser en rapport fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (2024), at ikke-heteroseksuelle elever har 38% større sandsynlighed for at dele nedsættende indhold om sig selv online fra anonyme eller falske profiler, sammenlignet med deres heteroseksuelle jævnaldrende.
Undersøgelsen fandt, at 5% af de ikke-heteroseksuelle elever og 6% af de elever med uafklaret seksuel orientering har gjort dette i praksis, mens det kun gjaldt for 1% af de heteroseksuelle elever***.
*** I undersøgelsen fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (2024) deltog 1.362 elever. Af de 1.362 elever var 132 ikke-heteroseksuelle, og 91 elever angav at have en uafklaret seksuel orientering. Konkret fremgår det, at 5% af de ikke-heteroseksuelle elever har udøvet auto-trolling, hvilket svarer til cirka 64 elever, mens 6% af de elever med uafklaret seksuel orientering har gjort det samme, svarende til omkring 82 elever. Kun 1% af de heteroseksuelle elever, cirka 14 elever, har udøvet auto-trolling.
En britisk undersøgelse af LGBT+ forum diskussioner af McDermott et al. (2013) viser, at LGBT+ unge i psykisk mistrivsel ofte bruger digitale medier til at dele tanker om selvskade og søger støtte fra andre i samme situation.
Eksempelvis skriver en 16-årig lesbisk pige i en online diskussion: “Jeg har selvskadet i omkring et år, og jeg kan ikke stoppe. Der er ingen chance for, at jeg fortæller det til nogen … hjælp mig venligst; selvskadehjælp, homoseksuel hjælp, råd, hvad som helst.”
Elizabeth McDermott (2015) påpeger i en senere analyse af undersøgelsen, at denne pige føler sig tryg ved at søge støtte i online fællesskaber, men undlader at opsøge fagpersoner eller andre ansvarlige voksne. Hun bemærker: “Denne unge person søgte hjælp online, men tilføjede også, at hun ikke vil ‘fortælle det til nogen”.
En fortolkning af Digital Selvskade på LGBTQ+ fora
Larsen et al. (2023) præsenterer i Digitalt Ansvars rapport om digital vold i Danmark en delrapport om digital selvskade, hvor de introducerer en “anden forståelse af digital selvskade”.
Her beskrives det bl.a. som en adfærd, hvor man som ung med minoritetsbaggrund bevidst opsøger fora, hvor der “florerer had og diskrimination af én”. Dette illustreres i rapporten med henvisning til den populære YouTuber ContraPoints, der i sin video fra 18. august 2018, fortæller om hendes erfaring med digital selvskade.
ContraPoints fortæller, hvordan hun lavede bevidst opsøgte krænkende kommentarer, der rettede sig mod hendes usikkerheder og frygt, og hun udtaler: “Jeg har i lang tid gjort det her, bevidst ledt efter krænkende kommentarer, især dem, der rammer lige ind i mine dybeste usikkerheder og frygt. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Hvorfor skærer folk i sig selv?”
Videoens offentliggørelse begyndte begrebet at cirkulere på sociale medier som LGBTQ+ unge benytter.
Ved at foretage en arkivsøgning på 4chan’s /lgbt/ board opdagede vi at udtrykket blev brugt samme dag, som ContraPoints’ video blev lanceret, og det er siden nævnt 691 gange på dette board.
Derudover viser en søgning på “digital self-harm” på Reddit, at begrebet hyppigt optræder i diskussioner på trans-orienterede subreddits såsom r/4tran, r/ftm, r/mtf, r/asktransgender og r/TransyTalk****.
**** Adgang til Reddit-data for akademisk forskning er blevet begrænset efter API-ændringerne, og et tidligere program som Pushshift.io, der tidligere blev anvendt til at undersøge datatrends, er nu kun tilgængeligt for subreddit-moderatorer. Derfor er vi ikke i stand til at fremlægge statistisk belæg for en øget mængde Reddit-tråde om “digital self-harm” i LGBT+-subreddits efter ContraPoints’ video fra 2018 – dog er der intet som umiddelbart indikerer at begrebet blev brugt før videoen blev publiceret.
Således er der tale om brugernes egen særlige fortolkning af begrebet, idet den er rodfæstet i, hvordan online fællesskaber, især i LGBT+-miljøet, selv oplever og taler om digital selvskade.
Begrebet får liv
Efter begrebets udbredelse er der opstået eksempler på brugere, der bevidst søger at praktisere digital selvskade, med brug af begrebet i deres beskrivelse af deres praksis. Dette ses eksempelvis i tråde på Reddit hvor formålet er at opsøge indhold, der i hårde vendinger kritiserer LGBT+ miljøet, samt tråde på 4chan hvor brugere indgår i noget der minder om self-baiting, hvor unge transpersoner deler billeder af sig selv for at få bekræftet en negativ selvopfattelse*****.
