Digital dannelse – fra junglelov til dannelse

De sociale medier herunder sociale netværkssider som Facebook har de seneste år fået en enorm indflydelse på unges hverdag og påvirker på mange måder både deres identitetsdannelse og deres sociale liv og fællesskaber. I mit speciale Digital dannelse – en undersøgelse af unges identitetsarbejde og fællesskaber på sociale medier og det hertil knyttede behov for digitale dannelse har jeg undersøgt, hvordan et øget fokus på dannelse i en digital sammenhæng udgør en stort potentiale i udviklingen af børn og unges individuelle og sociale kompetencer. Det undersøger jeg ved at se på, hvilken betydning disse medier har for unges identitetsarbejde og fællesskaber med udgangspunkt i en tese om, at der er et stigende behov for digital dannelse i forhold til at hjælpe vores børn og unge til et godt liv – også på nettet – og til at blive reflekterede samfundsborgere i et mere og mere digitaliseret samfund. Fra it-kompetent til digital dannet Man kan sige mange rosende ord om de unges IT-færdigheder, men når det kommer til netkulturens indflydelse på det enkelte individ og dets sociale kompetencer, så mener jeg, vi som forældre og samfund langt hen ad vejen svigter vores børn og unges dannelse. Alt for mange unge færdes frit på nettet uden opsyn eller indblanding fra deres forældre eller andre voksnes side, og alt for mange forældre tror at det med computere og internet, det har de unge meget mere styr på end dem, så der kan de ikke stille så meget op. Men begge antagelser er uhensigtsmæssige og decideret forkerte. Nok er de unge tekniske mere it-kompetente end mange voksne, men det er langt fra det samme som det at kunne agere og handle kompetent og dannet på nettet. Ifølge en omfattende europæiske undersøgelse EU Kids online – Risks and safety on the internet: The perspective of European children bruger 75% af alle danske unge mellem 9-16 år internettet fra deres eget værelse. Undersøgelsen viser tilmed at hele 28% af de unge har haft deciderede ubehagelige oplevelser på nettet i form af fx mobning, seksuelle henvendelser af forskellig art (chat, billeder, beskeder osv.), kontakt til fremmede eller besøg på negative brugergenererede sider som fx. pro-anna sider (fora for pro-anoreksi) eller andre selvskadesider. Det er et meget højt tal, som man bør og skal tage seriøst. Til sammenligning tror kun 15% af de unges forældre, at deres barn har haft ubehagelige oplevelser på nettet, så der er alt mulig grund til, at vi som voksne begynder at tage ansvar og udruster vores børn og unge med en tidssvarende digital dannelse. Nettets junglelov På nettet hersker der ofte en moderne form for junglelov, hvor de stærke og hårde trumfer de svage og bløde, og de sociale koder, som vi kender fra skolen eller andre sociale sammenhænge, kan ikke altid overføres direkte til de sociale medier. Muligheden for anonymitet og fraværet af ansigt-til-ansigt kommunikation har vist sig at have stor betydning for, hvad vi kan finde på at skrive og gøre mod andre, som citatet herunder er et godt eksempel på. En veninde og jeg lavede en artoprofil på en pige, vi gik i parallelklasse med. Tegnede en tegneserie i paint med hende i situationer, som ikke var så flatterende (…) ville aldrig gøre det face to face – Citat fra en 18-årig pige Vi kan som voksne og samfund ikke umiddelbart forhindre, at diverse ubehagelige situationer og oplevelser opstår på nettet, men vi kan arbejde på at hjælpe og danne vores børn og unge, så de kan forstå og håndtere nettets mange positive og negative potentialer og derigennem trives med internettet som en uundgåelig følgesvend – ligesom vi gør det i forhold til alle andre aspekter af vores børns liv. Hvad er digital dannelse? Dannelse associeres stadig ofte til kanontænkning, Emma Gadske opdragelsesdyder og den borgerlige klasses almen dannelse. Det er imidlertid ikke den forståelse af dannelsesbegrebet, der ligger bag digital dannelse. Det handler ikke om, at der er en rigtig eller forkert måde at gebærde sig på de sociale medier. Digital dannelse er derimod baseret på en anerkendelse af, at digitale medier og særligt de sociale medier er blevet en af de unges primære dannelseshorisont, hvorigennem de i en vis udstrækning danner deres identitet og lærer at socialisere sig – på en og samme tid. At være digital dannet handler således om at kunne skabe sig indsigt i og reflekterer over de digitale mediers betydning for en selv om individ og ens sociale omverden, hvilket er en evne, der ikke kan forventes at udvikle sig af sig selv i kraft af barnets daglige omgang med de digital medier. Det er derfor vigtig at denne dannelsesproces foregår i relation til en voksen sparringspartner, der kan nuancere og sætte barnets digitale oplevelser og handlinger i et nyt perspektiv. Det kan hjælpe at lette ens hjerte til en voksen. Nogle gange kan en myg jo blive til en elefant inde i ens hoved, og så kan man ikke overskue det længere. Men så er det godt at få nogle til at sætte det i rette perspektiv – Citat fra en 18-årig pige. Digital dannelse er en samfundsopgave Digital dannelse handler altså om at lære vores børn og unge på den ene side at tage mediernes muligheder i forhold til identitetsdannelse og sociale fællesskaber til sig og på den anden side at passe på sig selv og forholde sig kritisk til selvsamme medier. Jeg mener derfor, at digital dannelse skal betragtes som en helt central samfundsopgave, der skal ruste dets (unge) borgere til at kunne færdes og deltage sikkert på nettet og til at forstå og bruge nettets mange muligheder for udvikling af individuelle og sociale kompetencer. Samfundet kræver faktisk at dets borgere skal kunne begå sig digitalt, hvilket den omfattende digitaliseringsproces, der foregår i disse år, er det mest tydelige billede på. Gennem digital dannelse kan vi altså hjælpe vores børn og unge til at trives med nettet, som bliver en mere og mere uundgåelig del af deres hverdag som individ og som borger. Samarbejdet med CfDP’s bogprojekt Digital Trivsel I forbindelse med specialet har jeg samarbejdet med Center for digital pædagogik, der i samme periode havde sat gang i bogprojektet Digital Trivsel, der netop sætter fokus på primært udsatte børn og unges digitale trivsel, og hvordan man som børnefaglige medarbejdere kan understøtte de unges digitale dannelse. Med udgangspunkt i mit speciale har jeg bidraget til bogen med kapitlet Digitale kompetencer og arbejder nu sammen med CfDP om at få færdigredigeret, trykt og lanceret bogen og en tilhørende hjemmeside med opdateret viden og erfaringer på området. Indtil bogen udkommer til oktober kan interesserede læse eller blot bladre igennem mit speciale, og få en mere udpenslet viden om, hvordan de sociale medier påvirker unges identitetsdannelse og fællesskaber. Specialet kan læses her.   Skrevet at Louise Ørum-Petersen, cand mag. i Æstetik og Kultur – projektmedarbejder hos Center for Digital Pædagogik til oktober 2012