**** Eksempelvis findes tråde, hvor transkvinder deler billeder for at få bekræftet, at de er hons – et nedsættende udtryk som ifølge fællesskabet ikke “passerer godt” og klæder sig stereotypt.
Begrebet optræder således på disse forums som en slags finding your tribe-fænomen. Digital Selvskade bliver af nogle brugere sammenlignet med Doomscrolling, som refererer til det at konsekvent opsøge dårlige nyheder på nyhedsfeeds og sociale medier – dog fortæller nogle brugere at der er forskel på begreberne; “Begge udspringer af samme impuls, men jeg opfatter det [Digital Selvskade] som en mere bevidst handling, hvor man opsøger kommentarer, der vil såre en personligt, fremfor blot at scrolle igennem nyhederne for at skabe en følelse af uro.”
Risici forbundet med online fællesskaber og digital selvskade
Selvom onlinefællesskaber ofte opleves som trygge og støttende, hvor unge i sårbare positioner kan spejle sig i andre, kan de potentielt afholde dem fra at opsøge kvalificeret hjælp og dermed modtage den rette behandling. I værste fald kan disse fællesskaber fungere som ekkokamre eller såkaldte feedback loops, hvor følelsesmæssig smerte og selvskadende adfærd gensidigt forstærkes, fordi deres værdi som strategi ikke udfordres.
I modsætning til traditionel selvskade, som cutting eller at slå sig selv, hvor følelsesmæssig smerte erstattes af fysisk smerte, indebærer digital selvskade en udskiftning af én form for følelsesmæssig smerte med en anden form for følelsesmæssigt ubehag.
Denne form for følelsesmæssig dysregulering kan føre til en forværring af selvskadende adfærd, ligesom at de unges tilknytning til og adfærd i de digitale fællesskaber kan blive en del af deres identitetsforståelse, hvilket igen kan besværliggøre behandling og et eventuelt tillidsforhold med sundhedspersonalet.
Der er behov for mere forskning i digital selvskade, herunder med øje for særligt sårbare grupper af unge, som er i højere risiko for at udøve selvskadende adfærd.
Jo bedre vi forstår digital selvskade, jo bedre kan vi hjælpe unge med at finde konstruktive måder at bearbejde deres følelser på og bidrage til en digital kultur, hvor de føler sig set, hørt og accepteret.
Vær nysgerrig på fællesskaberne
For at få indblik i unges digitale fællesskaber, deres adfærd i dem og hvordan det påvirker dem, er det nødvendigt at du er nysgerrig på en åben og fordomsfri måde. Det kan være meget vanskeligt, når du, ligesom her i artiklen, får blik for risikoadfærd, skadeligt indhold og andre svære konsekvenser af at bringe sårbarheden online.
Vi har udviklet en samtalemodel, som du kan støtte dig ved, når du skal tage samtalen. Den er bygget op som en netværksmapping, hvor du spørger rundt om enten den mediebrug eller et konkret socialt medie. Hensigten er at reflektere sammen med den unge, og anerkende både de positive og de negative dele af den digitale tilstedeværelse.
Litteraturliste
- Auto-trolling hos unge – et studie af digital selvskade blandt studerende på STX og HF (2024).
- LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination. Vive.dk (2024).
- Red Barnet: Børn og unge, der særligt udsættes for digitale krænkelser. Pointer fra en undersøgelse udført af Moos-Bjerre for Red Barnet i 2021/2022 (2022).
- Patchin, J. W., & Hinduja, S. (2017). Digital Self-Harm Among Adolescents. Journal of Adolescent Health, 61(6), 761-766. doi: 10.1016/j.jadohealth.2017.06.012. Epub 2017 Sep 19. PMID: 28935385.
- McDermott, E. (2015). Asking for help online: Lesbian, gay, bisexual and trans youth, self-harm and articulating the ‘failed’ self. Health, 19(6), 561-577.
- Corish, K. (2014). Virtual Self Harm – Where’s the Harm?
- McDermott, E., Roen, K., & Piela, A. (2013). Explaining self-harm: Youth cybertalk and marginalised sexualities and genders. Youth & Society. Epub ahead of print 29 May. doi: 10.1177/0044118X13489142.
- Larsen, Anne Tscherning, et al. Digital vold – delrapport om digital selvskade 2023. Digitalt Ansvar, 2023.